Status på vægttab og det at være alenemor en helt dag!

Jeg er begyndt på Anne Bechs "Fit på 100 dage" og jeg er SÅ begejstret! Alt jeg skal bruge står i hendes bog netop skrevet til formålet og der står også madplaner de næste 100 dage samt motions plan. For en "planner" som mig er det helt fantastisk! Formålet her er at få en balance og skabt gode vaner med min kost og motion. Begge dele går rigtig godt og jeg kan mærke jeg bliver helt høj og ekstatisk efter en god træning! Jeg startede sidste mandag og status lyder nu,

Vægttab: 2,8 kg (kun 12,2 kg to go)

Tab i cm: 30,5 cm ialt (dvs de mål jeg har på kroppen, eks rundt om maven)

Det er jo for vildt at der er røget så meget på den første uge!! Ja ja det meste er væske, som folk er så hurtige til at påpege, men hvad så? Det er en fed motivation og jeg kan også mærke at mit ansigt er blevet slankere.. YAY! Jeg går ind til de næste 92 dage med oprejst pande, det kan jeg godt sige jer! :)

Eksempel på en dags mad :)

Igår var det helligdag! Det er altid skønt og det gør tit at de her måneder er dem jeg ser frem til, for af en eller anden grund er de spækket med helligdage, i like! Martin skulle læse til eksamen og det pissede ned udenfor.. Han tog i skole for at mødes med sin gruppe og så stod jeg ellers tilbage alene med to unger.. Hmm.. Jo jo bevares har da været alene med dem før masser af gange, men ikke en HEL dag! I løbet af en dag skal Esaiah også sove lur og sidst vi var alene var jeg ude og trave i 2 timer med dem begge sovende i søskendevognen. Det besluttede jeg at jeg ikke gad igen - i hvert fald ikke når det regnede.. Så jeg tog den i stiv arm og vi forlod ikke lejligheden.. Men ved du hvad? Begge drenge var SÅ søde og Esaiah fik kun et flip hele dagen. Jeg var så glad og lettet og havde endda overskud til at lave blå pandekager :) 

De er lavet af 1 æg, 1 banan og lidt vaniljepulver samt frugtfarve.

I en lille båd der gynger...

... sidder jeg og synger.
Synger om ting der giver livet værdi.
Jeg kan ikke gå på vandet,
men jeg kan så meget andet.
Jeg kan føle mig glad,
jeg kan føle mig fri...

Glad og fri. Det er mine keywords i dette blogindlæg. Jeg har de sidste par dage gået rundt med en bestemt følelse i kroppen. En følelse jeg ikke har kunne sætte ord på. Det har ikke været en fremmed følelse, men en anderledes tone af en velkendt følelse, hvis det giver mening. Forleden da jeg var ude og trille, med Anakin boblende i vognen, gik det op for mig. Den velkendte, men alligevel fremmede følelse jeg har kunnet mærke har været glæde. Jeg er så inderligt glad. Glad for mit liv, glad for mine drenge, glad for min mand, glad for min familie, men vigtigst af alt, glad for mig selv! Jeg er glad for den person jeg er og hvor langt jeg er nået i mit liv. Jeg er stolt af mit mindset og min positive indstilling til verden og mine omgivelser, trods alt det jeg har været igennem i mit liv. Jeg er glad, jeg er lykkelig - BUM!

Fri er måske ikke det ord de fleste nybagte andengangs mødre vil associere sig med, men det kan jeg. For de fleste vil det faktisk være det stik modsatte, altså jo flere børn jo mere bliver der tæret på ens personlige frihed. Det er ikke bare sådan lige at tage på cafe med veninderne uden baby og det er ikke ligetil at tage på en bytur med shots og dans på bordene - selv for os der ikke ammer. Men trods alt det, så føler jeg mig fri. Jeg føler mig fri til at gøre hvad jeg vil og også når jeg vil. Dette er måske også fordi jeg ikke har lyst/behov for de vilde byture mere - nok mest fordi jeg ved børnene ikke sover længe bare fordi mor kommer sent hjem ;). 

Mange af mine veninder uden børn har en forventning om at nu der er børn i billedet, så går man under jorden og lever i sin babyhule. Det vil jeg nu ikke sige jeg gør eller har gjort. Jeg kommer enormt meget ud og nu her anden gang er det 100 gange nemmere at være mor på farten. Det er nemmere at rumme babygråd i en propfyldt bus eller en lorteble midt på Købmagergade. Alt det er en del af mor rollen og på trods af det så er jeg total nede med at være mor til to. Anakin er, indtil videre, verdens nemmeste baby og jeg føler mig fri til at gøre de ting jeg gerne vil, selv med ham på slæb. Min værste udfordring er når jeg vil ind i en butik med flere trappetrin for det er svært med en barnevogn. Så lidt window shopping er det også blevet til og så kompenserer jeg for det når manden er med på byvandring. Det at være mor til to er slet ikke så hårdt som jeg havde frygtet og forventet, men jeg ved at det hurtigt kan ændre sig, så jeg nyder hvert et øjeblik og jeg elsker at se kærligheden mellem mine drenge blomstre mere for hver dag der går.

Jeg er fri - jeg er glad - jeg er lykkelig 

En kulturel fri dag!

Jo altså nogen vil formentlig mene at hver dag er en fridag når man har barsel. Det vil jeg nu ikke sige det er, men lad nu det ligge. Det var nemlig ikke mig der holdt fri i onsdags, nej det var Esaiah. Og det skyldtes hverken sygdom eller lukket institution, nej det skyldtes ren og skær kærlighed og savn. Jeg savnede min lille dreng, jeg savnede at lave noget med ham og så trængte han til at blive tanket op på trygheds og nærværs kontoen. Weekenden gik med sygdom og både mandag og tirsdag var nogle so-so dage. Dage hvor han var rask nok til at komme i vuggestue, men stadig lige en smule mat eller lige det mere træt end han plejer. Det kom specielt til udtryk om eftermiddagen hvor det ikke bare var ulvetime, men vareulve time! Stakkels lille mand. Så jeg besluttede mig for at tage overskudshatten på og være hjemme med begge drenge i onsdags. Det er stadig en udfordring at være hjemme i lejligheden med dem begge, for Esaiah bliver hurtig rastløs og forstår ikke at han skal sætte sine egne behov til side når jeg nu sidder og giver Anakin flaske eller noget andet. Det er der ikke noget at sige til for han er jo kun 2 år. 

Nå, men ud af huset skulle vi og jeg ville gerne lave noget kulturelt, men gad på den anden side ikke to små børn inde i indre by. Hmm.. SELVFØLGELIG! Vi tog på Frilandsmuseet i Lyngby og det var SÅ hyggeligt. Vi tog bussen til Lyngby Hovedgade og derfra gik jeg med begge ællinger i dobbeltvognen. Der var kun 2 km - piece of cake! 

Frilandsmuseet er en del af Danmarks Nationalmuseum og forestiller en lille landsby med gamle huse og dyr og så er der mulighed for at køre hestevogn. Vi gik rundt der og nød de smukke omgivelser. Tænk at land stemning og bondegårds idyl kan findes så tæt på vores hjem - jeg er vild med det! Da vi havde trisset rundt der i noget tid meldte Esaiah ud at nu skulle vi hjem og han ville sove. Javel sagde jeg så og lagde ham ned. Havde på forhånd aftalt med min daddy at vi skulle aflægge besøg hos ham i Vangede, så med begge ællinger sovende i vognen travede jeg derhen. Det var en dejlig følelse, altså at gå med begge mine sovende børn. Jeg ved ikke hvorfor, bare en følelse. Efter et lille visit hos min far gik turen atter hjemad og efter den her dag havde jeg gået 11 km! Jeg var også lidt smadret i benene om aftenen, men godt føltes det. Og specielt godt føltes det at have tanket Esaiah godt op med kærlighed og nærvær. Jeg lyttede til alt hvad han sagde, gav ham hvad han ville have (indenfor rimelighedens grænser) og vi grinede og sang på vores gåture - så dejligt!

Fit på 100 dage, lækre unger og lidt tanker om efterkrigstiden..

Klik, klik og så klik, så blev Anne Bechs bog, Fit på 100 dage, bestilt hjem. Jeg fik inspiration til at læse/følge den gennem instagram, hvor jeg følger nogle profiler der har levet under Annes præmisser i 100 dage og derved tabt sig. Jeg er ikke fan af decideret slankekure, men den her livsstilsændring kan jeg sagtens se mig selv leve med og så ser jeg det som en mulighed for at få indarbejdet fast motion i mit liv. Og så beskriver hun at mange af øvelser kan laves hjemme i stuen.. Det er enormt praktisk når man har en baby på 7 uger. Jeg har dog lovet mig selv at Anakin ikke bliver en hindring for at jeg kommer iform i den her barsel - og jeg er godt på vej. 

Igår powerwalkede/løb jeg næsten 5 km og jeg havde det SÅ godt bagefter.. Bortset fra at jeg måtte løbe ud i stuen nøgen og med sæbe i håret da vi kom hjem, fordi Anakin vågnede mens jeg stod og nød strålerne..

Men bogen skulle gerne komme hjem til mig indenfor den kommende uge og beg er SÅ spændt. Har nu taget før-billeder og det er vildt så grænseoverskridende det er at blive konfronteret med din postgravide krop på billeder. Jeg bilder mig ind at jeg bliver glad for det senere...

Men udover det at jeg går mere op i velvære end jeg gjorde i sidste barsel, så elsker jeg at være på barsel! Jeg er så taknemlig for den mulighed vi har her i det ganske danske land og det at kunne gå hjemme og nusse om baby samtidig med jeg ordner mine kreative projekter, er lige noget jeg kan lide :)

Esaiah er så glad for Anakin nu og han får uendelig mange kys og bliver aet. Så snart Anakin piver bare lidt læber Esaiah ind efter hans sut og hans bamse.. Så sødt!

I min kalender står der altid fast "Danmarls befrielse" på den 5 maj, ligesom der står "Danmarks besættelse" på den 9 april. Det er to datoer der bliver lagt kraftigt vægt på i historie undervisningen, og min Daddy har også gjort meget ud af at fortælle og forklare da jeg var barn. Når jeg indser hvor godt jeg egenligt har det og hvor små mine problemer egentlig er, så føler jeg et stik i hjertet når jeg tænker på hvordan tiden må ha været den gang. Både for de der kæmpede, de der mistede og de der levede i evig frygt. Til ære for dem tændte vi lys i vindueskarmen igår .. Tak for jeres mod og tak for at i har gjort Danmark til et trygt sted hvor jeg kan lade mine børn vokse op! Vi mindes... 

Første "alene" aften i lang tid, og nå ja så har vi bestilt ferie!

Du tænker måske "hvad?!" - hvordan kan man have en alene aften når man er mor til to og den ene kun er 6, snart 7, uger? Det er heller ikke en planlagt en af slagsen vil jeg straks fortælle. Faktisk startede det med at Esaiah voldbrækkede sig i sin seng igår aftes.. mmm.. af med sengetøj og i bad med barnet. Han vågnede så med feber næste morgen og har været lidt mat hele dagen. Vi skulle til min lillesøster Cilles fødselsdagsfest i aften, men det blev til at jeg blev hjemme med Esaiah, og Martin tog Anakin med hjem til min far og repræsenterede vores familie. Det lyder måske lidt mærkeligt at Martin tog dertil når det nu er min familie, men jeg har også selv været skidt i nat, så jeg ville ikke tage nogen chancer. Vi ville nødig smitte selskabet med noget som helst. Så jeg havde faktisk set frem til en hygge aften med min søde Esaiah. Vi har ikke haft rigtig kvali tid siden Anakin kom til verden, og det er ellers noget vi har gjort os rigtig meget i ham og jeg. Jeg havde købt ind til noget nem aftensmad og vi skulle bare hygge og putte. Men ak, straks efter Martin og Anakin var smuttet, gik der ikke længere end en halv time så sov Esaiah på sofaen. Han falder vel at mærke ALDRIG i søvn på sofaen. Så ved man han er syg den lille mand. Og selvom jeg ikke må bære ham endnu, så gjorde jeg det alligevel. Jeg bar ham ind i seng og det føltes godt at kunne løfte ham igen og knuge ham ind til mig. Han faldt i søvn 17.30 og pludselig stod jeg jo der med en sovende 2 årig og en nyfødt der var afsted med sin far - WIN!! Det skulle da udnyttes, så jeg har fået set en film på Netflix (The Lone Ranger), jeg har været kreativ med et nyt projekt som jeg har gang i, billeder følger senere og så har jeg lakeret mine tånegle. Esaiah har givet lidt lyd fra sig inde fra værelset et par gange, men han taler i feber tåger og snøfter alt i mens. Mine "alene" aften er endnu ikke slut, så jeg vil tilbage til at nyde den og som sædvanligt ved jeg ikke hvad jeg skal give mig til når jeg endelig har tid til at gøre hvad jeg vil - typisk!

Og nå ja, jeg skal da også lige informere om at vi endnu en gang skal til Singapore. Vi skal alle 4 afsted til oktober og jeg er SÅ spændt. Igen er det min mor og papfar der har spendér hatten på og det er vi så taknemlig for. En familie på 4 med en studerende far og en mor på barsel er ikke ligefrem de der tjener mest, men alligevel kan vi formå at komme på ferie pga. min mor og papfar - intet mindre end fantastisk. Esaiah glæder sig også og fik fortalt at han ville have sine nye blå sandaler med til Singapore. På det tidspunkt vil Anakin være 7 måneder og det er en perfekt alder at rejse i. Første gang vi havde Esaiah med til Singapore var han 5 måneder og det gik så fint, både i flyet, med jetlag og det at være i troperne. Der er lang tid til oktober, men forud venter sommer i Danmark og det er altså også noget der er værd at nyde!

Morgenhygge med mine to drenge..

Og kl. 17.30 takkede den store af for i dag..