fredag den 14. november 2014

Vinterklar??

Der er ingen vej udenom - vinteren er på vej, eller som de siger i Games of Thrones "Winter is coming" - lille indspark fra über nørden fik I så også lige.. Ligesom jeg godt kan lide efteråret og dets smukke farver, så er jeg også stor fan af vinter. Men kun af rigtig vinter, for jeg elsker sne og den magi der følger med når der ligger en dyne af hvidt sne når man kigger ud. Dog hader jeg sjap, blæsevejr og silende regn, I ved den slags vejr hvor det er ligegyldigt hvor mange lag du har på, for det siver lige igennem alligevel og før man ved af det er man gennemblødt. Dét og så det faktum at alt offentlig transport i Danmark bliver overrasket HVERT ENESTE ÅR over at det nu kan sne og storme, for der er ikke en vinter uden forsinkelser, propfyldte toge og hvad ved jeg. Så jo, jeg elsker vinter, men kun hvis jeg ikke har travlt (og skal med toget), og når det ikke er sjap vejr.

Men man må jo være forberedt på hvad som helst, og jeg kan godt lide vinteren i den forstand at man får lov til at pakke sig ind i lækkert vintertøj, store halstørklæder, hue/ørevarmere og vanter. Jeg synes det er hyggeligt, og kvinder ser så søde ud når de er pakket ind på den måde - I digg ;)
Børn er også fine i elefant huer, store luffer, støvler og farverrige flyverdragter synes jeg - det må være den fedeste fornemmelse at man bare kan kaste sig i sneen og ikke bekymre sig om at blive våd. Hvis ikke jeg var preggo as we speak, havde jeg formentlig købt mig en voksen flyverdragt, så jeg kunne give den gas med ham i sneen uden at tænke på tøjet indenunder. Det kræver selvfølgelig vi får noget sne, og det er ikke til at vide når de siger vi har haft den varmeste sommer og efterår i mange år.
Men det er ikke kun børn og kvinder der er fine om vinteren - der er da ikke noget mere lækkert end en dansk mand iført vinterjakke, om man er til uld, trench eller dunjakke, så er der noget after-ski classy hotness over de danske mænd om vinteren. Frostbidte kinder, fedt halstørklæde, smukke læderstøvler og et par læder vanter (ellers mors hjemmestrik), så er jeg solgt. Og det er heldigvis også det min egen mand ifører sig om vinteren. Oh yes I like it a lot :)

Som gravid så har jeg været lidt i dilemma om jeg skulle købe en preggo-jakke eller ej, for jeg har termin i marts, og det kunne være fedt liiiiige at strække den, men på den anden side ikke. Da jeg var gravid med min første, havde jeg termin i januar, dvs. jeg kunne lige klare mig gennem november og december med en oversized parka og 100 strikstrøjer indenunder, og da jeg først havde født brugte jeg en gammel vinterjakke til vinterens sidste måneder. Det kan jeg jo ikke rigtig gøre den her gang, og er altså kommet frem til at jeg ikke gider gå og fryse, hele vinteren igennem, fordi det måske ikke kan betale sig at købe en preggo-jakke. Nu gør jeg det, og ja det bliver så ikke den dyreste, men den skal bare kunne holde mig varm, og så har jeg jo planer om en børneflok, så den kan vel gemmes :) 
Esaiah er også total vinterklar, og han peger op på sin flyverdragt hver dag og siger "Esaiahs fly dragt", så jeg tror også han glæder sig til at iføre sig den.

Lækre vinterstøvler fra Angulus / pris: 899,95 kr., men jeg fik dem til 400 kr. takket være en hjælpsom kvinde i min mødregruppe som fandt dem på tilbud i Salling, Århus, og sendte dem med posten til os. Der burde være flere mennesker som hende, total overskudsagtig! Støvlerne er en gave fra min søde mor og stedfar, der selvfølgelig synes Esaiah skulle være "dashing" igen den her vinter.



Flyverdragten er fra Molo / pris: 500 kr., købt på Molo lagersalg i KBH i foråret. Behøver jeg sige at jeg elsker lagersalg? Elefanthuen er i fleece med øreindlæg fra POMPdeLUX.




Der er ikke mange fede preggo jakker derude, og jeg gider altså ikke give 799 kr. for en jakke, så jeg har øje på den her fra H&M til 399 kr. Det må da være fint. Skal lige ind og prøve den først og så må vi se :)



Mine elskede Chloé moon boots! De er så lækre at have på når det er rigtig koldt. De er foret med lammeskind og jeg fik dem som gave af min dejlige mand. Oprindelig pris er 2500+ kr., men han fandt dem til mig til 1200 kr. på Designer Forum for nogle år siden. Jeg ELSKER dem!



Vinter og efterår er erlig lækre tørklæder og gerne i alle jordens farver. Jeg har SÅ mange, og blandt dem er mine yndlings fra Malene Birger. Jeg har 3-4 derfra, men det her topper altså dem alle, for det er den fedeste farve, og jeg bliver glad når jeg har det på :)
Pris: 700 kr., men jeg fik det lidt billigere gennem min veninde, som engang arbejdede for Malene Birger, not bad..


Hvad med jer? Er i vinterklar? :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar