De sidste par dage har jeg virkelig filosoferet over tilværelsen. Hvor er jeg henne i mit liv nu, hvad vil jeg egentlig og hvad skal det hele mon ende med? Det er store tanker for et lille menneske som mig at overskue, men det er stadig emner der må berøres før eller siden. Det er vidst efterhånden ikke nogen hemmelighed at jeg lige om lidt er mor til to. Og når jeg siger lige om lidt, så mener jeg faktisk lige OM LIDT! Jeg har tid til planlagt kejsersnit på Herlev Hospital på mandag, den 16/3, kl. 14.00. Dvs. at om mindre en 48 timer er jeg mor til to. To drenge. En tumling og en baby - det er for viiiiildt! Jeg glæder mig, jeg er spændt, jeg er rædselsslagen, jeg er rolig, jeg er lykkelig, jeg er nervøs - jeg er det hele!
Min kære mand læster pt til eksamen og er ikke så meget hjemme de her dage, da han har eksamen på torsdag - stakkels mand. Men det betyder så at jeg har haft kvalitetshygge dage med Esaiah. Og jo bevares, det er helt vildt hårdt at være alene med ham en hel dag som højgravid, specielt når man døjer med bækkenløsning, træthed og at han så samtidig er i selvstændighedsalderen og den ene af dagene nægtede at sove middagslur. Men det er okay - vi hyggede os og det er som om min lunte har været længere og mere fleksibel her over weekenden fordi jeg ved at verden som han kender den snart forandres fuldstændig. Han går nu fra at være festens midtpunkt til at skulle dele spotlight med lillebror (hvis navn vi ikke vil dele før han er født). Jeg har på forhånd dårlig samvittighed overfor den følelse af uforståelse og måske negligering som Esaiah kommer til at føle, og det ligger så stærkt i mig at jeg har lyst til at gå ind og give ham en krammer lige nu, selvom han ligger og sover trygt i sin seng. Jeg elsker min dreng højere end alt og alle i verden, og jeg kan ikke forestille mig at føle den slags kærlighed for andre end ham, men jeg har fået at vide at det ændrer sig så snart lillebror kommer til verden. Det håber jeg.
Esaiahs vuggestue havde lukket igår, så vi havde en hyggedag, hvor vi tog i Lyngby om formiddagen, købte en gave til min mor som har fødselsdag på onsdag og de sidste par ting vi manglede til lillebror. Men vi gik på den hyggelige hovedgade i Lyngby tænkte jeg tanker som "Gud, det er sidste gang Esaiah og jeg er i Lyngby alene i meget lang tid" eller "Det er Esaiahs sidste weekend som enebarn" og en masse andet i den dur, og egentlig er det jo lidt fjollet, for jo det er sidste gang i lang tid at Esaiah og jeg er alene på den her måde, men det er ikke sidste gang nogensinde. Det gik op for mig at jeg tænkte som om jeg skulle forlade denne jord, men det er heldigvis ikke det der sker. Jeg sætter blot et nyt menneske til verden og det vender det op og ned på hele min og min families tilværelse. Det skal på ingen måde lyde som om jeg ikke glæder mig, kun at jeg er ved at gå til at spænding over hvordan vores fremtid skal se ud. Jeg ved at de næste par uger bliver hårde, for selvom Esaiah er 2 år, kan jeg udemærket huske hvordan det er at have en nyfødt :).
Men ak ja, dette bliver mit sidste indlæg inden fødslen og det næste I får er formentlig en fødselsberetning eller et "Se nu er han her, I får mere info når jeg orker det"-indlæg..
Ønsk mig held og lykke kære læsere, vi "ses" på den anden side :)
Forårsvejr i Dyssegårdsparken
Min lille storedreng tester lillebrors nye babynest, bestilt over instagram fra Fie Hansen, der går under profilen @w4willow - tjek hende ud!
Billede taget i dag, hvor Kong Esaiah leger udklædningsleg med sin moster Lulu ..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar