Findes der virkelig noget der hedder et sidste farvel? Grunden til jeg lægger vægt på ordet "sidste" er fordi det altid bliver omtalt på den måde ved begravelser. Man skal ind og sige et sidste farvel, men sådan er det ikke for mig. Jeg tager nu afsked med en meget hård uge, hvor min kære farmor, som altid har stået mig utroligt nær, tabte kampen mod kræft og døde mandag aften. Det sidste halve år har vi, hendes familie og venner, set hende svinde hurtigt ind, for kræften ødelagde al på dens vej og i mandags kunne hun ikke kæmpe mere. Det skulle hun heller ikke, for hun havde mange smerter, og ingen fortjener at lide - specielt ikke min farmor! Til hendes begravelse så jeg det ikke som et sidste farvel, jeg så det som en mindehøjtidelighed, hvor man kunne deltage hvis man havde lyst, og det symbolske i at se hendes kiste i den fine Helligåndskirke, gik i tårekanalerne på os allesammen. Præsten holdt en fin tale og det var en smuk ceremoni med salmer som farmor selv havde valgt, inden hun døde, og Københavns Pigekor sang også noget så smukt - også efter hendes sidste ønske.
Men for mig vil det ikke være et sidste farvel, for jeg vil stadig have hende hos mig. Jeg vil aflægge besøg hos hendes gravsted og sætte fine blomster, jeg vil se på billeder af de mange ferier vi har været på, og når lillebror bliver født, skal han også vises frem så hun kan se ham. Som barn sagde, og troede, man at de døde kom op i himlen, og min søn Esaiah på snart 2 år, siger også at oldemor er oppe i himlen. "Molde deroppe" siger han og peger op i luften. Han kommer til at vokse op med tanken om at hans oldemor kigger ned på ham fra himlen og passer på ham. Det kan jeg godt lide, for jeg har haft det på samme måde med min egen oldemor, som døde da jeg var 8 år.
Sangen "Fri" af Rasmus Seebach får mig til at tænke på min farmor, se første vers her;
Det er uretfærdigt
At du skal tage herfra sådan her
Det stemmer ikk' med hvem du er
Det langt fra værdigt
Du som altid har været så stærk og glad
Så jeg måske er vred
For en som du sku ha lov til selv
at vælge hvordan du si'r farvel
Nu må du sove
Det fandeme ikk' fair
Sangen "Fri" af Rasmus Seebach får mig til at tænke på min farmor, se første vers her;
Det er uretfærdigt
At du skal tage herfra sådan her
Det stemmer ikk' med hvem du er
Det langt fra værdigt
Du som altid har været så stærk og glad
Så jeg måske er vred
For en som du sku ha lov til selv
at vælge hvordan du si'r farvel
Nu må du sove
Det fandeme ikk' fair
Men i det mindste er du fri
Selv om det splitter mig ad
Så har du endelig fundet fred
Du' fri
Så blev mit hjerte delt i to
Men du har endelig fundet ro
Selv om det splitter mig ad
Så har du endelig fundet fred
Du' fri
Så blev mit hjerte delt i to
Men du har endelig fundet ro
Min farmor vil altid være hos mig - i mit hjerte, i sangen, i mine tanker, i traditionerne og mine mange gode minder.
Hvil i fred kære farmor, vi ses igen en dag...



Ingen kommentarer:
Send en kommentar