onsdag den 30. september 2015

Hvor meget betyder tøj??

Hvor meget betyder tøj egentlig? For de fleste piger betyder det sikkert en hel del for det ligger i de kvindelige gener at det er noget man (oftest) gerne vil have meget af. Og helst gerne et hav af muligheder! Jeg kender også fyre der har det på samme måde, men let's face it ladies, af alle verdens shopaholics tror jeg største delen er kvinder. Men det var ikke shopping det skulle handle om i dag, faktisk var det tøjet i sig selv. Vil I sige at ens tøj er den del af ens personlighed? Er det tøj man bærer i virkeligheden en reflektion af hvordan ens personlighed er? Nu tænker jeg ikke på om det er dyrt eller billigt, men mere i farve og form. For dyrt såvel som billigt tøj kan være mørkt, lyst, blomstret, løst, stramt osv. - håber I ved hvad jeg mener. Jeg har læst et sted at tøj har meget at sige og kan reflektere ens personligt, men også det humør man er i, mere overfladisk set. Jeg har en boblende personlighed, jeg er frisk, glad, sjov og smilende, men jeg er også temperamentsfuld og kan også have min sorte dage (som min folkeskolelærer så fint sagde). Og faktisk er jeg begyndt at lægge mærke til mit tøjvalg på min såkaldte sorte dage. Mit valg af tøj er automatisk mere mørkt end normalt, i sorte eller mørkeblå farver, gerne løst også og mit valg af smykker er ikke prangende som de plejer. Og når jeg har en dag hvor jeg er glad, har fået godt med søvn og måske er tilfreds med tallet på vægten, så ryger der en solgul bluse på og en himmelblå blazer. Det er ikke sikkert det gælder for alle og at ovenstående holder stik hver eneste gang jeg er i bestemt humør, men det sker tit her. Efter at have set filmen, "Inside Out", som er den nye fra Disney Pixar, så er jeg begyndt at være meget opmærksom på mit humør, og med det mener jeg både i den måde jeg agerer overfor andre mennesker (mine børn, mand, familie, venner osv.), men mest af alt hvordan jeg tænker inde i mig selv. Mit eget humør indeni mig. Det er, hvis I spørger mig, det sted der er allervigtigst at prioriterer når det kommer til den generelle stemning. Hvis ikke jeg har det godt indeni, så har jeg svært ved at have det godt udenpå. Jo jo bevares, jeg kan da sagtens smile stort og sige at alt går bedre end det går, men jeg er ikke en god nok skuespiller til at blive ved med at holde sådan en facade. Det har jeg nu heller ikke haft så meget behov for, for jeg er egentlig ret ærlig, og det er ligemegt om det bare er en dårlig dag, om jeg har skændtes med mine forældre eller jeg bare ikke føler det er lang tid siden der har været kærestetid. 
Efter jeg er blevet mere obs på mit humør og stemningen indeni, så kom det med tøjet så i tankerne. Jeg har set tilbage på visse billeder og straks kunne jeg se en rød tråd i outfit-valg og humør, og det synes jeg altså er sjovt. Hvis jeg kunne få min vilje ville jeg elske at studere antropologi og psykologi og så finde en rød tråd i alt ovenstående. Men det kræver så et lidt højere snit eller en usandsynlig god kvote 2 ansøgning - lad os nu se, aldrig sig aldrig :)

Jeg siger ikke det gælder alle, men for mig har mit tøj ret meget at sige om hvilket humør jeg er i. Og bare rolig, det betyder ikke at hvis man møder mig en dag hvor jeg er klædt i sort, så er jeg en sur skid! Jeg kan også se på mine børn hvor meget deres tøj betyder (for mig). F.eks. føler jeg at Anakin låner al sin storebrors aflagte tøj, og det er jo fuldstændig åndssvagt, for nu hvor Esaiah ikke kan passe det, så er det jo Anakins. Det skulle man i hvert fald synes, men for mig er det Esaiahs tøj og faktisk synes jeg ikke alt klæder Anakin som det klædte Esaiah. Jeg synes Anakin er bedst til ensfarvede body'er og gerne i mørke nuancer. Esaiah havde meget tøj fra Småfolk, Ej Sikke Lej og Urban Elk, men jeg synes ikke det klæder Anakin nær så godt. Det er noget underligt noget, for det er jo bare tøj. Det bunder måske også lidt i at jeg ikke kan forstå min store baby er blevet til en lille dreng og min lille baby nu er blevet til en stor baby. Der er 2 år imellem dem og jeg synes praktisk talt lige jeg har pakket Esaiahs babytøj væk. Hvordan det bliver når vi får en 3'er er så spændende, for vil jeg føle det er Anakin eller Esaiahs tøj den lille får på? Lad os håbe det bliver en pige - tihi ;)
Nedenfor ses to billeder - det ene er af Esaiah (i gyngen) og han er 8,5 måneder på det billede. Anakin er i det samme outfit på sit billede, men er kun 6 måneder. Mine drenge ligner ikke hinanden indtil videre, og jeg ser stadig på det som om han "låner" sin storebrors tøj. Jeg ved godt jeg er tosset!! ;)

Esaiah - oktober 2013 (8,5 mdr)



Anakin - september 2015 (6,5 mdr)








mandag den 21. september 2015

Et nyt eventyr venter lige om hjørnet...

Et nyt eventyr lurer lige om hjørnet.. I form af en ferie! En til blandt de mange vi har haft de sidste par år - skønt! Der er nu to uger til vi sidder i flyet på vej til Singapore og det glæder jeg mig mega meget til ! Som nævnt gør, bor min mor og stedfar der og har gjort det i 10 år, min lillesøster har gået i skole der fra 6 klasse til 3.g, så jeg har været der VIRKELIG mange gange og det er mit second Home eller Home abroad om i vil. Jeg elsker at være der, jeg elsker landet og de fede aktiviteter man kan få tiden til at gå med. Og hvis det bliver for nydt og moderne, eller hvis man savner Bounty strand og snuskede gade køkkener, så ligger det en spytklat fra Thailands lækre øer - jeg er fan!
Det bliver også Anakins første rejse, og ligesom med Esaiah, så synes jeg det er sejt at hans første rejse til udlandet bliver til Singapore! Det er så sigende for os, vores liv og så forstår vi da at udnytte at vi har en base i det store udland hvor vi kan flyde og nyde! Det er nemlig lige det vi skal, flyde og nyde!
Planer, jo jo jeg har masser af planer med ting jeg gerne vil se og opleve med børnene og Martin, men vi er også blevet enige om at stå op hver dag og tænke "hvad har vi lyst til i dag?" - for det er ikke ferie hvis alle dage er planlagt til punkt og prikke. I hvert fald ikke den ferie vi drømmer om lidt nu. Vi skal også et smut til Filippinerne, nærmere betegnet, Paradis øen, Boracay - men mere om det en anden gang.

I Singapore har jeg en liste over ting jeg gerne vil at vi skal se/opleve/lave, men som sagt så tager vi tingene som det kommer, og er der noget vi ikke når denne gang, så må det blive næste gang. De fleste af tingene har jeg set eller prøvet, men nu er Esaiah så stor (2 år og 8 mdr), så er det lidt sjovere at komme rundt og opleve - så er han også så dejlig træt om aftenen, høhø ;)

Vi skal (gen)opleve;

- Universal Studios på Sentosa Island
- Riversafari
- Childrens Garden i Botanisk Have
- Night Safari
- Rooftop soppebassin i VivoCity
- og meget meget mere ....

Jeg skal uddybe alt om ovenstående når vi når dertil..

Go' aften derude, det er med kriller i maven, af bar spænding, at jeg går i seng i aften :)

I får her et lille billede af Esaiah fra sidst vi var afsted. Jul 2014 :)





















onsdag den 16. september 2015

En weekend i kærlighedens tegn

Det var med et tungt moderhjerte at jeg så til i lørdags, da min far kørte væk med Esaiah og Anakin. Han hentede dem hos os og så skulle de på overnatning fra lørdag morgen til søndag eftermiddag. Jeg synes det var længe, men der var en helt særlig grund til at de skulle passes. Martin og jeg skulle nemlig til bryllup i Vejle, nærmere betegnet, Hotel Vejlefjord. Det var virkelig smukke omgivelser og turen dertil gik smertefrit. Vi tog bussen og turen tog omkring 3 timer - vi sad forrest i dobbeltdækker bussen! Min søde mand havde reserveret de forreste pladser fordi han ved jeg har stærke køresyge tendenser - what a sweetheart!
Det var Martins fætter, Michael, der skulle giftes med hans søde Katrine og de havde valgt det helt perfekte sted i de mest fantastiske omgivelser. De blev viet på stranden af en præst og det var det samme sted som han friede for et par år siden. Hele eftermiddagen og aftenen stod den ellers på lækker mad, fine og rørende taler og til sidst et brag af en fest! Martin og jeg fik festet igennem som da vi var unge (og dumme) og jo der røg vist lidt for mange gt'er ned og røget lidt for mange Marlboro Lights - men hell yeah vi havde en fest! Jeg savnede mine unger virkelig meget, men så kiggede jeg på de andre par der havde et barn med til brylluppet, og blev virkelig glad for at det ikke var mig der skulle tænke på det (for en gangs skyld). Vi kom i seng ved 04-tiden og havde en god fjer i hatten til sidst. Da vi vågnede næste morgen tog vi op og nød den lækre morgenbuffet sammen med de andre bryllupsgæster og så stod den på spa. De har nogle lækre termiske bade på Hotel Vejlefjord og det var SÅ lækkert og afslappende.
Da vi omsider kom hjem var det så dejligt at se mine drenge igen. Tænk at to dage kan virke som så længe at være væk fra sine små banditter.

En weekend som denne gør kun at jeg glæder mig endnu mere til vores store bryllup!




fredag den 11. september 2015

Lidt om kulturelle hyggedage i København og en børnefri weekend i vente!

Jeg har pakket en weekend taske, fyldt den med høje hæle, fine kjoler og så har jeg lagt neglelak! Alt det har jeg gjort fordi Martin og jeg skal på børnefri weekend imorgen! Lørdag morgen kommer min far og henter drengene og så skal vi et smut til Jylland, nærmere betegnet Hotel Vejlefjord, hvor vi skal til bryllup. Det er Martins fætter der skal giftes og det bliver så stort. Det er ikke et traditionelt kirkebryllup for de skal vies udenfor (kryds fingre for vejret) og så er der middag og fest og ballade efterfølgende. Det er første gang jeg skal til bryllup som ikke foregår i en kirke eller på er rådhus, det bliver fedt at opleve..
Jeg indrømmer gerne at jeg har haft en klump i maven i dag ved tanken om at Esaiah og Anakin skal blive hjemme. Jeg ved selvfølgelig at det er for alles bedste, for en 2-årig samt en på knap 6 mdr har ikke meget at lave til et bryllup hvor den står på meget sidning og garanteret et hav af taler. Der ville ikke være meget fest i det for mig hvis de var med, så selvfølgelig skal de passes, men jeg tror altid jeg vil have det sådan her. Det ligger nok dybt i en mors instinkt at man ikke skal forlade sine ællinger og altid holde dem tæt på. Hvor dejligt det end lyder, så er realiteterne ikke sådan og jeg er sikker på at Martin og jeg sammen får en fantastisk weekend!
Der er ikke noget der gør en i bedre humør end et bryllup og jeg glæder mig helt vildt til at stadse mig ud, være fin i tøjet og gøre mere ud af mig selv end jeg gør til daglig. Vi skal overnatte på Hotel Vejlefjord og dagen derpå, med ondt i håret formentlig, skal vi i de såkaldte termiske bade (på normalt dansk, spa). DET bliver godt! Wellness er godt for både krop og sjæl og den bedste kur mod tømmermænd!

Udover det har jeg haft et hav af kulturelle og hyggelige dage i København med min lillesøster og Anakin. Vi har været på tøjhusmuseet på Slotsholmen og nydt udstillingen om Tolkiens Middle Earth verden, nærmere betegnet, Lord of the Rings og The Hobbit. Jeg er mega fan og det var fedt at gå rundt og se de fine våben og andre ting fra filmene. Anakin var med i bæreselen og so far er jeg så heldig at være beriget med verdens mest tålmodige baby. Han er glad for at ligge/sidde i barnevognen, bæreselen og så er han en god cafe gænger og en fryd at have med rundt. Det er Esaiah nu også, men på en lidt anden måde. Han er, og har aldrig været, ikke nær så tålmodig som Anakin. Sjovt at børn med de samme sæt gener som udgangspunkt er blevet så forskellige. Jeg har nydt de mange hyggedage med min lillesøster og elsker at have hende tæt på! 

Update på bryllup, outfit og spa kommer når weekenden er omme :)











fredag den 4. september 2015

Må andre skælde ens barn ud?!?!

Første refleks er et stift og brat NEJ! Ingen andre end mig og Martin skal skælde vores børn ud! I øvrigt kan jeg ikke så godt lide termen at skælde ud for det er oftest associeret med råb og råb er bestemt noget jeg for alt i verden prøver at undgå.. Selvom det til tider kan være svært med to små.. Hæve stemmen og lyde bestemt, det kan jeg, men decideret skrige af mine børn det gør jeg ikke. Og jeg bliver tosset hvis andre gør det (også på Martin for han har lidt større råbe tendenser end jeg har). Jeg er ikke selv vokset op med særlig meget skæld ud og hævede stemmer. Min far råber meget sjældent, men når han så endelig gør så ved man den er gal.. 
Min søster er vokset op i Singapore hos min mor og stedfar fra hun var 11-19 år og de har stor tendens til at råbe og hæve stemmen som noget helt normalt. Hver gang jeg ser dem skal jeg liiiige tune mig ind på det, for hævede stemmer og voldsomt udbrud af temperament gør mig nervøs og jeg holder bestemt ikke af det. Det betyder ikke at jeg er konfliktsky, jeg kan bare ikke lide hævede stemmer og råberi over bagateller. Det er også unødvendig slid af stemmen, som min farmor altid sagde. Hun var sanglærer for Københavns pigekor på Sankt Annæ Gymnasium, og gik derfor meget op i sådan noget.

Men det hele kommer egentlig tilbage til skæld ud. Skæld ud af mit barn. Jeg skælder ikke mit barn ud særlig tit og når jeg siger mit barn så mener jeg Esaiah for Anakin er kun knap 6 måneder og er derfor ikke med for nu. Det kommer nok! 
Jeg synes det er svært, for nej ingen skal skælde mit barn ud, men hvor går grænsen? Hvis Esaiah slår, larmer eller gør noget andet forkert så må/skal de omkring ham sige noget selvfølgelig (han er ikke en der må alt, tværtimod), men de gange familie medlemmer har hævet stemmen overfor ham i mit selskab er jeg gået helt kold. For nyligt var det min svigerfar der hævede stemmen, men min lillesøster, stedfar og andre har også gjort det og jeg er alle gange blevet helt paf, for jeg kunne ALDRIG finde på at hæve stemmen overfor andres børn, specielt ikke når forældrene var i rummet og opdragelsen derfor lå hos dem. Opdragelsen ligger altid hos forældrene som hovedregel, men hvis nu ens yngel er på weekend hos farmor, ja så er det farmor der overtager i den tid. Jeg synes det er svært. 
Jeg vendte problemstillingen med Martin og han var enig med mig - altså i at andre ikke skal hæve stemmen overfor ens barn når man selv er tilstede, men det betyder nu ikke at ens barn skal skældes ud når man ikke er der. Håber i forstår hvad jeg mener for ved at hæve stemmen overfor et barn hvis forældre er tilstede, ville jeg bestemt føle at de prøvede at opdrage på mit barn mens jeg var der, og det er der efter min mening ingen grund til. Og jo bevares, folk tænker da sikkert sit og synes vi gør ting på en sjov måde og jeg har det da på samme måde når vi besøger folk med børn. Ingen er ens og det er vores opdragelse, tolerance og tålmodighed heller ikke. Jeg kender folk der holder deres børn i utrolig kort snor og andre hvis børn er over det hele som en flok aber. Jeg kan observere og tænke mit, men jeg ville aldrig blande mig i andres opdragelse medmindre jeg blev spurgt direkte.
Jeg begik også den "fejl" at vende situationen med min mor og hendes konklusion var at jeg er overbeskyttende og måske lidt pylret. Og helt ærligt, respekt for hendes mening, men hvis hun synes JEG er pylret, så ved hun ikke hvad pylret er?! Og overbeskyttende ser jeg nu heller ikke som en af mine egenskaber - tværtimod. Måske er jeg lidt for loose? Martin er både pylret og overbeskyttende - en sjov kontrast til hans ellers lidt høje temperament og råbe tendenser.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal runde det her indlæg af, for jeg har intet facit, kun en mening. Ingen skal forsøge at opdrage på mit barn ved at hæve stemmen eller skælde ud og i den grad ikke når jeg er tilstede! De voksne omkring ham skal naturligvis hjælpe ham med at gøre det rigtige eller stoppe med at gøre noget forkert, men ingen skal skælde ham ud og gøre ham ked af det som følge deraf. Det er det man har en mor og en far til - altså at opdrage. Bedsteforældre, onkler, tanter, mostre, fastre osv. er til for at hygge og nyde.

Hvad mener i? Hvor går jeres grænse?








onsdag den 2. september 2015

En dag i Legoland, hygge med svigerfamilien og egentlig også en smulehjemve...

Esaiah og jeg landede i Kastrup sidste søndag kl 22.50 fra London. Han var et pragteksemplar på trods af at det var sent og vi havde haft en lang dag. Han faldt i søvn i metroen og da vi ankom til Nørreport fandt vi hurtigt en taxa som vi hoppede ind i og kort tid efter var vi hjemme! Dejligt! Men vi var kun hjemme for en stund, men tidligt dagen efter skulle vi afsted mod Jylland til en ferieuge hos svigerfamilien. Vi glædede os for det er omkring et år siden vi har aflagt besøg i det jyske allesammen. Da jeg satte mig ind i vores lejede bil kunne jeg godt mærke at jeg godt kunne ha brugt en dag eller to hjemme inden vi drog videre på det næste eventyr. Men sådan var det nu en gang.. Vi kom derover og begge børn artede sig på turen dertil heldigvis! Ugen stod på en masse hygge, kvalitetstid med farmor, god mad, slik i lange baner og selvfølgelig også aflagde vi også besøg hos familie :)
Legoland oplevede vi også, hvor min far, stedmor og søstre kom og joinede. Vi har hørt delte meninger om hvorvidt Legoland var pengene værd eller ej (det var med lukkede øjne at jeg klikkede billetterne hjem dagen forinden), for det kostede os næsten 700kr!!! Heldigvis er Esaiah gratis i en lille tid endnu.. Men vi synes nu det var super fedt! Specielt for den alder som Esaiah har nu - han er 2,8 og der kan Tivoli, Bakken osv godt være lidt for vildt når det kommer til forlystelser. Han hyggede sig helt vildt og jeg gik lidt fangirl amok da jeg så deres udstilling af en live size x-wing fra Star Wars (nørdet i l know!). 

Alt ovenstående har været et bidrag til en rigtig hyggelig ferie i det jyske! Børnene har haft en fest og vi har hygget også! Men men men! Efter at have været en uge i London og så en uge i Jylland bagefter, så kunne jeg godt mærke at jeg bare trængte til at komme hjem.. Hjem til mine egne ting, hjem til mit eget køkken, mit eget mad, min træning og specielt egne rutiner. Ikke personlige rutiner, men Anakins. 
Nå, men ugen gik og hjem kom vi og ih hvor var det dejligt! Det er vist ikke for sjov at man siger "ude godt, men hjemme bedst". Det er sjovt, for jeg elsker at være ude, opleve nye eventyr, rejse rundt i landet og udlandet, opleve nye kulturer og lære en masse om andre landes mad, vaner og kultur! Men ligeså meget som jeg elsker det, ligeså meget sætter jeg pris på at komme hjem igen! Jeg har rejst hele mit liv, er multikulturel og har oplevet en del, men derfor er jeg ikke rodløs. Jeg elsker at være ude og jeg elsker at være hjemme! Det ene udelukker ikke det andet hvis i spørger mig :)