Det er nu officielt i offentligheden og på facebook, at Esaiah bliver storebror til marts næste år.. Jeg har endnu en dreng i maven og der kommer til at være 26 mdr imellem de to krudtugler.. Jeg glæder mig, jeg er nervøs, jeg er spændt - jeg er det hele! :)
Da vi fandt ud af det i sommer, skulle Martin lige sluge den lidt inden han oprigtig blev glad - det er ikke noget han har sagt til mig, men noget jeg kan mærke. Det kommer når man kender hinanden så godt som vi gør.. Han er jo en rigtig mand, en der tænker på det økonomiske aspekt, hans uddannelse, hans arbejde og hans tid i det hele taget.. Jeg er ikke i tvivl om at det bliver pisse hårdt og der kommer sikkert dage hvor jeg har lyst til at løbe fra det hele, men det er ikke det jeg fokuserer på.. Jeg fokuserer på den glæde jeg VED der kommer ud af det.. Min lille nye dreng der kommer til verden og gør mit liv endnu mere dejligt end det er i forvejen.. Jeg glæder mig til at opleve den søskende kærlighed der kommer til at blive imellem Esaiah og lille prutten.. Selvom det bliver anderledes og hårdt, så ved jeg det bliver fantastisk! ❤️
I får lige et belly-shot.. Det første jeg har lagt op online.. Bortset for min hemmelige mødregruppe på fb, men det tæller ikke for mig, for det er kun dem der kan se det.. Er i dag 16+1 uger henne, men det her er altså det nyeste billede jeg har i kamerarullen pt (læs: ligger i sengen og magter ikke at rejse mig op for at tage et nyt)..
Heldigvis er jeg nu gået ind i en periode af min graviditet hvor man begynder at kunne se bulen.. Der er ikke den der akavede stemning, hvor jeg kan mærke at folk kigger på min mave, men alligevel har de ikke rigtig mod på at spørge.. Og det kan jeg altså godt forstå, for Gud hvor må det være pinligt at stille det spørgsmål og kvinden så ikke er gravid! Av av ;)
Har heldigvis ingen kvalme haft og det havde jeg heller ikke med Esaiah - måske derfor jeg vidste det blev en dreng.. Martin troede det blev en pige - så Jubiii jeg vandt en biograf tur (mega fed gevinst når man har fælles økonomi) .. Jeg er til gengæld en af de heldige der får lov at døje med begyndende bækkenløsning, og havde helt glemt hvor ondt det gør og hvor dårlig jeg er til at slappe af.. Men der er bestilt tid til fys og akupunktur og næste skud bliver gravi-yoga og aquamama svømning.. Jeg ved at jeg ikke kan få bækkenløsningen til at gå væk, men jeg kan da prøve at mindske smerterne lidt..
Min største bekymring forbundet med at blive mor for anden gang er, om man overhovedet kan indeholde så meget kærlighed til nr 2, som man giver/har givet nr 1?! Vil det blive det samme? Vil jeg elske dem lige højt? JA siger eksperterne og alle mødre jeg kender - men det er så uvant en følelse for mig i takt med jeg kun har Esaiah og han er mit livs lys! Nå, ikke at jeg skal tvivle på mine egne kærlige evner, jeg synes bare det er svært at forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som jeg elsker ham :)
I får lige nogle shots af min lækre dreng med på vejen 😄
Ingen kommentarer:
Send en kommentar