torsdag den 30. oktober 2014

Bloggen har fået nyt navn...

Min elskede blog har fået et nyt navn, og det skal da fejres... med.... PANDEKAGER!!!!
Pjat, det er ikke derfor jeg lavede pandekager den anden dag. Faktisk gjorde jeg det fordi min kusine som bor i San Francisco, sendte mig et billede af hendes midnight craving/snack - og det var en stak amerikanske pandekager badet i sirup og vanilleis.. Av av sagde min gravide krop, for det ville jeg da også gerne have. Sen aften i San Fran betyder at det er tidlig morgen i Danmark, og siden mit lille A-menneske havde fået hylet mig ud af sengen alligevel, så begyndte jeg kl. 06.24 at bikse en dej sammen til amerikanske pandekager. Esaiah hjalp selvfølgelig til, og vi spiste nogen til morgenmad og eftermiddagsmad.. SÅ lækkert.. ikke noget man skal spise hver dag, men en gang imellem må man gerne. 

Jeg siger tak for hjælpen min lille kok Esaiah, og tak til jer der følger os her på bloggen :)

In the making...



Mesterkokken prøvesmager den første.. mere salt i dejen sagde han ;)



GUD! Hvor de egentlig irriterer mig de skide ledninger.. endnu et af Martins hængepartier.. hmm måske skulle man selv gøre noget ved det?!




TADAAAA!!!!!

onsdag den 29. oktober 2014

Efteråret er over os, Julen er på vej, det bliver tidligere mørkt... = HYGGE!

Jeg har sagt det før, men jeg siger det igen - jeg ELSKER efterår! Ligeså højt som jeg elsker sol og varme, ligeså højt elsker jeg de mørke eftermiddage med stearinlys tændt og en masse indendørs hygge med min elskede familie.
Maven vokser, og der sker en masse ting i det lille hjem i Dyssegård. Jeg så pt sygemeldt pga begyndende bækkenløsning (den bitch!), og derfor kan jeg ikke komme så meget out and about som jeg plejer, men prøver da at komme ud bare en gang imellem, for ellers gror jeg da til herhjemme ;)
Jeg kunne skrive et meeega langt indlæg om hvad der er foregået de sidste par dage, men da jeg er en meget visuel person, vælger jeg at dele mine billeder i dette indlæg, med kommentarer, fremfor bare at skrive en lang smøre...

Hygge selfie :)


Esaiah elsker at tulle rundt i Toys R Us. Han er endnu ikke kommet i den alder hvor han vil have alting på hylderne, men han finder hurtigt en motorcykel som han fræser rundt på, men heldigvis holder han sig tæt på, så han altid kan se mig, og når han drejer om et hjørne venter han til jeg indhenter ham.



LEGO bordet i Toys R Us er et kæmpe hit når motocyklen trænger til en pause.



Kysse tid :)



1, 2, 3 BUM! så er Esaiahs pakkekalender indkøbt og pakket ind. Den skarpe kan nok se at der ikke er 24 små pakker, og det skyldes at vi drager mod Singapore og Sydney den 15. december, og der venter den sidste del af pakkekalenderen, som min søde mor og stedfar laver til ham :)



Chiller på sofaen efter en god dag i vuggestuen



Dinosaur landskabet fra Natural History Museum i  London, er et kæmpe hit herhjemme pt :)



En lille prinsesse er kommet til verden. Martins barndomsven, Andreas, som også er Esaiahs gudfar, er lige blevet far for første gang, og sammen med sin kæreste Anna, har de fået lille Lilly. Prinsessen skulle da have en gave da Martin & Esaiah besøgte dem forleden, jeg var ikke selv med, men glæder mig til at se hende snart.



1st world problems, hvilken julesok skal Esaiah have? De har et fint udvalg i UK, så min søster Ingrid, sendte billeder hjem og sammen valgte vi at det skulle være den til højre med Rudolf på :)



Ny vugge er indkøbt til lillebror - fandt den brugt på den blå avis - BUM! Elsker scoops, selvom jeg er ny i det her med brugte ting til min baby ;)
Vugge + madras til 550,- (nypris: 1600,- ca.)



I lørdags holdt jeg POMPdeLUX Homeparty hos den Shop Advisor som jeg er tilknyttet, og det var rigtig hyggeligt. Igår fik jeg pakken hjem, og jeg er så glad for de fine sager som Esaiah snart løbe rundt og spille smart i :P


Et lille besøg hos Feet A Fish

Den 1. maj har min lillesøster, Cecilie, fødselsdag. Hun fyldte 11 år i år og er nu blevet en rigtig stor pige. Vi hygger os når vi er sammen, snakker tøsesnak og griner rigtig meget. Hun er en dejlig moster for Esaiah og han forguder hende helt vildt, ligesom han gør moster Lulu og moster Ingrid. En del af Cecilies fødselsdagsgave i år var at vi skulle ind og have vores fødder "spist" af små fisk.

Jeg købte et groupon tilbud, hvor vi kunne få 2x30 min. for 179,- og normalt koster det det dobbelte. Ikke dårligt, men jeg har til gengæld været lidt for dårlig til at få hende med op til Feet A Fish - det har været en lidt travl sommer med ny graviditet, ferier, syge bedsteforældre og formentlig nok mest en underprioritering af sjov og ballade i den dur. MEN! Nu skulle det være, og heldigvis da, for jeg fandt ud af at groupon dealen udløb den 29. oktober, så AFSTED med os. Vi var derinde igår og vi havde det så sjovt.

Da vi trådte ind i Feet A Fish i Lyngbystorcenter, blev vi straks mødt af en utrolig sød receptionist, som guidede os gennem hele førløbet, hygiejne reglerne osv. Jeg har mødt sådanne fisk før i Thailand, men det var første gang for Cecilie, og hun var ret spændt. Vi fik skyllet vores fødder, på med et par klipklappere og så blev vi anvist til vores akvarie. Den søde receptionist advarede os om at det kilder helt vildt de første par minutter, og GUD det var på ingen måder en underdrivelse, for det kildede så meget at vi næsten ikke kunne holde det ud. Men man blev vandt til at og så føltes det mest som en blid massage, og vores fødder var meget bløde efter behandlingen. 

I nat inden jeg skulle sove smurte jeg fødderne ind i fed creme og sov med sokker på. Det resulterede så i at mine fødder var blødere end Esaiahs imorges.. mmmm :)

Det kan helt klart anbefales at få en fodbehandling hos Feet A Fish, specielt dem i Lyngby, for servicen var bare i top klasse :) - og Cecilie og jeg kommer helt klart igen..







lørdag den 25. oktober 2014

Redebygger second time around?!

Som I ved, så er jeg gravid igen, og venter endnu en lille dreng til marts 2015. Jeg er så småt begyndt at gå i redebygger mode - noget jeg synes er mega hyggeligt at gå og nørkle med. MEN! Der er et stort men, for første gang var det noget sjovere (og dyrere) at have en baby på vej, hvor den her gang sparer vi en del ved at genbruge fra storebror. Jeg har gemt det meste fra ham af tøj, legetøj, dimsedutter og ting og sager. Selvfølgelig er der nogen ting som lillebror skal have, men jeg har ikke den der samme trang til at købe alt i hele verden, for det har jeg jo gjort en gang.. Stakkels barn, haha :)
Når man venter baby nr. er der masser af laaaaaange lister over ting du ikke kan leve uden - og det er alt fra stofbleer, creme til ømme vorter, ammeindlæg, masser af tøj fordi de gylper osv osv osv. Jeg er sådan en type der skal have styr på ALT, selvom jeg synes at det måske var overkill at jeg havde købt shampoo og babyolie da jeg var gravid i 5 måned (første gang altså!). Jeg er noget mere afslappet her anden gang vil jeg sige, men det bringer mig stadig tilbage til spørgsmålet - hvordan forbereder jeg min rede på at der kommer en til når vi har det hele? Vi skal ha' skaffet os nogle småting selvfølgelig, for det er logistisk og praktisk puslespil at få 4 mennesker til at leve (nogenlunde behageligt) sammen i en to værelses lejlighed (GISP!). 

Har fundet lidt ting som vi skal ud og erhverve til familiens mindstemand, og nogle ting vi måske ønsker os :)

Lækker sparkedragt fra Soft Gallery.
Pris: 349,95 kr. og kan fåes på stylepit.dk


Fin ugle body fra Soft Gallery
Pris: 275,75 kr. og kan fåes på stylepit.dk



Mega sødt sengetøj fra Soft Gallery (Ja jeg er ret vild Soft Gallery).
Pris: 349,95 kr. og kan fåes hos lirumlarumleg.dk


En lille lejlighed tvinger mig til at tænke fornuftigt, så indtil lillebror kan dele værelse med storebror, så starter hans søvnkarriere i en lille vugge med hjul, som vi kan køre ind på et andet værelse hvis der er brug for det.
Pris: 999 kr. og kan fåes hos babysam.dk



Jeg er SÅ glad for vores Emmaljunga Nitro City klapvogn, så den kommer lillebror også i - dog skal han ligge i en lille lift - og det kunne være en som den her?!
Pris: 1299 kr. og kan fåes hos emmaljunga.dk



Den her fine bamse fra Jellycat har jeg købt på Babymesse i Øksnehallen for et par uger siden. Min søn, Esaiah, har en lignende, dog med andre farver og den er hans et og alt og bedste ven. Jeg håber lillebror får samme forhold til den her lækre sag.
Pris: 169,95 og kan fåes hos lirumlarumleg.dk



Hvor sød er den lige?! En fin lille quiltet dragt som jeg ikke kan stå for :)
Pris: 249,95 kr. og kan fåes hos hm.com


onsdag den 22. oktober 2014

Min stue

Det er mit yndlings rum i mit lille hjem. Selvom man bor småt, kan man stadig indrette "stort", og selvom pengene er små, kan man stadig indrette "rigt", og det er noget jeg elsker at eksperimentere med og hygge om. Specielt nu hvor jeg går sygemeldt pga graviditetsgener, og derfor ikke må/kan være så meget ude, så er det en tid hvor hjemmet får sig en ekstra forkælelse. Det og netshopping - da en tur til Strøget faktisk er tæt på at slå mig ihjel (pga smerter), og gør mig så godt som livløs de efterfølgende dage. Overdrivelse fremmer forståelse, I ved hvad jeg mener. Jeg vil her dele nogle billeder taget af min stue, og måske er børneværelset det næste rum der står for skud?! :)

Hvad er dit yndlings rum i dit hjem?

Mit yndlings hjørne i hjemmet. Det er hjørnet af hjørnesofaen, og det er et fantastisk sted at sove, se tv, sidde med computer, drikke kaffe osv osv osv.
På hylderne har vi noget af vores "guld", på nederste hylde ses to smukke vaser som jeg fandt på loppemarked. Midterste hylde har tre rammer med billeder som jeg skifter ud en gang imellem, og på øverste hylde har vi tre "hus" hylder med et M for Martin, A for Alyzza & et E for Esaiah. Bogstaverne er af træ og er nogen jeg har købt i Singapore. 
Guld puderne er fra Ilva og den ternede pude er fra Arab Street (det arabiske kvarter) i Singapore.



Spisebord. Egentlig vil jeg rigtig gerne har et nyt sæt stole og spisebord, men det er nu ret børnevenligt og nemt at tørre af, ifht et fint egetræsbord (som er det jeg gerne vil have). Jeg har 4 Børge Mogensen stole i kælderen, men de skal lige sættes lidt i stand før vi får dem op. For enden er Esaiahs stokke stol, og snart kommer der en til (som min stedmor fandt til storskrald). Har tænkt mig at spraymale begge Stokke stole sorte. Maleriet er et min mor har købt til mig fra Singapore og lampen er fra Coop.



Stuen fra en anden vinkel. Sofaen er fra Ilva, og vi knuselsker den. Den fungerer også som vores seng, da Esaiah har smidt os ud af hans værelse. Alle sover bedre på den måde, så det er bare sådan det er. På sofaen ligger der er et flaskegrønt/gråt Hay tæppe med en ergonomisk støttepude ovenpå - meget romantisk :). Sofa bordet er et vi købte på et loppemarked i Jylland for 40 kr. Det var SÅ grimt, og Martin var ved at flå hovedet af mig da jeg kom gående med det, men så fiksede jeg det lidt op med sort spray maling + hvid maling på kaklerne, og nu er vi rigtig vilde med det. Jeg kunne se dets potentiale med det samme. Den hvide skænk er fra IKEA, og er en der har fulgt os siden vi fik vores første lejlighed sammen. Maleriet over sofaen er endnu en skat jeg har fået af min mor, som hun har købt til os i Sinapore.



Min ELSKEDE billedvæg! Det er noget jeg ELSKER at nørkle med, og jeg finder stor glæde i at samle på tegninger og illustrationer på mine ture rundt i verden. Mange af illustrationerne er købt herhjemme på f.eks. Finders Keepers, Zoologisk Have, udklip fra gamle bøger om København og gratis illustrationer fra Bolig Magasinet. Der er også fotografier på og ting der ellers betyder meget for os. I nederste venstre hjørne er dækkeservietten fra den restaurant vi spiste på, den aften hvor Martin friede til mig, og øverst i højre hjørne har vi Esaiahs første body hængende. 
På den hvide skænk foran har vi fra venstre, en smuk blå krukke som min mor har malet, to fyrfadslysestager (kan ikke huske hvorfra), en glas skål med sten og lys i (sten jeg har samlet hele mit liv), og sidst en fin elefant fra Indien som Esaiah fik i fødselsdagsgave af min grandonkel og grandtante.



Endnu en billedvæg der hænger lige ved spisebordet.



onsdag den 15. oktober 2014

Halloween i Tivoli

Jeg har altid elsket ethvert øjeblik i min søns liv. Nogen var selvfølgelig sjovere end andre (læs: jeg savner ikke de søvnløse nætter), og det at have en lille bitte baby på armen hele tiden kontra en stor bulderbasse der vil frem i verden, har da hver sin charme synes jeg. Gennem min erfaring som mor har jeg taget alt i Esaiahs tempo og nydt at se ham udvikle sig til den søde og charmerende knægt som han er i dag.. Pointen med det jeg skriver er at en alder Esaiah har nu, nok er min "yndlings" alder indtil videre! Jeg elsker at han er begyndt at tale og kan fortælle mig hvad han vil, ikke vil, hvor han vil hen og hvad han har lavet i vuggestuen. Han er 21 mdr skal det lige siges, og er eftersigende ret langt fremme verbalt.. Det er ikke min stolte mor vurdering, men en vurdering fra både egen læge og pædagoger :) Det gør da en mor stolt! Specielt da jeg troede at han ville være længere tid om at tale fordi jeg taler engelsk til ham ret tit. Nå, Esaiah og jeg tog i Tivoli forleden dag og det var så hyggelig en tur - vi gjorde det inden hans lur, så jeg vidste at det ville blive en kort fornøjelse. Men det gør nu heller ikke det helt store når jeg har årskort og kan komme og gå uden det koster noget.. Se jeg er en af de typer der synes jeg kommer gratis ind fordi jeg har årskort. Jeg har fortrængt at jeg faktisk har betalt 300-400 kr for det skidt ;).. Men det er nu blevet udnyttet ret godt i løbet af sommeren synes jeg, og det bliver det også i julen, for jeg ELSKER jul i Tivoli. Næste gang vi skal afsted vil vi dog gerne have far eller en anden med, for Esaiah ville så gerne ud af vognen og udforske, men i kæmpe menneske mængder og et bækken der driller, så havde jeg ikke nerver til at lade ham løbe, for jeg skulle jo løbe efter ham og samtidig styre barnevognen - ikke mega handy nej.. Men næste gang får han lov til at udforske, så kan far løbe febrilsk efter ham, mens jeg sakker bagud med vognen og en varm latte.. that's how I like it.. 

Smukke efterårsfarver på vej op til Dyssegård st.

Jeg ved ikke om det er en graviditets ting, men jeg føler at jeg virkelig skal nyde alene tiden med Esaiah nu, inden lillebror melder sin ankomst til marts. Det er jo egentlig noget fis, for vi kan jo stadig have tid sammen selvom lillebror er kommet. Men min nybagt-mor-erfaring husker mig også på hvordan det er at have et spædbarn i starten - det tager alle kræfter, alt ens energi og søvn er erlig en by i Rusland. Men mon ikke det bliver anderledes den her gang? Jeg ved jo hvad jeg går ind til kan man sige, jeg får planlagt mit kejsersnit, og kan formentlig selv vælge dato og tidspunkt (noget nyt de kører med på Herlev Hospital), og det hele er ikke så nyt og farligt som første gang.. hmm.... Måske jeg bliver overrasket og overvældet over det hele når først jeg står der.. Anyhow, jeg har brugt meget tid på at tænke over det, for Esaiah er også ekstremt knyttet til mig, og til tider ret mor glad.. Han elsker sin far, men når han skal trøstes så er det altid mor han vælger.. Men men men.. Så bliver det også en kunst senere i livet at dele kvalitetstiden ligeligt imellem begge drenge og de øvrige børn der kommer ind i vores familie.. Vi elsker børn og føler vi kan blive ved (men siger nok stop ved 4).. Nå, det var lige graviditets tanker herfra - giv mig endelig jeres erfaringer på at blive mor for anden gang med en storebror/søster som faktisk ikke er så stor igen... og nyd billederne af Esaiah i Tivoli :)

"Se mor stor fugl" udbryder Esaiah ivrigt. Jeg kigger op og der står minsandten en fiskehejre. Den ser lille ud på billedet, men den stod helt tæt på os, men gik lidt væk da jeg begyndte at klikke med min telefon.








Esaiah er kæmpe fan af Jake & Ønskeøens Pirater på Disney Junior, så da han så det store skib råbte han glad "Joho mor!", så sødt :)









søndag den 12. oktober 2014

Hygge årstiden...

Mange forbinder efterår og vinter med kulde, mørke, sne og slud.. Det gør jeg nu også til dels, men jeg forbinder også de årstider med hygge, varmt tøj, gåture i den friske luft, svampe i skovbunden, ild i pejsen og meget meget mere.. Jeg ELSKER efterår, for jeg synes det er så smuk en årstid hvor bladene skifter farve og huen, vanterne & termotøjet skal på lillemanden om morgenen. Mørke morgener generer mig nu heller ikke, for der er (næsten) altid lyst når vi skal ud af døren ved 8-tiden..  Efteråret har også bragt en masse hyggestunder i vores lille hjem.. Min mave vokser, Esaiah bliver større og vi nyder al den tid vi har sammen.. Martin har ikke så meget tid hjemme som jeg har pt, så det er Esaiah og mig der hygger mest.. Til gengæld tager han revanche i weekenderne, nu hvor han ENDELIG er en fri mand og ikke skal arbejde i weekenderne længere. Det skyldes at han har fået job hos Berlingske Media, og dermed opsagde sit sælger job i Elgiganten. Det er vi rigtig glade for, og så er det studie relevant (Cand. Merc. Jur.).. double win! :)

En hyggestund på vej hjem fra vuggestuen med en leverpostejsmad i hver hånd..



"Ned ned Saiah ned" siger han og peger ned på stien. Jeg tager ham så ud af klapvognen og så siger han "hej hej mor, ses imorgen", og løber afsted. Normalt får han ikke lov at løbe frit hvis der er biler, cykler eller andet, men her i parken får han lov at udforske og mærke friheden :)



Putte og hygge er det bedste vi ved mens regnen siler ned udenfor..



En tidlig morgen på en tom legeplads.. Mon det her er en standard weekend morgen i alle børnefamilier?



Årets første portion risengrød!! Ledsaget af Duplo dyr naturligvis..



Jeg er god til at bage kager - men ikke så meget til at bage boller.. Følte dog en stor trang til at prøve forleden, og det gik okay.. Så længe de er varme :)



SELFIE TIME!



Kage fredag hos Berlingske Media betyder at Esaiah og jeg måtte igang med bageriet, for Martin var jo "desværre" ikke hjemme torsdag aften. Vi bagte en lækker snasket chokolade kage til far og hans arbejde, og så en lille en til os selv som vi spiste lidt af inden sengetid, med et glas iskoldt mælk selvfølgelig..



Jeg elsker Carré og pt er jeg forelsket i den tynde ring allerbagerst til venstre. Den med de små sten og i roseguld.. forgyldt I know, men stadig fin!



Se en fin sommerfugl jeg fandt hjemme hos min far, men prøv og se bort fra vingerne.. Så er det altså et klamt kryb..