Der er præcis 3 måneder og 26 dage til termin - dvs. det er under 4 måneder, jeg er over halvvejs og lillebror er på størrelse med en aubergine. I får her et HOLY SHIT indlæg af mig, for HOLY SHIT det hele kommer tæt på nu. Jeg glæder mig helt vildt, det må endelig ikke misforstås, men ihh guder det er en stor kamel at sluge. I de 22 måneder jeg har været mor til Esaiah har jeg aldrig én gang tvivlet på min egen dømmekraft, eller været i tvivl om jeg nu gør det godt nok eller rigtigt, for jeg gør det rigtige for Esaiah og det har jeg altid stolet på. Også selvom andre måske har haft en anderledes mening - det er man velkommen til ;)
Grunden til nervøsiteten rammer mig nu her er fordi Esaiah bliver storebror! Det er ikke fordi jeg bliver mor igen, for det ved jeg jeg nok skal klare, og jeg tror faktisk at selve mor-delen bliver nemmere for mig, da jeg ved hvad jeg har i vente og fordi jeg ved hvordan man håndterer en baby. Den udfordrende del består i at Esaiah nu skal dele mor og far, og selvom jeg ved at søskende er en gave og en ven for livet, så ved jeg også at det bliver en stor omvæltning i vores hverdag. Jeg glæder mig helt vildt, jeg er spændt, jeg er nervøs, jeg er ved at skide grønne grise, men mest af alt priser jeg mig lykkelig for at jeg kan få børn, for jeg ved der er mange der kæmper en daglig kamp med ufrivillig barnløshed.
Det lader lidt til at være en trend lige nu at skrive om mor-til-to nervøsiteten. Min indgang til dette indlæg startede da jeg forleden lagde et billede op på instagram, hvor jeg spurgte erfarne flergangsmødre til råds og bad om deres guldkorn - og jeg fik mange gode, og de bedste bliver fremhævet i dette indlæg. Efter jeg havde postet det billede på instagram, så jeg at flere mommy-bloggere jeg kender har skrevet om samme emne, og det samme har Saseline gjort på sin nye hjemmeside, så det lader da til det er en moderne tendens :) og i sidste ende er det ligemeget om man er kendt, ukendt eller et sted indimellem, for når det kommer til det at blive mor, så står vi alle i samme båd, med den samme usikkerhed, den samme glæde og de samme spørgsmål - og det synes jeg er ret fedt.
Så kære mødre, hvis I er i samme situation som mig vil I med garanti kunne bruge godt af de gode råd jeg har fået af de kloge og erfarne mødre i mit instagram netværk.
Tak for det søde mødre, I er for seje!
"Bare slap af! Hvis banditterne kan mærke at mor er stresset, så vil de også være det. Husk på den gave den kommende store får! Ja det er hårdt, men det bliver nemmere. Sørg for at inddrage den ældste i baby, så de føler sig som en del af projektet"
"Slip den dårlige samvittighed, selvom det næsten er umuligt. Husk så også på at hvis den rammer dig, så går det over igen. Tænk selv på hvordan din barndom havde været uden din søster eller bror. Du har med garanti følt dig lidt overset da han/hun kom til verden, men kan du huske det den dag i dag?"
"Husk på; vasketøjet, rengøringen, opvasken og folk på vente. Det er DIG og JERES behov der kommer før alt andet. Sørg for at få baby ind i samme søvnrytme som den store, så de bliver puttet på samme tid - så har mor og far hele aftenen sammen"
"Min dreng var kun 20 måneder gammel da lillebror kom, og jo det er mega hårdt! Det er dobbelt op på alt og for at overleve, så bliver du nød til at "give op" - og når det sker, så bliver du lykkelig. Ved godt det lyder underligt, men friheden i at kunne hvile i sig selv, når man serverer kedelige ostemadder til aftensmad, er fantastisk"
"Jeg har gjort meget ud af at inddrage den store, og også sørget for at have alene tid med hende. Det er hårdt med to børn og der er mere at lave, men der er også tidspunkter hvor det er nemmere med to fordi de kan underholde hinanden"
"Accepter at der vil være situationer hvor du kun kan være et sted af gangen"
Her er et gammelt billede af min lillesøster, Ingrid. Hun er 4 år yngre end mig og er min bedste veninde, min secret keeper og den pige i verden der kender mig allerbedst :) Vi har været tætte fra dag 1 og vil altid været det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar