Mandag blev Esaiah sendt i vuggestue efter 14 dages ferie med mig og Anakin. I de 14 dage har vi hygget os helt vildt! Vi har været ude og opleve ting næsten hver dag, fedt for børnene - lidt hårdt for moren, men det gik. Esaiah har taget sig et sprogligt ryk her i ferien og forstår nu literally ALT hvad man siger og snakker som et vandfald. Det er så fascinerende at høre hvad han tænker og siger og de spørgsmål han stiller, som selv jeg bliver nødt til at tænke lidt over før jeg svarer. Det er så dejlig en alder han har lige nu og det er for alvor gået op for mig at det altså er et lille menneske jeg har skabt, og ikke bare et lille barn. Et lille menneske der en dag går hen og bliver en voksen mand, med egne meninger, selvstændighed og en mand der bliver uafhængig af sin moar.. Åh gud! Nå, den tid den sorg!
I ferien har vi været i Tivoli, i Zoologisk Museum, Zoologisk Have, vi har fodret ænder, vi har været på Frilandsmuseet, besøgt morfar og gået nogle laaaange ture. Nærvær og kvalitetstid har været første prioriteten og det har været SÅ dejligt! Jeg elsker at jeg har muligheden for at give ham de her ferier, korte dage i vuggestue og spontane fridage også. Jeg nyder at gå hjemme på barsel med Anakin, men jeg nyder ligeså meget at Esaiah kan være en stor del af den!
Det var en lidt mærkelig følelse at sende ham afsted mandag morgen, og da det kun var Anakin og mig der var hjemme kunne jeg slet ikke vænne mig til stilheden. Der var så stille når Anakin sov og helt underligt at jeg havde tid til mig selv, om det så var oprydning, læsning, skrivning eller andet. Underligt, men måske også en smule rart?! Jeg følte mig hel det sekund Esaiah kom hjem igen og var så glad over han havde haft en god dag. Heldigvis tager ham og jeg alene til London næste onsdag for at besøge min lillesøster, og DET glæder vi os til. Der står den igen på nærvær, oplevelser, legepladser, god mad, shopping osv osv :) og derefter står den på en uges hygge og forkælelse hos svigermor og svigerfar i Jylland. Det glæder vi os også til! Specielt Esaiah for han er så glad for sin farmor!
Desværre blev vi også berørt af tragiske nyheder i det lille hjem. Børnenes oldemor, altså Martins mormor døde onsdag aften i sidste uge. Hun forlod vores verden med sine to børn, alle sin børnebørn og 1 ud af 5 oldebørn omkring sig. Når man nu endelig skal herfra, så må det være en god måde at drage afsted med alle sine kære omkring sig. Martins storebror, Jesper, var den sidste der manglede at komme for at sige sit endelige farvel og 1 minut efter han var kommet udåndede hun en sidste gang. Jeg får tårer i øjnene mens jeg skriver det her, for det er så sørgeligt, men samtidig også så smukt. Jeg mistede jo selv min papmorfar i september, min højtelskede farmor i november, min lola (mormor) i februar og så også min grandonkel i april i år. Jeg har mistet mange kære den sidste tid, specielt tabet af min farmor er noget der sidder dybt i mig og jeg tænker på hende hver eneste dag. Så igår, tirsdag, skulle vi på en tur til Nyborg, hvor der var bisættelse i Vor Frue Kirke i Nyborg. Esaiah var i vuggestue og blev hentet af min far om eftermiddagen, og vi havde Anakin med os. Han klarede det godt i kirken og var ikke spor besværlig. Det var nogle fine salmer de havde valgt og en sød præst. Martin bar kisten ud sammen med sin storebror, deres tre fætre og deres mors fætter også. Det er det hårdeste ved en begravelse synes jeg, når kisten bliver båret ud og man står og kigger på kisten blive kørt væk. Selvom det ikke var "min" sorg i takt med det ikke er min mormor der døde, så ligger tab og død så dybt i mig pt så jeg blev selvfølgelig også berørt af højtideligheden. Efterfølgende havde vi dog en dejlig dag med hyggelig gravøl på Villa Gulla (et hotel i Nyborg) og så afslutning og hyggesnak hjemme i mormors lejlighed (kun de allernærmeste). Hun blev sendt godt afsted og det var en god dag trods de sørgelige omstændigheder. Hvil i fred kære Dorthea..
