Fit på 100 dage, lækre unger og lidt tanker om efterkrigstiden..

Klik, klik og så klik, så blev Anne Bechs bog, Fit på 100 dage, bestilt hjem. Jeg fik inspiration til at læse/følge den gennem instagram, hvor jeg følger nogle profiler der har levet under Annes præmisser i 100 dage og derved tabt sig. Jeg er ikke fan af decideret slankekure, men den her livsstilsændring kan jeg sagtens se mig selv leve med og så ser jeg det som en mulighed for at få indarbejdet fast motion i mit liv. Og så beskriver hun at mange af øvelser kan laves hjemme i stuen.. Det er enormt praktisk når man har en baby på 7 uger. Jeg har dog lovet mig selv at Anakin ikke bliver en hindring for at jeg kommer iform i den her barsel - og jeg er godt på vej. 

Igår powerwalkede/løb jeg næsten 5 km og jeg havde det SÅ godt bagefter.. Bortset fra at jeg måtte løbe ud i stuen nøgen og med sæbe i håret da vi kom hjem, fordi Anakin vågnede mens jeg stod og nød strålerne..

Men bogen skulle gerne komme hjem til mig indenfor den kommende uge og beg er SÅ spændt. Har nu taget før-billeder og det er vildt så grænseoverskridende det er at blive konfronteret med din postgravide krop på billeder. Jeg bilder mig ind at jeg bliver glad for det senere...

Men udover det at jeg går mere op i velvære end jeg gjorde i sidste barsel, så elsker jeg at være på barsel! Jeg er så taknemlig for den mulighed vi har her i det ganske danske land og det at kunne gå hjemme og nusse om baby samtidig med jeg ordner mine kreative projekter, er lige noget jeg kan lide :)

Esaiah er så glad for Anakin nu og han får uendelig mange kys og bliver aet. Så snart Anakin piver bare lidt læber Esaiah ind efter hans sut og hans bamse.. Så sødt!

I min kalender står der altid fast "Danmarls befrielse" på den 5 maj, ligesom der står "Danmarks besættelse" på den 9 april. Det er to datoer der bliver lagt kraftigt vægt på i historie undervisningen, og min Daddy har også gjort meget ud af at fortælle og forklare da jeg var barn. Når jeg indser hvor godt jeg egenligt har det og hvor små mine problemer egentlig er, så føler jeg et stik i hjertet når jeg tænker på hvordan tiden må ha været den gang. Både for de der kæmpede, de der mistede og de der levede i evig frygt. Til ære for dem tændte vi lys i vindueskarmen igår .. Tak for jeres mod og tak for at i har gjort Danmark til et trygt sted hvor jeg kan lade mine børn vokse op! Vi mindes...