Første refleks er et stift og brat NEJ! Ingen andre end mig og Martin skal skælde vores børn ud! I øvrigt kan jeg ikke så godt lide termen at skælde ud for det er oftest associeret med råb og råb er bestemt noget jeg for alt i verden prøver at undgå.. Selvom det til tider kan være svært med to små.. Hæve stemmen og lyde bestemt, det kan jeg, men decideret skrige af mine børn det gør jeg ikke. Og jeg bliver tosset hvis andre gør det (også på Martin for han har lidt større råbe tendenser end jeg har). Jeg er ikke selv vokset op med særlig meget skæld ud og hævede stemmer. Min far råber meget sjældent, men når han så endelig gør så ved man den er gal..
Min søster er vokset op i Singapore hos min mor og stedfar fra hun var 11-19 år og de har stor tendens til at råbe og hæve stemmen som noget helt normalt. Hver gang jeg ser dem skal jeg liiiige tune mig ind på det, for hævede stemmer og voldsomt udbrud af temperament gør mig nervøs og jeg holder bestemt ikke af det. Det betyder ikke at jeg er konfliktsky, jeg kan bare ikke lide hævede stemmer og råberi over bagateller. Det er også unødvendig slid af stemmen, som min farmor altid sagde. Hun var sanglærer for Københavns pigekor på Sankt Annæ Gymnasium, og gik derfor meget op i sådan noget.
Men det hele kommer egentlig tilbage til skæld ud. Skæld ud af mit barn. Jeg skælder ikke mit barn ud særlig tit og når jeg siger mit barn så mener jeg Esaiah for Anakin er kun knap 6 måneder og er derfor ikke med for nu. Det kommer nok!
Jeg synes det er svært, for nej ingen skal skælde mit barn ud, men hvor går grænsen? Hvis Esaiah slår, larmer eller gør noget andet forkert så må/skal de omkring ham sige noget selvfølgelig (han er ikke en der må alt, tværtimod), men de gange familie medlemmer har hævet stemmen overfor ham i mit selskab er jeg gået helt kold. For nyligt var det min svigerfar der hævede stemmen, men min lillesøster, stedfar og andre har også gjort det og jeg er alle gange blevet helt paf, for jeg kunne ALDRIG finde på at hæve stemmen overfor andres børn, specielt ikke når forældrene var i rummet og opdragelsen derfor lå hos dem. Opdragelsen ligger altid hos forældrene som hovedregel, men hvis nu ens yngel er på weekend hos farmor, ja så er det farmor der overtager i den tid. Jeg synes det er svært.
Jeg vendte problemstillingen med Martin og han var enig med mig - altså i at andre ikke skal hæve stemmen overfor ens barn når man selv er tilstede, men det betyder nu ikke at ens barn skal skældes ud når man ikke er der. Håber i forstår hvad jeg mener for ved at hæve stemmen overfor et barn hvis forældre er tilstede, ville jeg bestemt føle at de prøvede at opdrage på mit barn mens jeg var der, og det er der efter min mening ingen grund til. Og jo bevares, folk tænker da sikkert sit og synes vi gør ting på en sjov måde og jeg har det da på samme måde når vi besøger folk med børn. Ingen er ens og det er vores opdragelse, tolerance og tålmodighed heller ikke. Jeg kender folk der holder deres børn i utrolig kort snor og andre hvis børn er over det hele som en flok aber. Jeg kan observere og tænke mit, men jeg ville aldrig blande mig i andres opdragelse medmindre jeg blev spurgt direkte.
Jeg begik også den "fejl" at vende situationen med min mor og hendes konklusion var at jeg er overbeskyttende og måske lidt pylret. Og helt ærligt, respekt for hendes mening, men hvis hun synes JEG er pylret, så ved hun ikke hvad pylret er?! Og overbeskyttende ser jeg nu heller ikke som en af mine egenskaber - tværtimod. Måske er jeg lidt for loose? Martin er både pylret og overbeskyttende - en sjov kontrast til hans ellers lidt høje temperament og råbe tendenser.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal runde det her indlæg af, for jeg har intet facit, kun en mening. Ingen skal forsøge at opdrage på mit barn ved at hæve stemmen eller skælde ud og i den grad ikke når jeg er tilstede! De voksne omkring ham skal naturligvis hjælpe ham med at gøre det rigtige eller stoppe med at gøre noget forkert, men ingen skal skælde ham ud og gøre ham ked af det som følge deraf. Det er det man har en mor og en far til - altså at opdrage. Bedsteforældre, onkler, tanter, mostre, fastre osv. er til for at hygge og nyde.
Hvad mener i? Hvor går jeres grænse?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar