søndag den 23. august 2015

At rejse alene med en 2-årig...


5 vidunderlige dage er nu gået og Esaiah og jeg har hygget os VIRKELIG meget i London! Vi har været ude hele dagen hver dag og hygge samt nærvær har været i højsædet! Alt hvad der hed mobil telefon, og andet der distraherer i hverdagen blev kun hevet frem når han sov eller når vi skulle FaceTime med far og Anakin.. Vi har savnet dem og specielt Esaiah har spurgt meget ind til Anakin.. "Hvor er min lillebror? Hvem passer på lillebror?" Og han ville have jeg skulle trøste hver grædende baby vi hørte.. Sødt.. Og rart at selvom han er så lille (2,7 år) så ved han hvad det vil sige at savne!

Vi har haft vidunderlige dage i London med godt vejr og programmet har været pakket med ting som Natural History Museum, London Zoo, et hav af legepladser og en gåture i parker og byens lækre shoppegader. Esaiah er den mest tålmodige 2 årige jeg kender og han finder sig både i shopping og ture i den varme tube uden at beklage sig! Selvfølgelig sørger jeg for at iPad'en er opladt og har frugt og snacks med!
Vi har elsket at rejse til London bare os to, for så fik vi også kvalitetstid med min lillesøster der bor her, men jeg kan også mærke at det føles forkert at være væk fra Anakin og Martin - måske fordi han stadig er så lille?! Jeg ved det ikke, men jeg føler at man som familie skal rejse sammen.. Det ændrer sig måske når børnene bliver ældre? 
Jeg vil ikke overloade indlægget med en milliard billeder, men i skal være velkomne til at se på min instagram profil, alyzzasfairytale, hvor de bedste bliver slået op :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar