Så har jeg endelig fundet en fredelig stund til at skrive et bette indlæg om min fødsel og den første uge som mor til to. Og det har ganske enkelt været fantastisk! Fantastisk dejligt, fantastisk hårdt, fantastisk følsomt og fantastisk vildt! Nå, men lad os starte fra en ende af.
Mandag den 16 marts kom min far og hentede os kl. 13.15 og kørte os ud til Herlev Hospital. Det var en syret tanke at vi nu vidste at vi tog ud som forældre til en og hjem som forældre til to. Esaiah var blevet sendt i vuggestue og min veninde Anna hentede ham om eftermiddagen og overnattede hos os med ham.
Kl. 14.00 var tidspunktet vi skulle møde op, men der var som ventet lidt forsinkelser, så de kom ud til os ved 14.20 tiden. Vi blev vist rundt på barselsgangen, som var nyt og i rigtig lækre omgivelser ifht. for 2 år siden, hvor vi lå der med Esaiah. Vi fik en stor enestue - LUKSUS! Der fik vi besked på at klæde om til det lækre operationstøj og så bare sidde og vente og være klar til at gå når de sagde til. Tiden gik og vi ventede omkring 1,5-2 timer på vores stue. Det var kedeligt, og jeg var sindssyg sulten, for jeg havde fastet siden kl. 8 og ikke drukket noget siden kl. 12.00. Jeg var ret presset, og det gjorde det ikke bedre at Martin spiste noget - men han skulle jo helst heller ikke dratte om midt i fødslen.
Her er jeg SÅ klar til at få ham ud!
Pludselig blev vi begge ringet op på skift af et hemmeligt nr, og vi tager den aldrig når vi ikke kender den der ringer op, så vi lod den ringe, og kort tid efter kom der en forvirret jordemoder ned til vores stue. Åbenbart var der sket en misforståelse og en miskommunikation under vagtskiftet (surprise!), så ingen vidste hvor vi var, så vi blev hastet hen mod operationsstuen, for de ventede på os. Og ganske rigtigt, ude på gangen stod vores søde jordemoder, Kristine, og så gik det pludselig stærkt. Vi kom ind i forlokalet hvor vi kunne stille vores ting og det var også det rum som de ville tage lillebror med ud i når han kom ud. Men ind på operationsstuen kom vi, og det powerlady teamet der skulle ordne mig i dag - der var kun damer, med undtagelse for anæstesi lægen, som var en mand. Jeg blev en smule stresset og jeg kunne nærmest høre mit eget hjerte banke, for jeg fik en besked af en, mens en anden stak i min hånd for at lægge drop, og hun stak forkert og rodede dermed rundt med nålen i min hånd - auv, alt i mens anæstesi lægen sad bag mig og sprittede min ryg af og gav mig beskeder som "krum lidt mere" eller "bare rolig jeg stikker ikke endnu" - stadig mens den første fortalte mig om indgrebet. Det var lidt rodet synes jeg, men vi var jo forsinket, så det skulle gå lidt hurtigt, tror jeg. Anyway, jeg fik lagt spinalblokaden og den nål blev selvfølgelig også stukket forkert ind, så ud med den og ind igen, men mærkede bedøvelse et par sekunder efter og så skulle jeg skynde mig at lægge mig ned for mine ben blev lynhurtigt tunge som bly - syret oplevelse. De dækkede så af, sprittede min mave af med jod og så begyndte de. Martin sad på min højre side og en sød sygeplejerske på min venstre, og hun talte til mig og sørgede for jeg havde det godt under hele forløbet. Heldigvis blev jeg ikke utilpas på noget tidspunkt, kun at jeg begyndte at fryse så mine tænder klaprede. Der gik ikke mere end 10 minutter, så hørte vi hans spæde babygråd og straks kom jordemoderen op med ham så jeg kunne se ham. Han blev født kl. 17.32. Martin gik med dem ind i forlokalet hvor han blev ordnet og jeg kunne høre ham græde. Men det var okay, for jeg vidste han var i de bedste hænder. Så skulle de sy mig færdig og det tog lang tid, nok omkring 45 minutter tror jeg. Efter lidt tid kom Martin ind til mig igen med bebs på brystet hvor de havde hud til hud kontakt. Jeg kunne ligge og røre ved ham og han så så dejlig ud. Da operationen var overstået kom jeg over og ligge på en hospitalsseng og så fik jeg min lille klump op på mig med ud til hud kontakt. Det var rart, han var så dejlig varm og lå godt hos mig. Der kom så en portør og kørte os hen til opvågning, hvor vi skulle ligge i 2 timer. Der lå vi så og hyggede os og det var der vi besluttede hvad han skulle hedde, og hans navn er som nævnt, Anakin Elias. Så nu har vi en Esaiah Samuel og en Anakin Elias - vores dejlige skønne drenge.
Ved 20.30 tiden fik vi omsider lov til at komme hen på barselsgangen, og igen kom portøren og kørte os derop. Da vi ankom sad min far, stedmor og søstre og ventede på os, de var alle så spændt!
Så snart vi kom ind på vores stue spiste jeg noget mad, for jeg var mega sulten efter at have fastet i mere end 12 timer! Den første nat på barselsgangen gik helt fint, selvfølgelig med en del opvågninger, hvor far skulle op og lave flaske, men der er en helt anden ro på her anden gang, og efter 9 timer var jeg oppe og tisse og gå rundt, og vi blev udskrevet tirsdag formiddag før frokost, for nu ville vi hjem og starte vores liv som en familie på 4. Jeg havde smerter de første par dage, og Esaiah skulle, og skal stadig, forstå at jeg ikke kan bære ham lige pt, men ellers klarer han det så flot. Det gør begge drenge og jeg er en meget stolt mor!
Her 9 dage efter fødslen er mine smerter noget mildere, og jeg er ved at trappe ned for de smertestillende. Det gør stadig ondt at komme ind og ud af sengen, men alt taget i betragtning heler jeg meget bedre og hurtigere end da Esaiah blev født. Jeg er lykkelig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar