Og når jeg siger bobbel, så mener jeg barselsboblen.. Når man får sig en lille ny og er så heldig at kunne holde barsel, så befinder man sig, på sin vis, i en såkaldt bobbel. Jeg vil ikke sige jeg selv har følt mig som en der har levet i et parallelt univers uden nogen kontakt med omverdenen, for jeg har fulgt med i nyhederne hver dag og gjort hvad jeg kunne for at fortsætte med at gøre ting som jeg også gjorde før jeg fik Esaiah. Af venner uden børn, er jeg mange gange blevet spurgt om jeg ikke glæder mig til at få "mit liv" igen, med andre ord, om jeg ikke glæder mig til mere frihed og mig-tid når Esaiah starter i vuggestue. Og til det har jeg altid svaret, at jo jeg glæder mig da til mere mig-tid, men på den anden side er Esaiah altså "mit liv" nu, og det bliver aldrig som før, og det vil jeg heller ikke have det skal. Jeg elsker mit liv, og jeg elsker at jeg har kunnet holde så lang barsel som jeg har - og lige på det punkt er Danmark fantastisk!
Jeg har haft barsel siden den 23. dec. sidste år, og min barsel slutter officielt nu her d. 14. december, men jeg har taget 6. ugers ferie i forlængelse med, så egentlig har jeg "barsel" helt indtil 1. februar.
Men som overskriften lyder, så bristede min bobbel - min og Esaiahs barselsbobbel, for den 2. dec. startede han i vuggestue, og jeg må indrømme at jeg har haft det rigtig svært med det, for jeg har slet ikke kunne ha' tanken om at der skal være andre voksne omkring ham, som skal gøre mit job. Og når jeg siger mit job, så mener jeg lege, pussenusse, skifte, trøste, made, putte osv osv..
Med et meget tungt hjerte kørte jeg ned til vuggestuen mandag morgen sammen med Martin, men så snart vi blev mødt af de søde pædagoger og børn på Kompas-stuen, så forsvandt meget af min "frygt". For Esaiah elskede det og han fór frem med fuld fart, og ænsede nærmest ikke at vi var der. Vi blev der i en time, og det gik så fint..
Det er hårdt for mig at aflevere ham der, men jeg ved han er i gode hænder, så jeg bliver mere og mere rolig for hver gang.
Jeg trøster mig selv med at jeg har "barsel" indtil 1. februar, og indtil da kan give ham nogle korte dage...
Mig og Esaiah ude foran hans vuggestue, Himmelskibet.
Efter en god første dag, var det dejligt at komme hjem og spise...
Ja, de kan så ikke stave hans navn, og de udtaler det også Esaiahs - med s. til sidst, selvom jeg har rettet dem. Irriterende, men det kommer nok.
2. dag i vuggestuen, der tog vi cykelvognen, og det var sjovt.
Torsdag aften trodsede vi Bodil og tog i Rema - Esaiah er her ret træt efter et par timer i vuggestuen..
Og ja.. nu hvor man er vugge-dreng, så kan man rigtig lave spilopper :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar