mandag den 23. december 2013

Mit juletræ...

Jeg har aldrig, i mit voksne liv, haft mit eget juletræ derhjemme. Det skyldes at vi aldrig har holdt jul hos mig, og derfor har jeg ikke set idéen i det - og fordi jeg de sidste par år har haft katte, og ved de ikke vil kunne holde sig fra det :).
Men selvom vi ikke holder juleaften hos os, så ville jeg have et lille træ i år, og jeg har gennem årets løb også købt lidt fint pynt. 
I min familie har det ALTID været tradition at have et rødgran juletræ, det er det eneste rigtige i min optik - men hos Martin har de altid ædelgran, og hvad gør man så? Ja, man går på kompromis og jeg besluttede mig for at sluge denne kamel.. Martin får sit elskede ædelgran og når vi skal jul hos hans familie næste år, så får jeg mit rødgran :)












De sidste tre år har Martin kæmpet sig igennem en foldet julestjerne og det skulle selvfølgelig også ske i år :)



Det her er Esaiahs første julekugle, og det bliver en tradition fremover at han hvert år får en julekugle, sådan så træet til sidst bugner af fine og betydningsfulde julekugler :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar