Tiden går SÅ stærkt når man er på barsel! Det har jeg hørt utallige folk sige til mig, og ærligt så vidste jeg først hvad de rigtig mente da jeg gik på barsel her anden gang. For første barsel med Esaiah synes jeg ikke gik stærkt. Den gik heller ikke langsomt, den var lige som den skulle være. Jeg havde den mest fantastiske barsel med Esaiah. Jeg elsker at være på barsel, jeg elsker at bruge tid i mit hjem og så elsker jeg selvfølgelig at tilbringe tiden med min lille Anakin. Nærværet er det skruet helt op for og når han sover så er der dømt mor tid! Jeg er blevet meget bedre til at lade opvasken flyde og til at rydde op mens han ligger og lave rygtræning f.eks. Det med at disponere over ens sparsomme tid bliver man bedre til med tiden vil jeg sige. Jeg ved også at det er min sidste barsel lige foreløbig, for jo vi skal have flere børn, men først når jeg har læst færdigt siger min gode mand, så der går i hvert fald 3-4 år endnu - øv bøv! Jeg elsker babyer! :)
For en day dreamer som mig er det godt at have en mand som Martin, der kan få hevet mig ned på jorden igen når jeg får en af mine crazy idéer og uden jeg tænker nærmere over det planlægger at tage Esaiah ud af vuggestue, leje lejligheden ud for så at tage et halvt år til Thailand for at backpacke ligesom vi gjorde inden vi fik børn. Martin griner af mig når jeg får de flips og har heldigvis lært at lave med mig og mine projekter.
I den her barsel med Anakin skal jeg have ryddet op. Og med det mener jeg ikke i lejligheden, for det er et evighedsprojekt med to små børn, nej jeg skal have ryddet op i mine projekter. Jeg har lige fået sendt et manuskript på en børnebog afsted til et forlag og ud over det har jeg 1 liggende som jeg skal færdiggøre og 1 som jeg skal starte på. Jeg når formentlig ikke det hele i løbet af dette år, men jeg kan måske nå et langt stykke. Jeg skriver bedst når jeg tager på mine "retreats", altså når jeg har helt 100% alenetid. Det kan f.eks. være når jeg sætter mig på en café for at skrive udenfor hjemmets rammer. Når jeg er ude rammes jeg tit af en her-og-nu inspiration og for ikke at glemme det skriver jeg det ned og arbejder videre derfra. Det samme sker når jeg drømmer. Faktisk er store dele af min første bog "Legenden om Det Stille Ocean, Oprøret i Gondiron" baseret på drømme jeg har haft, skriblet ned i min natte tåge og når jeg har læst det næste morgen har jeg ikke kunnet huske at have drømt det. Drømme er noget mærkeligt noget... Jeg skal også have lavet et album til Anakin og også scrapbooks fra vores bryllup samt de sidste par års ferier. Ja jeg ved det hele ligger digitalt, men jeg synes det er noget ganske særligt at kunne kigge tilbage på en stor begivenhed med billeder, udklip, kort, hilsner osv.
Men ak ja, tiden går og det er godt den gør det. Jeg har, imodsætning til mange mødre, ikke brug for at tiden står stille. Jeg elsker at tiden går og jeg elsker at mine drenge bliver større og større. Specielt Esaiah på 2,5 tager et ordentlig ryk i sin udvikling pt. Han snakker som et vandfald, husker ting og begivenheder der skete for 4 måneder siden og hans kærlighed til Anakin er så stor. Jeg elsker at tiden går, jeg elsker at mine drenge udvikler sig som de gør og helt ærligt, det at tiden går gør at jeg husker at stoppe op og nyde det hele meget mere. Jeg nyder mine børn, dufter dem i håret, kysser dem når de sover, går lange ture, giver dem lange bade, planlægger vores lyse fremtid og så husker jeg selvfølgelig også at nyde min elskede mand. Han er min klippe og den der holder hele vores familie sammen. En dag håber jeg på at kunne købe mig en smuk roseguld diamant ring med 3 diamanter på. En skal repræsentere mig og de to andre skal repræsentere Esaiah og Anakin. Og Martin skal repræsenteres ved roseguldet som får hele ringen til at hænge sammen, for det er den betydning han har herhjemme.
Tiden går, børnene vokser, jeg bliver ældre - men ved I hvad.. Det synes jeg faktisk er helt okay... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar