Et "sidste" farvel...

Findes der virkelig noget der hedder et sidste farvel? Grunden til jeg lægger vægt på ordet "sidste" er fordi det altid bliver omtalt på den måde ved begravelser. Man skal ind og sige et sidste farvel, men sådan er det ikke for mig. Jeg tager nu afsked med en meget hård uge, hvor min kære farmor, som altid har stået mig utroligt nær, tabte kampen mod kræft og døde mandag aften. Det sidste halve år har vi, hendes familie og venner, set hende svinde hurtigt ind, for kræften ødelagde al på dens vej og i mandags kunne hun ikke kæmpe mere. Det skulle hun heller ikke, for hun havde mange smerter, og ingen fortjener at lide - specielt ikke min farmor! Til hendes begravelse så jeg det ikke som et sidste farvel, jeg så det som en mindehøjtidelighed, hvor man kunne deltage hvis man havde lyst, og det symbolske i at se hendes kiste i den fine Helligåndskirke, gik i tårekanalerne på os allesammen. Præsten holdt en fin tale og det var en smuk ceremoni med salmer som farmor selv havde valgt, inden hun døde, og Københavns Pigekor sang også noget så smukt - også efter hendes sidste ønske. 

Men for mig vil det ikke være et sidste farvel, for jeg vil stadig have hende hos mig. Jeg vil aflægge besøg hos hendes gravsted og sætte fine blomster, jeg vil se på billeder af de mange ferier vi har været på, og når lillebror bliver født, skal han også vises frem så hun kan se ham. Som barn sagde, og troede, man at de døde kom op i himlen, og min søn Esaiah på snart 2 år, siger også at oldemor er oppe i himlen. "Molde deroppe" siger han og peger op i luften. Han kommer til at vokse op med tanken om at hans oldemor kigger ned på ham fra himlen og passer på ham. Det kan jeg godt lide, for jeg har haft det på samme måde med min egen oldemor, som døde da jeg var 8 år.

Sangen "Fri" af Rasmus Seebach får mig til at tænke på min farmor, se første vers her;

Det er uretfærdigt
At du skal tage herfra sådan her
Det stemmer ikk' med hvem du er
Det langt fra værdigt
Du som altid har været så stærk og glad
Så jeg måske er vred
For en som du sku ha lov til selv
at vælge hvordan du si'r farvel
Nu må du sove
Det fandeme ikk' fair 

Men i det mindste er du fri
Selv om det splitter mig ad
Så har du endelig fundet fred
Du' fri
Så blev mit hjerte delt i to
Men du har endelig fundet ro

Min farmor vil altid være hos mig - i mit hjerte, i sangen, i mine tanker, i traditionerne og mine mange gode minder.

Hvil i fred kære farmor, vi ses igen en dag...

Snart mor til to..

Der er præcis 3 måneder og 26 dage til termin - dvs. det er under 4 måneder, jeg er over halvvejs og lillebror er på størrelse med en aubergine. I får her et HOLY SHIT indlæg af mig, for HOLY SHIT det hele kommer tæt på nu. Jeg glæder mig helt vildt, det må endelig ikke misforstås, men ihh guder det er en stor kamel at sluge. I de 22 måneder jeg har været mor til Esaiah har jeg aldrig én gang tvivlet på min egen dømmekraft, eller været i tvivl om jeg nu gør det godt nok eller rigtigt, for jeg gør det rigtige for Esaiah og det har jeg altid stolet på. Også selvom andre måske har haft en anderledes mening - det er man velkommen til ;)

Grunden til nervøsiteten rammer mig nu her er fordi Esaiah bliver storebror! Det er ikke fordi jeg bliver mor igen, for det ved jeg jeg nok skal klare, og jeg tror faktisk at selve mor-delen bliver nemmere for mig, da jeg ved hvad jeg har i vente og fordi jeg ved hvordan man håndterer en baby. Den udfordrende del består i at Esaiah nu skal dele mor og far, og selvom jeg ved at søskende er en gave og en ven for livet, så ved jeg også at det bliver en stor omvæltning i vores hverdag. Jeg glæder mig helt vildt, jeg er spændt, jeg er nervøs, jeg er ved at skide grønne grise, men mest af alt priser jeg mig lykkelig for at jeg kan få børn, for jeg ved der er mange der kæmper en daglig kamp med ufrivillig barnløshed. 

Det lader lidt til at være en trend lige nu at skrive om mor-til-to nervøsiteten. Min indgang til dette indlæg startede da jeg forleden lagde et billede op på instagram, hvor jeg spurgte erfarne flergangsmødre til råds og bad om deres guldkorn - og jeg fik mange gode, og de bedste bliver fremhævet i dette indlæg. Efter jeg havde postet det billede på instagram, så jeg at flere mommy-bloggere jeg kender har skrevet om samme emne, og det samme har Saseline gjort på sin nye hjemmeside, så det lader da til det er en moderne tendens :) og i sidste ende er det ligemeget om man er kendt, ukendt eller et sted indimellem, for når det kommer til det at blive mor, så står vi alle i samme båd, med den samme usikkerhed, den samme glæde og de samme spørgsmål - og det synes jeg er ret fedt.

Så kære mødre, hvis I er i samme situation som mig vil I med garanti kunne bruge godt af de gode råd jeg har fået af de kloge og erfarne mødre i mit instagram netværk.

Tak for det søde mødre, I er for seje!

"Bare slap af! Hvis banditterne kan mærke at mor er stresset, så vil de også være det. Husk på den gave den kommende store får! Ja det er hårdt, men det bliver nemmere. Sørg for at inddrage den ældste i baby, så de føler sig som en del af projektet"

"Slip den dårlige samvittighed, selvom det næsten er umuligt. Husk så også på at hvis den rammer dig, så går det over igen. Tænk selv på hvordan din barndom havde været uden din søster eller bror. Du har med garanti følt dig lidt overset da han/hun kom til verden, men kan du huske det den dag i dag?"

"Husk på; vasketøjet, rengøringen, opvasken og folk på vente. Det er DIG og JERES behov der kommer før alt andet. Sørg for at få baby ind i samme søvnrytme som den store, så de bliver puttet på samme tid - så har mor og far hele aftenen sammen"

"Min dreng var kun 20 måneder gammel da lillebror kom, og jo det er mega hårdt! Det er dobbelt op på alt og for at overleve, så bliver du nød til at "give op" - og når det sker, så bliver du lykkelig. Ved godt det lyder underligt, men friheden i at kunne hvile i sig selv, når man serverer kedelige ostemadder  til aftensmad, er fantastisk"

"Jeg har gjort meget ud af at inddrage den store, og også sørget for at have alene tid med hende. Det er hårdt med to børn og der er mere at lave, men der er også tidspunkter hvor det er nemmere med to fordi de kan underholde hinanden"

"Accepter at der vil være situationer hvor du kun kan være et sted af gangen"

Her er et gammelt billede af min lillesøster, Ingrid. Hun er 4 år yngre end mig og er min bedste veninde, min secret keeper og den pige i verden der kender mig allerbedst :) Vi har været tætte fra dag 1 og vil altid været det!

Julemarkeder i København

I mandags blev Esaiah hjemme fra vuggestue pga. hoste og lidt pyller fra morgenstunden af. Normalt er det ikke nødvendigvis noget jeg lader ham blive hjemme på, men jeg går jo sygemeldt lige nu pga. bækkensmerter, så jeg kan nemmere give ham en fridag ifht hvis jeg arbejdede. Så jeg slog op på børn i byen (bornibyen.dk), for at få lidt inspiration til hvad man kan lave med en lille mand, som er for syg til vuggestue, men for frisk til bare at sumpe derhjemme. Jeg kan godt lide at læse deres "Top 5" lister, da det giver en god inspiration til f.eks. børnevenlige caféer, byens bedste legepladser, lagersalg og selvfølgelig JULEMARKEDER! Why didn't I think of that?? Jeg elsker at gå på markeder, specielt i juletiden. Det er nu ikke fordi jeg nyder at købe at det l*** man kan finde, men mere hyggen i det. Så Esaiah og jeg drog ind til København ved 10 tiden så vi kunne nå rundt om så mange som muligt inden han skulle sove til middag. Turen ind til København var hyggelig som sædvanligt for Esaiah elsker at køre i tog.

Her er en liste og billeder af de julemarkeder vi besøgte. Nu mangler vi kun det marked i Tivoli og i Den Grå Hal på Christiania.

Kultorvet

Efter Kultorvet har været under renovation, i hvad der føles som evigheder, så er det dejligt at den plads endelig kan bruges til noget. Selve markedet vil jeg ikke sige er noget at råbe hurra for, men man kunne dog købe de gængse ting som gløgg, crepes, diverse pølser og oste og en masse jule tingel tangel. Men Kultorvets marked er det eneste børnevenlige marked vi har været på, for der var både en  karrusel og et lille tog, og det synes Esaiah var ret spændende. Desværre var de ikke åbne da vi gik forbi, så det må blive en anden gang. Jeg fik lige akkurat afledt ham med en babybite fra 7/11.

Højbro Plads

Se DET er et julemarked! Vi kunne dufte julegodterne ned ad Købmagergade, og det har alle år været mit yndlings marked i indre by. Det er også stort og der var ikke mange mennesker, så vi kunne gå "i fred" og kigge, hvilket jeg godt kan lide. Ligesom det forrige marked kunne der købes de samme ting, både julegodter, drikkevarer og mad - men det her julemarked er altså lige et step up. F.eks. var der en stor pølsebod hvor man kunne få gode tyske pølser i sin hotdog, og så med luksus fyld. Jeg er ikke vild med pølser, og hvis jeg endelig skal så skal de være tyske, for tyske pølser består af omkring 85/90 % køb og ikke alt det klammo der er i de danske. Det kan vi lide :)

Esaiah fik også vinket til julemanden, men fordi der var lang kø, så hilste vi ikke på ham i dag. Og helt ærligt, så ved jeg ikke hvordan han ville reagere hvis han skulle op og sidde hos den store skæggede mand.

Nyhavn

Virkelig ikke noget at råbe hurra for ifht de to andre, vil jeg sige. Boderne er ikke nær så spændende, men til gengæld ville Nyhavns julemarked være en fed kombi af flere ting, f.eks. hvis man spiste frokost eller drak kop kaffe/øl i en af Nyhavns mange lækre restauranter og efterfulgt af en kanalrundfart i de opvarmede både. Det er ikke et marked jeg umiddelbart ville anbefale folk at tage hen til, medmindre man tilfældigvis er i området.

Så formåede vi at gå byen rundt endnu en gang, og kl. 11.45 slog Esaiah sine små øjne i, og jeg begik mig op til Østerport st. for at tage toget hjem til Dyssegård. Nørreport st. med barnevogn er et mareridt, specielt nu hvor de bygger, så vi gik den lange vej, og vi har begge to godt af frisk luft, så det var fint. Men mor var træt og fortjente en meget pink donut ;)

Esaiah var helt forvirret da han vågnede nede i vores gård. Jeg drønnede selvfølgelig ned efter ham da han sagde det første pip, og ellers puttede vi som på billedet i en halv times tid. HYGGELIGT :)

Kære Julemand...

Som barn var ønskelisten uendelig lang og man kunne ikke nøjes med én Barbie dukke, det skulle både være hende, hendes veninder, lille Shelley og Ken. Børn vil have og have, og det kan jeg da godt forstå. For at det ikke skal være løgn, så er jeg selv lige sådan. Min kæreste, Martin, kan nogen gange stadig blive helt forarget, og lidt flov, over jeg stadig kan finde på at spørge mine forældre om jeg må få den fede jakke jeg så inde i byen, et par nye støvler eller om de vil betale noget nyt graviditetstøj. For ham ligger det så langt væk fra det han er vokset op med, fordi han har købt sine ting selv da han begyndte at tjene egne penge. Nogen vil måske synes jeg er forkælet, men det vil jeg ikke sige jeg er, og det er da heller ikke fordi jeg får et ja altid og at jeg hele tiden spørger. Det gør jeg ikke.. Langt fra! Men jeg er også blevet opdraget med at det værste man kan få er et nej.. Om man så tager nej for et svar, er en helt anden sag :)

Nu har jeg fødselsdag relativt tæt på julen (21. marts), så jeg plejer at lave en ønskeseddel der gælder for begge dele. 

Kære Julemand..

Jeg har været en artig kvinde i år, og føler godt jeg kan tillade mig at ønske mig følgende ting ;)

Dot Cushion Steelcut, i farven Candy (billedet), light green eller turquoise, sofapude fra Hay

Musselmalet riflet termokopper fra Royal Copenhagen

Smukke og farverrige viskestykker fra Hay

Wire basket i farven mint + træplade fra Ferm Living

Gavekort til: Efterfødselsyoga, pushy mums, poledancing, Baresso kaffe osv osv.

Laundry basket fra Ferm Living

Fine love tags fra Jane Kønig - med bogstaver M (for Martin) & E for Esaiah - og når lillebror kommer, så også hans bogstav naturligvis..

Hvad ønsker du dig?

Hvornår er det jul????

Selvfølgelig ved jeg at juleaften er den 24 december, og derefter kommer første juledag den 25 og anden juledag den 26.. Men hvornår er det egentlig jul? Er det først juleaften? Er det en måned før? Eller er det to måneder før? For 100 år siden da jeg rejste til Paris i efterårsferien havde de allerede pyntet op til jul i slutningen af oktober.. Det er måske liiiiige lidt tidligt... Eller hvad?

I København starter julen midt i november, altså i den her weekend. Igår tændte de juleudsmykningen på d'Angleterre og i dag åbnede Tivoli dørene op for det magiske alpe tema, og det glæder jeg mig til at se. Dog vil jeg så sige, at selvom jeg synes det er rigtig hyggeligt med al den juleudsmykning, pynt, dimsedutter og dingenoter i butikkerne, så starter julen altså først rigtigt for mig den 1 december, med undtagelse for 1 søndag i advent, som har det med at ligge i november. 

Den 1 december er den dag hvor julekalenderen starter i tv (der kommer Pyrus i år - YES!!), man tænder kalenderlyset, julesokken hænges op og man må endelig spise chokoladen i chokolade kalenderen, samt skrabe (alle) felter i skrabekalenderen. 

I min familie startede julen den 1 december, og det var også den dag vi pyntede op i hjemmet, og ikke et sekund før, for man skulle jo helst ikke gå og blive træt af det. Og af samme grund har vi, i mit barndomshjem, aldrig haft juletræet oppe før få dage inden juleaften. Hvis det stod til min far skulle det først ind i stuen den 23 december, meeeeeen nu er vi mange børn i familien og vi kunne, og kan stadig, godt lide at det står der bare lidt længere. Så vi plejer at få lov at få det fine træ inden omkring den 20, alt efter hvordan dagene ligger. 

Jeg elsker julen, for det er en magisk tid hvor man afslutter det forløbne år og gør klar til et nyt. Der er en dejlig stemning i alle butikker, på gaden og i de fleste hjem. Personligt tror jeg julen er så unik og magisk netop fordi det kun er den ene gang om året og så kun i kort tid. For jeg tænker altså lidt at magien forsvinder hvis julen allerede starter i september//oktober, og før vi ved af det så er det JUL i en fjerde del af året. Total no-go og slet ikke meningen, hvis du spørger mig. 

Dagen i dag har stået i familiens tegn, og det var dejligt. Vi tog ind til indre by, ikke for at se julepynten, men for at se vagtskifte på Amalienborg. Martin er selv gammel garder og nyder at se rekrutterne stå og spille fandango inde ved Majestætens palæ. Jeg synes også det er en hyggelig ting, og helt sikkert noget jeg kunne forestille mig vi gjorde til en tradition. Specielt fordi Esaiah var ret vild med det og så noget betaget på de fine gardere, tog sig til ørerne når de råbte kommandoer og generelt udviste stor interesse for hele situationen. 

Jul i Illum åbnede også i dag, og det betød ikke kun flot udsmykning i vinduerne og gospel kor til at indvie åbningen, men det betød også at ALLE mennesker i hele Danmark var taget til København. Sådan føltes det i hvert fald, men det er selvfølgelig fordi det er lørdag, julen nærmer sig, så folk er ude i god tid og købe julegaver.. fornuftigt.. siger hende der har haft dem færdige i et par uger - dog er jeg lovlig undskyldt fordi vi rejser i midten af december og jeg har et bryllup af planlægge. Puh ha, jeg bliver helt stresset :)

Hvornår starter julen hos dig?

- hygge på mor efter en 3 timers lur.. Vi er vilde med weekend, hygge og nærvær :)

Vinterklar??

Der er ingen vej udenom - vinteren er på vej, eller som de siger i Games of Thrones "Winter is coming" - lille indspark fra über nørden fik I så også lige.. Ligesom jeg godt kan lide efteråret og dets smukke farver, så er jeg også stor fan af vinter. Men kun af rigtig vinter, for jeg elsker sne og den magi der følger med når der ligger en dyne af hvidt sne når man kigger ud. Dog hader jeg sjap, blæsevejr og silende regn, I ved den slags vejr hvor det er ligegyldigt hvor mange lag du har på, for det siver lige igennem alligevel og før man ved af det er man gennemblødt. Dét og så det faktum at alt offentlig transport i Danmark bliver overrasket HVERT ENESTE ÅR over at det nu kan sne og storme, for der er ikke en vinter uden forsinkelser, propfyldte toge og hvad ved jeg. Så jo, jeg elsker vinter, men kun hvis jeg ikke har travlt (og skal med toget), og når det ikke er sjap vejr.

Men man må jo være forberedt på hvad som helst, og jeg kan godt lide vinteren i den forstand at man får lov til at pakke sig ind i lækkert vintertøj, store halstørklæder, hue/ørevarmere og vanter. Jeg synes det er hyggeligt, og kvinder ser så søde ud når de er pakket ind på den måde - I digg ;)

Børn er også fine i elefant huer, store luffer, støvler og farverrige flyverdragter synes jeg - det må være den fedeste fornemmelse at man bare kan kaste sig i sneen og ikke bekymre sig om at blive våd. Hvis ikke jeg var preggo as we speak, havde jeg formentlig købt mig en voksen flyverdragt, så jeg kunne give den gas med ham i sneen uden at tænke på tøjet indenunder. Det kræver selvfølgelig vi får noget sne, og det er ikke til at vide når de siger vi har haft den varmeste sommer og efterår i mange år.

Men det er ikke kun børn og kvinder der er fine om vinteren - der er da ikke noget mere lækkert end en dansk mand iført vinterjakke, om man er til uld, trench eller dunjakke, så er der noget after-ski classy hotness over de danske mænd om vinteren. Frostbidte kinder, fedt halstørklæde, smukke læderstøvler og et par læder vanter (ellers mors hjemmestrik), så er jeg solgt. Og det er heldigvis også det min egen mand ifører sig om vinteren. Oh yes I like it a lot :)

Som gravid så har jeg været lidt i dilemma om jeg skulle købe en preggo-jakke eller ej, for jeg har termin i marts, og det kunne være fedt liiiiige at strække den, men på den anden side ikke. Da jeg var gravid med min første, havde jeg termin i januar, dvs. jeg kunne lige klare mig gennem november og december med en oversized parka og 100 strikstrøjer indenunder, og da jeg først havde født brugte jeg en gammel vinterjakke til vinterens sidste måneder. Det kan jeg jo ikke rigtig gøre den her gang, og er altså kommet frem til at jeg ikke gider gå og fryse, hele vinteren igennem, fordi det måske ikke kan betale sig at købe en preggo-jakke. Nu gør jeg det, og ja det bliver så ikke den dyreste, men den skal bare kunne holde mig varm, og så har jeg jo planer om en børneflok, så den kan vel gemmes :) 

Esaiah er også total vinterklar, og han peger op på sin flyverdragt hver dag og siger "Esaiahs fly dragt", så jeg tror også han glæder sig til at iføre sig den.

Lækre vinterstøvler fra Angulus / pris: 899,95 kr., men jeg fik dem til 400 kr. takket være en hjælpsom kvinde i min mødregruppe som fandt dem på tilbud i Salling, Århus, og sendte dem med posten til os. Der burde være flere mennesker som hende, total overskudsagtig! Støvlerne er en gave fra min søde mor og stedfar, der selvfølgelig synes Esaiah skulle være "dashing" igen den her vinter.

Flyverdragten er fra Molo / pris: 500 kr., købt på Molo lagersalg i KBH i foråret. Behøver jeg sige at jeg elsker lagersalg? Elefanthuen er i fleece med øreindlæg fra POMPdeLUX.

Der er ikke mange fede preggo jakker derude, og jeg gider altså ikke give 799 kr. for en jakke, så jeg har øje på den her fra H&M til 399 kr. Det må da være fint. Skal lige ind og prøve den først og så må vi se :)

Mine elskede Chloé moon boots! De er så lækre at have på når det er rigtig koldt. De er foret med lammeskind og jeg fik dem som gave af min dejlige mand. Oprindelig pris er 2500+ kr., men han fandt dem til mig til 1200 kr. på Designer Forum for nogle år siden. Jeg ELSKER dem!

Vinter og efterår er erlig lækre tørklæder og gerne i alle jordens farver. Jeg har SÅ mange, og blandt dem er mine yndlings fra Malene Birger. Jeg har 3-4 derfra, men det her topper altså dem alle, for det er den fedeste farve, og jeg bliver glad når jeg har det på :)

Pris: 700 kr., men jeg fik det lidt billigere gennem min veninde, som engang arbejdede for Malene Birger, not bad..

Hvad med jer? Er i vinterklar? :)

SKAL en mor have dårlig samvittighed??

Det er noget jeg længe har tænkt over. For sådan som det bliver formuleret i de fleste Mor/baby blade - både danske og engelske, så fremstår det nemlig på den måde føler jeg. Det ser ud til at de går ud fra at vi mødre har konstant dårlig samvittighed over for vores børn. Når jeg scroller på mit Facebook dashboard popper der relevante indlæg op på min side med overskifter som "Bare rolig mor, du er god nok", eller "Gør det så godt du kan, så kan dit barn ikke bede om mere". Og helt ærlig ik'? Jeg bliver pisse provokeret! Jeg bliver provokeret over at det er en selvfølge at ALLE mødre har dårlig samvittighed, og det er en en følelse vi alle burde føle, nu hvor vi som karrierekvinder nærmest "forsømmer" vores børn. Den faktiske grund til min store provokation er faktisk grundet i at jeg, tæt på, aldrig har dårlig samvittighed over Esaiah. Det kan måske skyldes at jeg har holdt en lang barsel med ham og arbejdet deltid da først barslen sluttede, så jeg har haft tid og overskud i hverdagen til at bringe sent og hente tidligt, og jeg kommer ikke væltende ind af døren 20 minutter i puttetid hver aften. Det betyder så at Martin bliver nødt til at tage den tjans, for han kommer nemlig sent hjem og afleverer næsten aldrig Esaiah i institution, men prøv lige og hør her - sådan er det jo! Vi har aktivt valgt at gøre det på den her måde, og jo herre gud det ville da lette meget på økonomien at jeg arbejdede fuldtid og skovlede de 26.000+ ind hver måned, men som min far sagde til mig en gang, "Intet er vigtigere end dine børn, og du vil blive så ked af at kigge på ham som 5-årig og opdage at du ikke var til stede mens han voksede op". Jeg tænkte ikke meget over det da han sagde det, for Esaiah var stadig så lille, men da han sagde "Mor" for første gang i vuggestuen, og ikke derhjemme der stak det i mit hjerte og jeg besluttede mig øjeblikkeligt for at sætte fuldtidskarrieren på hold og koncentrere mig om et deltidsjob inden jeg skal begynde og læse i sommeren 2016 (efter barsel med lillebror).

Mit point med det her indlæg er ikke at sige at man skal droppe sin dårlige samvittighed, for det er en følelse man hver især sidder med og er ikke som sådan herre over. Der er også forskellige grader af dårlig samvittighed, for nogen gokker sig selv i hovedet over deres børn ikke får nok opmærksomhed i deres niveau (på gulvet) af forældrene, andre er kede af de ikke laver flere udendørs aktiviteter, og jo herre gud jeg ser da ikke på mig selv som en super-mor når jeg serverer frysepizza for mit barn, men hvis det er det der betyder at vi har mere tid til nærvær og leg den ene dag, så synes jeg ikke det er noget at have dårlig samvittighed over.

Jeg ved også at nogle familier, hvor begge forældre arbejder fuldtid i høje stillinger, har svært ved at få det hele til at løbe rundt uden hjælp. Og børnene bliver måske hentet af en bedste en gang imellem, og det er da det fedeste! Jeg har selv et fantastisk forhold til min farmor fordi hun netop var så meget på da jeg var barn, og ikke kun var en som jeg besøgte en gang imellem. Jeg husker hende som en der bad mig spise pænt, rette ryggen og så tog hun mig med på museum.

Nu skal det her indlæg ikke boome af, at jeg selv synes jeg er guds svar på en perfekt og fejlfri mor, men det jeg ved er at jeg er den bedste mor for Esaiah, og jeg har næsten aldrig dårlig samvittighed overfor ham, for han trives og vores familie er i harmoni, og det er det allervigtigste <3

Et lille sommer flashback på Bellevue ;)

Lettet & Lykkelig!!

Lykke, det er en følelse jeg dagligt sidder med og noget der præger mit liv og min hverdag meget. Jeg mærker utrolig meget lykke i min krop hver eneste dag. Lykke over min søn, mit liv, min kæreste og vores fremtid. Men i dag føler jeg ikke blot lykke - jeg føler mig lykkelig! Så lykkelig og så lettet, og nu skal I få at vide hvorfor.

I et af de forrige indlæg nævnte jeg kort at jeg gik en rigtig hård tid igennem lige pt - en psykisk hård tid, og det vil jeg nu uddybe. Som nævnt en del gange efterhånden, så er jeg gravid med familiens mindste spire og har termin den 23. marts 2015. 

Sidste tirsdag, altså den 4 november skulle jeg til MD scanning på Herlev Hospital (MD = står for misdannelse). Jeg havde planlagt den uafhængig af Martins skema for skole og arbejde, for jeg er jo blevet scannet mange gange før, og der har ikke været noget som helst at sætte en finger på, og Esaiah var også syg, så Martin blev hjemme med ham, så jeg tog alene til scanning.

Da jeg ankom til Herlev hospital, ventede jeg som jeg plejer, i 20-30 minutter før jeg kom til, og det var så en rigtig sød JM (jordemoder) ved navn Vibeke der tog imod mig. Hun talte meget detaljeret om alt hvad hun scannede, og for første gang følte jeg faktisk at jeg kunne følge med til en scanning, forstået på den måde at det normalt bare er en grumset masse på monitoren, og jeg har ikke før kunnet følge med når JM siger "se der er hovedpulsåren", eller "se hans lille mavesæk".. Men det kunne jeg her, for hun fortalte mig ALT hvad der var at se og pegede.. Lillebror ville ikke have scannet sit hoved, så hun startede fra fødderne og tog den hele vejen op, og alt så fint ud. Men så kom hun til hans hoved og der scannede hun længe uden at sige noget, og uden noget info fortalte hun mig at hun skulle ud og hente en kollega for at få en 2nd opinion. Jeg nikkede blot, men tænkte "en 2nd opinion på hvad?!", men jeg nåede ikke at tænke længe før hun kom tilbage med Vicejordemoderen for afdelingen.. Av tænkte jeg.. De scannede mig sammen og konkluderede så at lillebrors nakkefold var for tyk ifht. hvad den skulle være når man er halvvejs, og på baggrund af dette ville de tage en fostervandsprøve for at teste for kromosom fejl, og så ville jeg først få svar 5-10 dage efter.

Min verden faldt sammen lige der. Jeg lå alene på den kolde briks, i et intetsigende lokale, med to JM'ere der fortalte mig at min lille baby måske ikke var rask. Jeg havde svært ved at forstå hvad der foregik, men JM var sød til at forklare mig det hele, og jeg fik stillet min spørgsmål vedr. negativt kontra positivt svar. Og med det mener jeg, hvordan og hvorledes med lillebror hvis nu han havde kromosom fejl - for hvis han havde det ønskede jeg ikke at fuldføre graviditeten. Til det svarede JM at han nu var så stor, så han skulle fødes, og jeg ville blive sat igang hvis jeg ikke ønskede at gå tiden ud, og det var som et stik i hjertet. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde masken, for jeg ville ikke græde, for gjorde jeg det, vidste jeg at jeg ikke kunne stoppe igen. Jeg gik ud af Afsnit for Føtalmedicin med en hvid slip i hånden, og på den stod der hvornår jeg skulle komme igen til hhv. fostervandsprøve og hjertescanning.

Min far ventede på mig på parkeringspladsen, for han var så sød at hente mig. Jeg havde fortalt ham hvad der skete derinde, for han undrede sig over hvorfor det tog så lang tid og havde ringet. Han aede mig på ryggen og sagde det hele nok skulle gå, og selvom han mente det sødt tænkte jeg bare "det kan du ikke vide.. det kan ingen vide..". Men jeg sagde det ikke, for jeg ville ikke lukke op for tårekanalerne endnu. Jeg ville hjem, hjem til Martin, hjem til hvor ingen kunne se mig.

Min far kørte mig hjem og da jeg så Martin, i vores lejlighed, kunne jeg ikke holde mine tårer tilbage. Jeg tudbrølede og stoppede ikke igen før sent samme aften. Esaiah kunne ikke forstå hvorfor jeg og Martin græd og var kede af det, og han sagde ting som "ae ae mor" og "saaawwwyyy" - hans måde at udtale sorry på. Sødt, men det hjalp ikke. 

De efterfølgende dage var hårde at komme igennem, men jeg blev nødt til at holde hovedet højt, for livet fortsætter om man vil det eller ej. Jeg har holdt alt socialt ud af min kalender, for jeg har ikke orket at skulle ses med nogen. De eneste jeg har fortalt det til har faktisk været min far, stedmor, mor, stedfar, min lillesøster og en veninde som jeg havde en aftale med. Hun er selv mor, og jeg vidste hun ville forstå hvorfor jeg aflyste vores brunch aftale for anden gang.

Nå, jeg kom til Herlev igen om torsdagen, altså den 6 november, og fik foretaget en fostervandsprøve. Det var ikke rart, og det føltes forkert at der skulle stikkes midt i maven. Selve indgrebet gjorde ikke ondt, men det var ubehageligt vil jeg sige. Resten af dagen havde jeg smerter i maven og var ikke meget værd. Weekenden gik med familie aktiviteter, og det var hyggeligt og dejligt. Jeg havde brug for at være ude og ikke sidde hjemme og dvæle over tingene, for jeg var i en state of mind, hvor mine tanker var det der gjorde mest ondt. 

Tirsdag, altså den 11 nov. kom vi til hjertescanning på Herlev, og der sagde overlægen at alt så fint ud med ham. Hun havde ikke modtaget svar fra Riget om fostervandsprøven, men de ville snart ringe. Vi gik derfra med en okay følelse, for hun var meget positiv for at udfaldet ikke ville være negativt. Og altså helt ærligt! Hvordan kan man som 24 årig, med en risiko beregning på 1:4880, stå i en situation hvor man måske har et barn med kromosom fejl? Jeg kunne ikke forstå det og synes det var dybt forargende og uretfærdigt, og med Esaiah havde der ingenting været, så hvorfor skulle lillebror nu til at fejle noget!!!?? 

Men overlægen målte nakkefolden til stadig at være til den tykke side, så uanset hvad prøvens svar var, så skulle jeg følges resten af graviditeten og komme til flere scanninger, for at sikre at han vokser som han skal.

MEN! I dag ringede de så fra Herlev.. og det var fra Skjult nummer. Gudskelov havde de gjort mig opmærksom på det, for normalt tager jeg den ikke hvis ikke jeg kender nummeret. De havde gode nyheder til mig, og lillebror har ingen kromosomfejl.. Han er rask og der er ikke noget ud fra de tests der blev taget. Jeg skal stadig møde op til kontrolscanninger, men der er ingen kromosomfejl, og jeg er så LETTET og LYKKELIG!!

Lillebror er rask, men med en lidt tykkere nakke end gennemsnittet.. But who the f*** cares?! :)

Her ses lillebror med åben mund - måske et lille smil?! - 21+1 uger

5 ting jeg glæder mig til i december

Jeg går igennem nogle meget hårde dage her for tiden - psykisk hårde. Det er en lang historie, som jeg vil fortælle om når jeg er kommet igennem det, men for lige at sætte en prik over i'et, så er min fantastiske og kræftsyge farmor ved at være nået til det punkt hvor hun har givet op. Det er så hårdt at se på så prægtigt og stærkt et menneske, som har været en skytsengel for mig hele mit liv, blot ligge som et lille bitte menneske, snart ædt op af kræft og al den medicin de fortsat pumper i hende. Det er så hårdt.. Jeg har lige besøgt hende på Bispebjerg Hospital i dag - måske derfor jeg har brug for at skrive et par linjer om hende..

Men det er slet ikke det og hende det her indlæg skal handle om.. Det skal nemlig handle om ting jeg GLÆDER mig til, og ikke ting jeg er kede af. Det er vigtigt at se lyset selvom det hele virker mørkt. Jeg er ikke typen der leder efter det positive i alle problemer, men jeg prøver at aflede min hjerne til at tænke på andre ting jeg så kan glædes over - det kan være begivenheder jeg ser frem til, min dejlige søn eller noget helt andet.

December er en særlig tid, julen er hjerternes fest - og her er en liste over 5 ting jeg glæder mig til i december måned.

Mit bryllup

Med endnu en guldklump på vej og på grund af økonomiske årsager har vi valgt at blive viet på Gentofte Rådhus den 6 december. Vi har været forlovet siden juli 2013, og jeg har altid drømt om et stort prinsesse bryllup, med alle de jeg elsker omkring mig, en kage der er højere end mig og en fest som man sent vil glemme. Lykken var så at jeg fandt en mand med de samme drømme, og jeg var så lykkelig og glædede mig. Det er så ikke sådan mit bryllup bliver, for dette er spontant, uplanlagt og ubudgetteret, men til gengæld har Martin lovet mig at jeg får mit prinsesse bryllup med alt hvad mit hjerte begærer. Vi har valgt at kalde dette vores "uofficielle" bryllup, hvor vi blot bliver viet, og derfor har vi også frabedt os taler, sange og gaver til festen som vi holder for vores nærmeste. Martin og jeg vil så blive gift igen, eller borgerlig velsignet, som det hedder, formentlig næste sommer, altså 2016, i kirke selvfølgelig. Og der vil vi inviterer alle de gæster vi vil se, spise lækker mad, iført en flot bryllupskjole og danse til solen står op. Jeg glæder mig til mit rigtige bryllup, men jeg er nu også begyndt at se frem til det uofficielle bryllup der lurer lige om hjørnet.

Min søster arbejder i en brudeforretning i central London - og hun har her i hånden købt mig mit "something new", et hårspænde jeg skal have i håret på min store dag.

Esaiahs outfit til den store dag. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilke bukser der går bedst til skjorten. Måske han skal være funky fresh med gule bukser, eller classic cute med de blå? Godt jeg har lidt tid til at bestemme mig. Skjorten er fra POMPdeLUX og bukserne er fra Babygap.

Singapore

Sol, tropevarme, palmer, skyskrabere, luksus, shopping, sushi og ren og skær forkælelse. Det er hvad der venter os når vi drager til Singapore. Som I ved, så bor min mor og stedfar i Singapore og har gjort det i snart 10 år. De bor i en kæmpe condominium dernede, dvs. et stort lejlighedskompleks med tennisbane, pool, børnepool og tæt på alt det man skal bruge i Singapore. Eller, faktisk er alt tæt på i Singapore, for det lille land er på størrelse med Bornholm, og huser pt 4 mio. mennesker - VILDT! Vi drager til Singapore den 15. december og der skal vi nyde nogle lækre dage, hvor vi bliver forkælet af Lilja, min mors maid, som laver god mad og sørger for al tøjvask, rengøring og alt det kedelige man helst er fri for i hverdagen. Singapore bliver kaldt "The Lion City", og det er fordi Singapura betyder løve. Det er et land/by som jeg elsker, og som jeg betragter som mit andet hjem, da jeg har været der flere gange om året de sidste 10 år, og jeg kender landet ind og ud. På billedet ser i Singapore havn og det store luksus hotel, Marina Bay Sands, og det var der Martin friede til mig den 16 juli 2013.

Sydney, Australien

Det her er VIRKELIG noget jeg glæder mig til. Jeg er vokset op i Sydney, og hele min mors familie bor der. Selvom jeg var 6 år da jeg flyttede derfra, så ligger Australien stadig dybt i mig og det er en stor del af mig som person. For det første taler jeg stadig med en smule aussie dialekt når jeg taler engelsk, og det bliver kun værre når jeg er dernede, så lyder jeg som Steve Irwin (RIP). Når vi skal til Sydney kommer den til at stå på familie hygge, fester, en alternativ jul, fede oplevelser og så er det Martin og Esaiahs første tur derned, og Martin har ikke mødt min australske familie endnu, kun et par stykker - og jeg glæder mig helt vildt, og det ved jeg han også gør. Der er mange ting vi skal dernede, og mere om det kommer i et indlæg senere hen - for jeg skal da også trække lidt på jeres erfaringer down under.

Jul

Vi går snart ind i en magisk tid - juletiden. Det er en tid der altid har betydet meget for mig, mere end for mange andre tror jeg. Det skyldes at mine forældre har gjort meget, hver især, for at bibeholde den særlige magi, selvom min søster og jeg var blevet store. Jeg har troet på at det var julemanden der kom med en gave i sokken indtil jeg var 12 år, og den eneste grund til at jeg fandt ud af det ikke var ham, var fordi jeg så min far proppe noget i min julesok, da han troede jeg sov. Men jeg var 12 år som sagt, så det var ikke verdens undergang for mig, og jeg tiede for ikke at gøre ham flov, eller ødelægge magien for min lillesøster. Selv som voksen tror jeg stadig på julemanden. Jeg tror ikke på han kommer med gaver i sokken, men jeg tror på han findes et sted, og jeg ELSKER de klassiske julefilm med nisser, elver og julemandens værksted.

Julen i Australien bliver ikke ligesom den jul jeg er vant til, og det har jeg haft flere kriser over, men jeg har så også hanket op i mig selv og tænkt "Det er okay, vi holder jul igen på normal manér næste år". Det med at det skal holdes på en bestemt måde er ikke fordi jeg på nogen måde er autistisk anlagt, men fordi julen altid har været mit eneste holdepunkt på året hvor tingene blev gjort præcis som da jeg var barn, og efter min forældres skilsmisse, var julen det eneste der forblev uforandret, på trods af min stedmor kom ind i vores familie. Min far gjorde og gør stadig meget for at beholde alle traditionerne som han er vokset op med, selvom gæsterne har været forskellige fra år til år, så har maden, traditionerne og hyggen været den samme. Det er noget jeg vil give videre til mine børn også. Julen i Australien bliver anderledes, men come on, hvor fedt bliver det ikke også at holde jul iført kjole og bare ben, alt i mens grillen pulser med aftenens måltid - ret fedt ;)

Familie tid

Med familie tid mener jeg selvfølgelig at vi skal hygge med hele min dejlige, og skøre, familie, men mest møntet på at Martin, Esaiah og jeg får rigtig meget kvalitetstid. Det betyder alverden for mig, og specielt nu hvor jeg er blevet mor, så betyder min lille familie ALT! Det gør ondt på mig at min søster, Ingrid, ikke kommer med os, men det går nok, for hun holder skansen derhjemme hos far :). Esaiah bliver jo også storebror til marts, og den her ferie bliver et fantastisk påskud til at få hygget igennem bare os tre. Ikke fordi lillebror kommer og forstyrrer lykken, men billedet bliver jo anderledes fra marts af. Esaiah kommer formentlig ikke til at huske han har været enebarn, da han er 26 måneder når han bliver storebror, men det betyder meget for mig at vise ham en masse nærvær fra både mig og Martin. 

December, vi kan ikke vente til du begynder... :)

En dejlig morgentur

Der findes ikke noget bedre end at starte dagen med en frisk morgentur i naturen. Forleden dag, da solen skinnede så fint og himlen var blå, så besluttede vi os for at gå en morgentur alle 3. Klokken må have passeret de 9 stykker tror jeg, for der var mange løbere ude (og give mig dårlig samvittighed), og solen stod endnu ikke så højt på himlen. Vi begik os ned til Utterslev Mose og gik en lille runde, det blev ikke til en laaaaang gåtur, for det tillader mit bækken desværre ikke. Alternativt så skulle jeg have cyklet ved siden af, men så ryger idéen med at GÅ en tur synes jeg.

Esaiah elsker at være ude og gå, og han er nu så stor at han ikke gider sidde i vognen mere når vi er i parker, butikker osv., men han er stadig for lille til at kunne færdes på fortovet med kørende biler, cykler osv. Det der med at holde i hånd er lidt for kedeligt synes han, og han skifter retning som vi andre blinker med øjnene, så det er endnu ikke helt sikkert for ham og os at han går HELT selv. Han er trods alt også kun 21 måneder. Men vi har fået en løbecykel til ham, fra Puky, og den skal vi ud og øve på i weekenden. Indtil videre er den et stort hit, men det er også lidt svært at køre ordentligt på den inde i lejligheden, da man ikke rigtig kan få så meget fart på.

Sengerandsslangen, Kaj...!

Jeg fik et krea flip her den anden dag - for Esaiah trængte til en ny sengerand, nu hvor han har fået fjernet en side på hans tremmeseng, så jeg kastede mig ud i projektet om at han da SELVFØLGELIG skulle have en sengerandsslange. Jeg kiggede lidt på nettet, men kom frem til at jeg ikke gad og følge en opskrift, så jeg kastede mig ud i det og freestylede. Det gik nu fint nok synes jeg, og den blev lidt større end den skulle, men hellere for stor en for lille... høhø... Men det tog mig en hel dag at lave den, og jo de så da lidt mærkeligt på mig i Rema1000 da jeg gik ned og købte 15 poser vat, men der var lige præcis nok til at fylde slangen ud, så det var jo fint. 

Jeg var pavestolt da jeg skulle vise Esaiah det færdige resultat - og jeg havde lagt den ud på gulvet så han rigtig kunne se hvor stor og fin den var, da han kom hjem fra vuggestue. Det første min 21 måneder gamle søn siger da han så den var "av av stor larve".. Godt så, så langt så godt, den er stor og han tror det er en larve, fint nok. Jeg fortalte ham jo så at det var en slange, og det var som om han fattede noget negativt ved ordet "slange", som om han vidste at slanger kan være farlige, så han ville ikke kendes ved den, og den måtte i hvert fald ikke ligge i hans seng, og skulle helst ud af værelset da han skulle sove den aften. Fair nok, den var måske lidt stor, men jeg havde jo sørget for at lave et sødt og smilende ansigt på den, og en fin lang tunge. Nå, men anyhow - måske han lige skulle vænne sig til den.

Det gik allerede bedre dagen efter, for Martin gjorde et stort nummer ud af at inddrage slangen i legen, for den skulle da også lege lego, og Esaiah skulle da fodre den med hans plastic æbler og citroner, og istedet for at kalde den "slangen", hedder den nu Kaj. Kaj er navnet på Esaiah første 

fantasi ven, som vi kun hører om en gang imellem nu, men lige da han begyndte at tale i foråret, blev Kaj nævnt meget. Så nu hedder slangen Kaj, og Esaiah kan bedre accepterer den nu og synes ikke den er farlig, men den må stadig ikke ligge i hans seng når han sover.. skøre dreng :)

På familietur i Tivoli

Man kan sige meget om min familie, men noget man i hvert fald ikke kan sige er, at vi ikke får brugt og udnyttet vores årskort til Tivoli.. Gav det mening? Jeg mener i hvert fald at vi har tjent det hjem 4 gange den her sæson, og julen er ikke en gang startet endnu - julen som ellers er min yndlings tid i Tivoli.

I søndags lukkede Halloween opsætningen i Tivoli, og det åbner igen den 15 november med jule tam tam. Det betød selvfølgelig at vi, hele familien, skulle ind i lørdags og hygge rundt. Vejret var mildt, lidt gråt, men heldigvis ikke koldt. Esaiah artede sig og fik lov til at løbe rundt som en gal - for han havde sine to opmærksomme mostre lige i hælene. De er hans bedste legekammerater og de løber utrætteligt efter ham til hver en tid. Mine søstre, Cille & Lulu, var også oppe og prøve et par forlystelser, og vi andre spiste is, drak øl (jeg gjorde naturligvis ikke), og spiste flæskestegssandwich.. Det gjorde jeg så heller ikke, for jeg er ikke vild med flæskesteg og al den fedt der sidder omkring. Da Esaiah skulle sove lur, stillede vi ham udenfor Færgekroen (den fine kro ud til søen), og der kunne han sagtens stå, for vi havde babyalarmen med og kunne høre ham tydeligt, hvis han pev. Mine søstre løb ud for at prøve lidt flere forlystelser mens vi voksne lunede os på et par øller, og jeg fik en varm chokolade med flødeskum.. mmm.... Det var bare lækkert.. :) - nu er der ikke længe til vi siger tak for i år til Tivoli, men vi snupper da lige julen med også - og en ting er sikkert.. Vi skal i hvert fald have årskort igen næste år, for der går ikke længe før Esaiah for alvor får glæde af det fantastiske fantasi univers som Tivoli tilbyder.