onsdag den 15. oktober 2014

Halloween i Tivoli

Jeg har altid elsket ethvert øjeblik i min søns liv. Nogen var selvfølgelig sjovere end andre (læs: jeg savner ikke de søvnløse nætter), og det at have en lille bitte baby på armen hele tiden kontra en stor bulderbasse der vil frem i verden, har da hver sin charme synes jeg. Gennem min erfaring som mor har jeg taget alt i Esaiahs tempo og nydt at se ham udvikle sig til den søde og charmerende knægt som han er i dag.. Pointen med det jeg skriver er at en alder Esaiah har nu, nok er min "yndlings" alder indtil videre! Jeg elsker at han er begyndt at tale og kan fortælle mig hvad han vil, ikke vil, hvor han vil hen og hvad han har lavet i vuggestuen. Han er 21 mdr skal det lige siges, og er eftersigende ret langt fremme verbalt.. Det er ikke min stolte mor vurdering, men en vurdering fra både egen læge og pædagoger :) Det gør da en mor stolt! Specielt da jeg troede at han ville være længere tid om at tale fordi jeg taler engelsk til ham ret tit. Nå, Esaiah og jeg tog i Tivoli forleden dag og det var så hyggelig en tur - vi gjorde det inden hans lur, så jeg vidste at det ville blive en kort fornøjelse. Men det gør nu heller ikke det helt store når jeg har årskort og kan komme og gå uden det koster noget.. Se jeg er en af de typer der synes jeg kommer gratis ind fordi jeg har årskort. Jeg har fortrængt at jeg faktisk har betalt 300-400 kr for det skidt ;).. Men det er nu blevet udnyttet ret godt i løbet af sommeren synes jeg, og det bliver det også i julen, for jeg ELSKER jul i Tivoli. Næste gang vi skal afsted vil vi dog gerne have far eller en anden med, for Esaiah ville så gerne ud af vognen og udforske, men i kæmpe menneske mængder og et bækken der driller, så havde jeg ikke nerver til at lade ham løbe, for jeg skulle jo løbe efter ham og samtidig styre barnevognen - ikke mega handy nej.. Men næste gang får han lov til at udforske, så kan far løbe febrilsk efter ham, mens jeg sakker bagud med vognen og en varm latte.. that's how I like it.. 

Smukke efterårsfarver på vej op til Dyssegård st.

Jeg ved ikke om det er en graviditets ting, men jeg føler at jeg virkelig skal nyde alene tiden med Esaiah nu, inden lillebror melder sin ankomst til marts. Det er jo egentlig noget fis, for vi kan jo stadig have tid sammen selvom lillebror er kommet. Men min nybagt-mor-erfaring husker mig også på hvordan det er at have et spædbarn i starten - det tager alle kræfter, alt ens energi og søvn er erlig en by i Rusland. Men mon ikke det bliver anderledes den her gang? Jeg ved jo hvad jeg går ind til kan man sige, jeg får planlagt mit kejsersnit, og kan formentlig selv vælge dato og tidspunkt (noget nyt de kører med på Herlev Hospital), og det hele er ikke så nyt og farligt som første gang.. hmm.... Måske jeg bliver overrasket og overvældet over det hele når først jeg står der.. Anyhow, jeg har brugt meget tid på at tænke over det, for Esaiah er også ekstremt knyttet til mig, og til tider ret mor glad.. Han elsker sin far, men når han skal trøstes så er det altid mor han vælger.. Men men men.. Så bliver det også en kunst senere i livet at dele kvalitetstiden ligeligt imellem begge drenge og de øvrige børn der kommer ind i vores familie.. Vi elsker børn og føler vi kan blive ved (men siger nok stop ved 4).. Nå, det var lige graviditets tanker herfra - giv mig endelig jeres erfaringer på at blive mor for anden gang med en storebror/søster som faktisk ikke er så stor igen... og nyd billederne af Esaiah i Tivoli :)

"Se mor stor fugl" udbryder Esaiah ivrigt. Jeg kigger op og der står minsandten en fiskehejre. Den ser lille ud på billedet, men den stod helt tæt på os, men gik lidt væk da jeg begyndte at klikke med min telefon.








Esaiah er kæmpe fan af Jake & Ønskeøens Pirater på Disney Junior, så da han så det store skib råbte han glad "Joho mor!", så sødt :)









Ingen kommentarer:

Send en kommentar