Hyggelige dage i Sydney

Hvis i spørger mig - så er Sydney altså byernes by! Her er alt hvad jeg har brug for og så er vejret SÅ skønt.. Australiere er nogle søde og laid back mennesker og noget mere venlige end danskere vil jeg sige. De chitchatter med en når man betaler sine indkøb, de hilser på gaden og smiler generelt mere end danskere gør. Meeeen jeg vil så også liiige understrege det der med at være laid back.. For det er de altså.. Det tager lige dobbelt så lang tid at få sin mad på en restaurant og generelt at få en tjeners opmærksomhed.. Men nok om det..

Julen i Sydney har slet ikke været som en almindelig jul derhjemme, men det var jeg godt forberedt på, trods midtvejskrise. Dvs en krise hvor det pludselig går op for mig at jeg er her og at de derhjemme (min far, bonus mor og søstre) holder jul som de plejer i København, men uden mig :( - ikke fedt.. Men nu er julen overstået, og ærligt.. Det var ikke så slemt.. 

Juleaften den 24 foregik hos min moster og vi var alle samlet, altså mine onkler, tanter, kusiner, fætre og nevøer og niecer.. Og ikke mindst min gamle mormor på 94.. Vi var godt og vel omkring 20-30 stykker. Den stod først på julegudstjeneste kl 19 i den lokale kirke.. Junior valgte selvfølgelig at lægge eb kæmpe lort kl 18.59, så vi blev nødt til at gå ud og skifte og da vi var færdige med det, var gudstjenesten igang og man kunne ikke møve sig ind fordi folk stod i kø ud af kirken.. Det passede mig egentlig fint, for jeg er ikke troende, men det ville nu være mest for hyggens skyld og fordi min bonus far havde en Reading, hvor han læste et langt stykke tekst op g profeten Esajas.. Lidt specielt ligesom vores Esaiah.. :)

Jaaaa rødgran er det jo ikke, men close enough.. Og så blinkede lysene i en trilliard farver, lige til at bliv svimmel af ;)

Min søde Esaiah holdt ikke hele natten juleaften (julegaverne bliver først åbnet kl 24.00), så han blev lagt i barnevognen inden og ind på et stille værelse. Han klarede det så fint og vågnede kun en gang trods høje grin, vild fest og jam på terrassen.. Det er nemlig noget vi i min familie gør når vi er sammen, vi jammer :)

Vi tog hjem ved 2-3 tiden, jeg helt ædru fordi jeg ruger på lillebror, men Martin var ret bedugget og faldt i søvn lige idet han ramte hovedpuden.. 

Den 25 om morgenen havde vi en hyggelig stund, Esaiah og jeg. Heldigvis sov han helt til kl 8 og da han vågnede fik han sine julegaver..

Han fik så fine ting min lille skat, og blev så glad! :) - efter det gik vi en lille tur, bare mig og Esaiah, så de andre lige kunne sove lidt længere.. 

Kl 11 den 25 dec tog vi ud for at mødes med min barndomsveninde, Elise, hjemme fra DK. Hun har været på praktisk ophold i Sydney i 5 måneder og den sidste måned har hun rejst rundt med sin kæreste i Australien. Han er jyde ligesom Martin og vi svingede godt sammen alle 4 - og Esaiah også.. Vi tog til Darling Harbour for at spise frokost, alt imens Esaiah sov, og så kom de med os hjem hvor vi spiste lidt mad om aftenen og der kom lidt familie forbi. Ikke en typisk 1 juledag vil jeg sige, men en hyggelig en :) 

På vores gåtur faldt jeg over dette butiks vindue, rigtig sødt synes jeg :)

3D juletræ ved Milsons Point station ;)

Jul Down under..

Der skal ikke herske tvivl om at jul i Australien er noget særligt. Australiere har mere eller mindre de samme traditioner som englænderne, dvs ikke det helt store den 24, men kæmpe fest med (dog med barbecue og bajere) den 25 december. Det er omvendt ifht hvad vi er vandt til hjemme i lille dk, men det har altid været sjovt at prøve synes jeg. Min familie er filippinere, men med de australske traditioner - og lidt til. Den 24 december holder vi julefest og tager i kirke (de er jo katolikker) og Martin og jeg følger bare strømmen og ser hvad der sker. Den 24 december er en helt almindelig arbejdsdag her i Australien, så vi er taget til Manly Beach for at spise frokost, hygge og ikke mindst benytte wifi ;) 

Jul so far i Sydney kan ikke hamle op med det vi har i dk, men sol, strand, nærvær og hygge i familiens ånd er heller ikke helt værst ;)

Rigtig god jul til alle!! - billeder fra juleaften og Christmas day følger ❤️❤️

Spiser fish and chips i 100 graders varme og ved siden af står et juletræ.. Mærkeligt.. 

SYDNEY touch Down!!

Så kom vi omsider Down under, som Australien noget så kreativt bliver omtalt. Flyveturen fra Singapore var på små 8 timer og min Lillemand var så eksemplarisk. Jeg fik ikke selv sovet (vi fløj kl 21 med stop i KL) og det var lidt hårdt for min gravide krop.. 

Men det gik, det gør det jo altid, så vi har fået masser ud af de første par dage her. Den første dag landede ved over frokost tid og der gik tiden med at komme hjem fra lufthavnen, hente vores lejede bil, køre hjem til min onkel hvor vi skulle bo, Pakke ud osv osv. Og selvfølgelig gå en lille tur i lokalområdet.. 

Igår, mandag, gik vi en laaaaang tur over the Harbour bridge i Sydney havn, som vi bor en spytklat fra - så lækkert! :) vi gik rundt i havnefronten og spiste frokost der også. Jeg elsker Sydney, og har altid gjort det :) til frokost stod den på lækker panini på en cafe der hedder the portobello cafe og det gjorde vi altimens Esaiah sov i vognen..

Vi tog så færgen hjem fra Circular Quay og det var også en god oplevelse, specielt for Esaiah.. Vinden i håret og den rare brise var vi alle glade for. Vi var alle (bortset for Esaiah) kommet ud af døren uden solcreme - mega klogt.. Og jeg som aldrig bliver solbrændt, blev det igår .. Egen skyld ja, men også lidt Martins, for han kunne da godt ha presset lidt på med at huske det fedtede stads ;) 

Idag, tirsdag, stod den på hygge og gåtur ved Dee Why Beach mens min mor købte ind til julemiddag med sine søskende.. Det er jeg glad for vi slap for, for de er så mega utjekkede når det kommer til sådan noget.. Haha.. Frokost var så fish and chips, og det er ikke noget jeg spiser tit, men lækkert var det nu. 

Derefter stod den på kaffe og kage (altså efter en gåtur) 

Tropevarme & ødelagt klapvogn

Så er vi endelig kommet til Singapore og jeg har fundet et lille hul til at skrive et indlæg. Nøj her er dejligt, og jeg bliver lige overrasket hver gang på trods af at jeg har været her tæt på 100 gange. Men den dejlige tropevarme, de grønne omgivelser, den gode mad og det at være sammen med min familie gør mig så lykkelig! Turen herhen gik rimelig smooth, eller så smooth som det nu kan gå når man rejser med en knap 2-årig. Flyturen gik fint og min mor redte op til Esaiah på gulvet under vores ben på flyet og så sov han 8,5 time - bum bum, rigtig dejligt. Jeg fik ikke selv sovet mere end et par timer tilsammen, men jeg har altså også svært ved at sove i fly (medmindre jeg flyver business class, og det sker ikke tit). Han var sød og eksemplarisk, min søde Esaiah, og det var godt vi havde bøger, iPad og snacks med. Vi fløj med KLM og jeg var ikke imponeret vil jeg sige, for ikke en eneste gang blev Esaiah tilbudt noget at drikke eller spise på flyturen.. Mor her havde glemt at bestille en kids meal på forhånd og så fik han bare ikke noget - SKOD! Han fik så noget af mit og jeg havde heldigvis pakket en madpakke hjemmefra, for sæt nu han ikke kunne lide det mad de havde. Jeg havde dårlig samvittighed, men vidste også at en enkelt dag hvor man lever på snacks kan man sagtens holde til, og siden vi ankom har han spist godt og normalt igen. Men men men.. da vi landede og kom igennem immigrationen stod Martin og ventede på os, og Esaiah fes ud i armene på ham. Min mor og jeg fandt så vores kufferter og sammen med min papfar også, begav vi os ud til bilen. Først dér fandt jeg ud af at vores Quinny klapvogn var gået i stykker på turen. De havde på en eller anden måde fået den kastet rundt så der var slået et stykke af, og det stykke er det altafgørende der gør at vognen kan lægges i vandret position samt skilles ad. Så vi stod altså der med en klapvogn der kun kunne sidde og ikke klappes sammen - ikke fedt når man står og skal bruge den hele ferien, eller når man skal hjem. Martin og jeg tog en taxa, for alle tingene kunne ikke være i bilen og klapvognen kunne lige præcis komme ufoldet ind på passager sædet i taxa'en. Vi klagede til KLM og har nu været ude og købe en ny klapvogn - en lækker MacLaren en - billeder kommer senere :)

Udover det har vi hygget, spist, shoppet lidt og bare nydt omgivelserne, poolen og hinanden :)

Et must; Joe & the Juice shake i Kastrup lufthavn.. "Sarah ha' sooti" sagde han :)

Fly selfie :)

Ferie er bare godt :)

Så er det imorgen...

... at vi rejser! Tænk hvor har jeg glædet mig meget til denne ferie. Men der har ikke været meget plads i mit hoved til at tænke på det, for der har simpelthen været så meget på det sidste. Alt fra begravelser, bryllup og en masse andet. Men NU sker det! Eller imorgen sker det for at være helt præcis. Esaiah, min mor og jeg flyver med KLM til Singapore kl. 17.10, og lige før os flyver Martin med Air France til samme destination. Det virker måske lidt fjollet at vi ikke alle flyver sammen, men billetterne blev ikke booket samtidig, så det måtte være på den her måde for at dagene passede. Jeg glæder mig til vi er derhenne.. Jeg er lidt nervøs for at flyve med Esaiah, for han er noget mere mobil end sidst jeg havde ham med ud på en laaaang flyvetur (da han var 9 måneder). Han fylder jo 2 år her til januar og er derved for lille til sit eget sæde (medmindre man punger ud) og for stor til en sovelift, så han skal sidde, sove, spise osv. hos mig. Det lyder måske nemt noget, men husk at jeg har yngel i maven og har lidt mindre plads end de fleste, så vi må bare håbe at vi får en god plads. 

Men alt er pakket, snacks er der riiigeligt af i tasken og iPad'en er opladt.. så jeg tror vi er all set to go..

Næste update herfra vil blive skrevet i Singapore - YAY! :) - see you on the other side..

Mig og min smukke mand :)

Vores bryllup...

To begravelser og et bryllup. Det lyder som en Hollywood film, men det er hvad kosten har budt på de sidste par måneder i min familie. Det har ikke været en nem tid, og sygdom og død har desværre været en del af dagligdagen i den sidste tid. I september mistede min stedmor sin far, og for et par uger siden gik min kære Farmor samme vej. Men dette skulle ikke forhindre os i at holde vores lille bryllup. Når jeg siger lille, så mener jeg det fordi det ikke var et rådhus bryllup jeg havde troet jeg skulle have. Jeg har altid forestillet mig den klassiske prinsesse drøm, med kirke, stor bryllupskage, brudevals, polterabend, neglelak på tæerne (Martins), taler, sange osv osv.. ja hele møllen I ved. Men sådan blev vores bryllup ikke, men til gengæld kan jeg trøste mig med at Martin har lovet mig en kirkelig velsignelse samt en stor reception og senere abefest, for alle vi gerne vil have med. Det kommer formentlig til at blive slået sammen med når vi køber et hus eller stor lejlighed når han er færdiguddannet om et par år. Jeg glæder mig allerede!

Men vores lille "uofficielle" bryllup var jo ikke desto mindre et bryllup, så vi havde vores nærmeste familie med til frokost bagefter. Nærmeste familie vil sige forældre, søskende, bedsteforældre og et par nære venner. Vi var 25 personer i alt, maden havde vi bestilt udefra (sponsoreret af min mor og papfar), vinen kom fra min fars butik, Vinoteket i Gentoftegade (sponsoreret af min far og stedmor) og dessert stod jeg og biksede sammen aftenen før det hele løb af staben. Det var dejligt, for i modsætning til mange andre fester jeg har holdt, så var jeg ikke stresset, for al maden var klaret, så jeg skulle bare sørge for at nyde det, og det gjorde jeg! Vi havde den mest fantastiske dag, med alle vores kære omkring os, og i sidste ende er det jo dem der gør hele forskellen. 

Vi blev viet på Gentofte Rådhus kl. 11, og derefter spiste vi frokost hjemme hos min far og stedmor, og der fortsatte festen hele eftermiddagen og de sidste gæster gik først kl. 22.00. Vi fik taler og gaver (selvom vi havde frabedt os dem), og jeg fik sunget en sang for min dejlige mand. Jeg sang første vers og omkvæd af sangen "I See the Light", originalt sunget af Mandy Moore til Disney filmen, "Tangled". Han hylede ligesom jeg havde forventet han ville. Han holdt også en dejlig tale for mig, og den var også humoristisk og ikke så lovey dovey som jeg måske kunne frygte. En anden ting jeg også var glad for er at jeg havde min smukke kjole hængende i skabet. Det er en kjole fra Uffe Frank som min mor købte til mig for maaaaaange år siden, og jeg har altid tænkt at hvis jeg nu ikke havde råd til min drømme kjole når jeg skulle giftes, så ville jeg have den på - og BUM så skete det.. Heldigvis kunne min tykke mave også være i, og lillebror var på den måde også en del af vores store dag.

Esaiah sov lur under frokosten, fra kl. 12-14.50. Nogen mente det var ærgerligt han gik glip af maden når det stod der, men jeg synes nu det var rart han sov, for så kunne vi bedre koncentrere os om at nyde maden, vores gæster og hinanden. Esaiah hjalp så med at pakke vores gaver op, så det må kompensere for hans manglende tilstedeværelse under selve frokosten.

Nedenfor kan I se billeder fra vores dejlige dag og også sangteksten fra den sang som jeg sang for Martin. Skal også lige nævne at min kære søster sang "True Colours" af Phil Collins for os, det er også en dejlig sang.
Flere billeder fra brylluppet kan også ses på min instagram profil; alyzzanielsen eller under hashtagget #mabryllup14

"I See the Light" fra Disney's, Tangled

All those days watching from the windows

All those years outside looking in

All that time never even knowing

Just how blind I've been

Now I'm here, blinking in the starlight

Now I'm here, suddenly I see

Standing here, it's all so clear

I'm where I'm meant to be

And at last I see the light

And it's like the fog has lifted

And at last I see the light

And it's like the sky is new

And it's warm and real and bright

And the world has somehow shifted

All at once everything looks different

Now that I see you

Vores alt for lækre bryllupsvidner, Anna & Andreas

Min skøre, men skønne, familie...

Min smukke søster..

Riiiis.... <3

"Kom skat, vi skal lige have en bryllupsselfie", sagde manden og ikke jeg :p

Et "sidste" farvel...

Findes der virkelig noget der hedder et sidste farvel? Grunden til jeg lægger vægt på ordet "sidste" er fordi det altid bliver omtalt på den måde ved begravelser. Man skal ind og sige et sidste farvel, men sådan er det ikke for mig. Jeg tager nu afsked med en meget hård uge, hvor min kære farmor, som altid har stået mig utroligt nær, tabte kampen mod kræft og døde mandag aften. Det sidste halve år har vi, hendes familie og venner, set hende svinde hurtigt ind, for kræften ødelagde al på dens vej og i mandags kunne hun ikke kæmpe mere. Det skulle hun heller ikke, for hun havde mange smerter, og ingen fortjener at lide - specielt ikke min farmor! Til hendes begravelse så jeg det ikke som et sidste farvel, jeg så det som en mindehøjtidelighed, hvor man kunne deltage hvis man havde lyst, og det symbolske i at se hendes kiste i den fine Helligåndskirke, gik i tårekanalerne på os allesammen. Præsten holdt en fin tale og det var en smuk ceremoni med salmer som farmor selv havde valgt, inden hun døde, og Københavns Pigekor sang også noget så smukt - også efter hendes sidste ønske. 

Men for mig vil det ikke være et sidste farvel, for jeg vil stadig have hende hos mig. Jeg vil aflægge besøg hos hendes gravsted og sætte fine blomster, jeg vil se på billeder af de mange ferier vi har været på, og når lillebror bliver født, skal han også vises frem så hun kan se ham. Som barn sagde, og troede, man at de døde kom op i himlen, og min søn Esaiah på snart 2 år, siger også at oldemor er oppe i himlen. "Molde deroppe" siger han og peger op i luften. Han kommer til at vokse op med tanken om at hans oldemor kigger ned på ham fra himlen og passer på ham. Det kan jeg godt lide, for jeg har haft det på samme måde med min egen oldemor, som døde da jeg var 8 år.

Sangen "Fri" af Rasmus Seebach får mig til at tænke på min farmor, se første vers her;

Det er uretfærdigt
At du skal tage herfra sådan her
Det stemmer ikk' med hvem du er
Det langt fra værdigt
Du som altid har været så stærk og glad
Så jeg måske er vred
For en som du sku ha lov til selv
at vælge hvordan du si'r farvel
Nu må du sove
Det fandeme ikk' fair 

Men i det mindste er du fri
Selv om det splitter mig ad
Så har du endelig fundet fred
Du' fri
Så blev mit hjerte delt i to
Men du har endelig fundet ro

Min farmor vil altid være hos mig - i mit hjerte, i sangen, i mine tanker, i traditionerne og mine mange gode minder.

Hvil i fred kære farmor, vi ses igen en dag...

Snart mor til to..

Der er præcis 3 måneder og 26 dage til termin - dvs. det er under 4 måneder, jeg er over halvvejs og lillebror er på størrelse med en aubergine. I får her et HOLY SHIT indlæg af mig, for HOLY SHIT det hele kommer tæt på nu. Jeg glæder mig helt vildt, det må endelig ikke misforstås, men ihh guder det er en stor kamel at sluge. I de 22 måneder jeg har været mor til Esaiah har jeg aldrig én gang tvivlet på min egen dømmekraft, eller været i tvivl om jeg nu gør det godt nok eller rigtigt, for jeg gør det rigtige for Esaiah og det har jeg altid stolet på. Også selvom andre måske har haft en anderledes mening - det er man velkommen til ;)

Grunden til nervøsiteten rammer mig nu her er fordi Esaiah bliver storebror! Det er ikke fordi jeg bliver mor igen, for det ved jeg jeg nok skal klare, og jeg tror faktisk at selve mor-delen bliver nemmere for mig, da jeg ved hvad jeg har i vente og fordi jeg ved hvordan man håndterer en baby. Den udfordrende del består i at Esaiah nu skal dele mor og far, og selvom jeg ved at søskende er en gave og en ven for livet, så ved jeg også at det bliver en stor omvæltning i vores hverdag. Jeg glæder mig helt vildt, jeg er spændt, jeg er nervøs, jeg er ved at skide grønne grise, men mest af alt priser jeg mig lykkelig for at jeg kan få børn, for jeg ved der er mange der kæmper en daglig kamp med ufrivillig barnløshed. 

Det lader lidt til at være en trend lige nu at skrive om mor-til-to nervøsiteten. Min indgang til dette indlæg startede da jeg forleden lagde et billede op på instagram, hvor jeg spurgte erfarne flergangsmødre til råds og bad om deres guldkorn - og jeg fik mange gode, og de bedste bliver fremhævet i dette indlæg. Efter jeg havde postet det billede på instagram, så jeg at flere mommy-bloggere jeg kender har skrevet om samme emne, og det samme har Saseline gjort på sin nye hjemmeside, så det lader da til det er en moderne tendens :) og i sidste ende er det ligemeget om man er kendt, ukendt eller et sted indimellem, for når det kommer til det at blive mor, så står vi alle i samme båd, med den samme usikkerhed, den samme glæde og de samme spørgsmål - og det synes jeg er ret fedt.

Så kære mødre, hvis I er i samme situation som mig vil I med garanti kunne bruge godt af de gode råd jeg har fået af de kloge og erfarne mødre i mit instagram netværk.

Tak for det søde mødre, I er for seje!

"Bare slap af! Hvis banditterne kan mærke at mor er stresset, så vil de også være det. Husk på den gave den kommende store får! Ja det er hårdt, men det bliver nemmere. Sørg for at inddrage den ældste i baby, så de føler sig som en del af projektet"

"Slip den dårlige samvittighed, selvom det næsten er umuligt. Husk så også på at hvis den rammer dig, så går det over igen. Tænk selv på hvordan din barndom havde været uden din søster eller bror. Du har med garanti følt dig lidt overset da han/hun kom til verden, men kan du huske det den dag i dag?"

"Husk på; vasketøjet, rengøringen, opvasken og folk på vente. Det er DIG og JERES behov der kommer før alt andet. Sørg for at få baby ind i samme søvnrytme som den store, så de bliver puttet på samme tid - så har mor og far hele aftenen sammen"

"Min dreng var kun 20 måneder gammel da lillebror kom, og jo det er mega hårdt! Det er dobbelt op på alt og for at overleve, så bliver du nød til at "give op" - og når det sker, så bliver du lykkelig. Ved godt det lyder underligt, men friheden i at kunne hvile i sig selv, når man serverer kedelige ostemadder  til aftensmad, er fantastisk"

"Jeg har gjort meget ud af at inddrage den store, og også sørget for at have alene tid med hende. Det er hårdt med to børn og der er mere at lave, men der er også tidspunkter hvor det er nemmere med to fordi de kan underholde hinanden"

"Accepter at der vil være situationer hvor du kun kan være et sted af gangen"

Her er et gammelt billede af min lillesøster, Ingrid. Hun er 4 år yngre end mig og er min bedste veninde, min secret keeper og den pige i verden der kender mig allerbedst :) Vi har været tætte fra dag 1 og vil altid været det!

Julemarkeder i København

I mandags blev Esaiah hjemme fra vuggestue pga. hoste og lidt pyller fra morgenstunden af. Normalt er det ikke nødvendigvis noget jeg lader ham blive hjemme på, men jeg går jo sygemeldt lige nu pga. bækkensmerter, så jeg kan nemmere give ham en fridag ifht hvis jeg arbejdede. Så jeg slog op på børn i byen (bornibyen.dk), for at få lidt inspiration til hvad man kan lave med en lille mand, som er for syg til vuggestue, men for frisk til bare at sumpe derhjemme. Jeg kan godt lide at læse deres "Top 5" lister, da det giver en god inspiration til f.eks. børnevenlige caféer, byens bedste legepladser, lagersalg og selvfølgelig JULEMARKEDER! Why didn't I think of that?? Jeg elsker at gå på markeder, specielt i juletiden. Det er nu ikke fordi jeg nyder at købe at det l*** man kan finde, men mere hyggen i det. Så Esaiah og jeg drog ind til København ved 10 tiden så vi kunne nå rundt om så mange som muligt inden han skulle sove til middag. Turen ind til København var hyggelig som sædvanligt for Esaiah elsker at køre i tog.

Her er en liste og billeder af de julemarkeder vi besøgte. Nu mangler vi kun det marked i Tivoli og i Den Grå Hal på Christiania.

Kultorvet

Efter Kultorvet har været under renovation, i hvad der føles som evigheder, så er det dejligt at den plads endelig kan bruges til noget. Selve markedet vil jeg ikke sige er noget at råbe hurra for, men man kunne dog købe de gængse ting som gløgg, crepes, diverse pølser og oste og en masse jule tingel tangel. Men Kultorvets marked er det eneste børnevenlige marked vi har været på, for der var både en  karrusel og et lille tog, og det synes Esaiah var ret spændende. Desværre var de ikke åbne da vi gik forbi, så det må blive en anden gang. Jeg fik lige akkurat afledt ham med en babybite fra 7/11.

Højbro Plads

Se DET er et julemarked! Vi kunne dufte julegodterne ned ad Købmagergade, og det har alle år været mit yndlings marked i indre by. Det er også stort og der var ikke mange mennesker, så vi kunne gå "i fred" og kigge, hvilket jeg godt kan lide. Ligesom det forrige marked kunne der købes de samme ting, både julegodter, drikkevarer og mad - men det her julemarked er altså lige et step up. F.eks. var der en stor pølsebod hvor man kunne få gode tyske pølser i sin hotdog, og så med luksus fyld. Jeg er ikke vild med pølser, og hvis jeg endelig skal så skal de være tyske, for tyske pølser består af omkring 85/90 % køb og ikke alt det klammo der er i de danske. Det kan vi lide :)

Esaiah fik også vinket til julemanden, men fordi der var lang kø, så hilste vi ikke på ham i dag. Og helt ærligt, så ved jeg ikke hvordan han ville reagere hvis han skulle op og sidde hos den store skæggede mand.

Nyhavn

Virkelig ikke noget at råbe hurra for ifht de to andre, vil jeg sige. Boderne er ikke nær så spændende, men til gengæld ville Nyhavns julemarked være en fed kombi af flere ting, f.eks. hvis man spiste frokost eller drak kop kaffe/øl i en af Nyhavns mange lækre restauranter og efterfulgt af en kanalrundfart i de opvarmede både. Det er ikke et marked jeg umiddelbart ville anbefale folk at tage hen til, medmindre man tilfældigvis er i området.

Så formåede vi at gå byen rundt endnu en gang, og kl. 11.45 slog Esaiah sine små øjne i, og jeg begik mig op til Østerport st. for at tage toget hjem til Dyssegård. Nørreport st. med barnevogn er et mareridt, specielt nu hvor de bygger, så vi gik den lange vej, og vi har begge to godt af frisk luft, så det var fint. Men mor var træt og fortjente en meget pink donut ;)

Esaiah var helt forvirret da han vågnede nede i vores gård. Jeg drønnede selvfølgelig ned efter ham da han sagde det første pip, og ellers puttede vi som på billedet i en halv times tid. HYGGELIGT :)

Kære Julemand...

Som barn var ønskelisten uendelig lang og man kunne ikke nøjes med én Barbie dukke, det skulle både være hende, hendes veninder, lille Shelley og Ken. Børn vil have og have, og det kan jeg da godt forstå. For at det ikke skal være løgn, så er jeg selv lige sådan. Min kæreste, Martin, kan nogen gange stadig blive helt forarget, og lidt flov, over jeg stadig kan finde på at spørge mine forældre om jeg må få den fede jakke jeg så inde i byen, et par nye støvler eller om de vil betale noget nyt graviditetstøj. For ham ligger det så langt væk fra det han er vokset op med, fordi han har købt sine ting selv da han begyndte at tjene egne penge. Nogen vil måske synes jeg er forkælet, men det vil jeg ikke sige jeg er, og det er da heller ikke fordi jeg får et ja altid og at jeg hele tiden spørger. Det gør jeg ikke.. Langt fra! Men jeg er også blevet opdraget med at det værste man kan få er et nej.. Om man så tager nej for et svar, er en helt anden sag :)

Nu har jeg fødselsdag relativt tæt på julen (21. marts), så jeg plejer at lave en ønskeseddel der gælder for begge dele. 

Kære Julemand..

Jeg har været en artig kvinde i år, og føler godt jeg kan tillade mig at ønske mig følgende ting ;)

Dot Cushion Steelcut, i farven Candy (billedet), light green eller turquoise, sofapude fra Hay

Musselmalet riflet termokopper fra Royal Copenhagen

Smukke og farverrige viskestykker fra Hay

Wire basket i farven mint + træplade fra Ferm Living

Gavekort til: Efterfødselsyoga, pushy mums, poledancing, Baresso kaffe osv osv.

Laundry basket fra Ferm Living

Fine love tags fra Jane Kønig - med bogstaver M (for Martin) & E for Esaiah - og når lillebror kommer, så også hans bogstav naturligvis..

Hvad ønsker du dig?