Jeg indrømmer gerne at jeg har haft en klump i maven i dag ved tanken om at Esaiah og Anakin skal blive hjemme. Jeg ved selvfølgelig at det er for alles bedste, for en 2-årig samt en på knap 6 mdr har ikke meget at lave til et bryllup hvor den står på meget sidning og garanteret et hav af taler. Der ville ikke være meget fest i det for mig hvis de var med, så selvfølgelig skal de passes, men jeg tror altid jeg vil have det sådan her. Det ligger nok dybt i en mors instinkt at man ikke skal forlade sine ællinger og altid holde dem tæt på. Hvor dejligt det end lyder, så er realiteterne ikke sådan og jeg er sikker på at Martin og jeg sammen får en fantastisk weekend!
Der er ikke noget der gør en i bedre humør end et bryllup og jeg glæder mig helt vildt til at stadse mig ud, være fin i tøjet og gøre mere ud af mig selv end jeg gør til daglig. Vi skal overnatte på Hotel Vejlefjord og dagen derpå, med ondt i håret formentlig, skal vi i de såkaldte termiske bade (på normalt dansk, spa). DET bliver godt! Wellness er godt for både krop og sjæl og den bedste kur mod tømmermænd!
Udover det har jeg haft et hav af kulturelle og hyggelige dage i København med min lillesøster og Anakin. Vi har været på tøjhusmuseet på Slotsholmen og nydt udstillingen om Tolkiens Middle Earth verden, nærmere betegnet, Lord of the Rings og The Hobbit. Jeg er mega fan og det var fedt at gå rundt og se de fine våben og andre ting fra filmene. Anakin var med i bæreselen og so far er jeg så heldig at være beriget med verdens mest tålmodige baby. Han er glad for at ligge/sidde i barnevognen, bæreselen og så er han en god cafe gænger og en fryd at have med rundt. Det er Esaiah nu også, men på en lidt anden måde. Han er, og har aldrig været, ikke nær så tålmodig som Anakin. Sjovt at børn med de samme sæt gener som udgangspunkt er blevet så forskellige. Jeg har nydt de mange hyggedage med min lillesøster og elsker at have hende tæt på!
Update på bryllup, outfit og spa kommer når weekenden er omme :)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar