fredag den 24. juli 2015

Hygge weekend i vente og FERIE!!!

Ferie!!!! Og så tænker du måske at det at være på barsel er en lang ferie, og tjo det er det vel også til dels, men det er ikke mig der har ferie nu, det er Esaiah. Han har sommerferie fra vuggestuen i to uger, så skal han tilbage i 1 uge, og så har han to ugers ferie igen hvor vi skal til London og Jylland. Det bliver en eventrig sommer for den lille herre, men lad os nu bare tage de to uger herhjemme først. Jeg har glædet mig til hans to ugers ferie. Men jeg indrømmer gerne at jeg før har frygtet det lidt, for jeg kommer til at være alene med begge drenge hver eneste dag i de to uger (bortset for weekender), for Martin kommer først hjem ved 17-18 tiden om aftenen. Men de sidste par uger er det som om Esaiah har taget et lille spring i sin udvikling for han er blevet så tålmodig, så god til at vente (hvis jeg f.eks. er igang med at putte Anakin og han vil have hjælp til noget) og så forstår han næsten alt hvad jeg siger. Det betyder ikke at han er enig i alt hvad jeg siger, men han er så god til at kommunikere og fortælle mig præcis hvad han vil have, hvad han ikke vil have og hvordan og hvorfor han gør som han gør. Min lille dreng på 2,5 år er bare blevet så stor! 
Oveni det har Anakin også taget et ryk i sin udvikling! Han er nu 4 måneder og har fået en mere eller mindre fast sove rutine om dagen (han sov igennem om natten fra han var 1 måned), og det gør bare at det er nemmere at planlægge dagen - og selvfølgelig har mama sørget for at synkronisere deres middagslure :)
Før hvis vi var ude og trille i barnevognen, så vågnede han når vognen stod stille medmindre jeg febrilsk stod og rystede i den eller kørte frem og tilbage. Det kan være lidt svært at gøre i en propfyldt elevator f.eks., så shopping ture og indkøb kunne godt give mig lidt sved på panden, ikke at det holdt mig fra at gøre det. Men nu er han blevet så god til at vågne, men ikke beklage sig, blot ligge og kigge lidt og så falde i søvn igen lidt efter. Jeg er også lidt mere loose omkring ham vil jeg sige, for hvis han vågner, så vågner han - no sweat, vi klarer det nok. Så altså det jeg vil sige er at jeg tror vi får en herlig ferie sammen os tre og med far med på sidelinjen! Begge drenge er blevet nemmere på sin vis, eller de har tilpasset sig hinanden rigtig godt og det glæder mig! Esaiah er Så glad for Anakin og han giver ham lov til at ligge og hygge i hans seng, han laver mad til ham og er rigtig kærlig.

Men hvad skal vi så lave i ferien?!!? Jo altså først lægger vi lige ud med en weekend HELT ALENE bare os tre, for far er i Jylland henover weekenden. Det klarer vi snildt og det bliver et stort hygge orgie med dyne og puder i stuen samt "Frozen" på repeat på enten tv eller iPad og nå jo så en masse udendørs aktiviteter. Nu må vi se hvordan vejret bliver, men satser stærkt på at vi tager i Tivoli imorgen! Det er det fede ved at have årskort, man kan lige gå ind og lege i Rasmus Klump land i en halv time og så skride igen uden at føle det er penge ud af vinduet. Esaiah elsker det, Anakin elsker at ligge i vognen og kigge ud, så det er win win. 
Resten af ferien skal vi hygge med Frilandsmuseet i Lyngby, en tur på Louisiana, i Zoologisk Have, måske en tur i Fælledparkens soppebad hvis vejret bliver bedre og så skal vi helt sikkert fodre ænder ved Gentofte sø, shoppe i yndlingsbyen (København) og bare nyde hinanden i fulde drag! Måske mor skal nyde en varm latte to-go mens begge drenge sover middagslur i barnevognen. Hvis det regner meget eller det bare ikke er ude vejr så har jeg en plan om at vi skal samle små runde sten og så male dem så de ligner mariehøner - sødt ikke? Og jo så har min lillesøster fødselsdag om en uges tid, og det er vi også igang med at planlægge lidt krea projekter til.

Jeg glæder mig til at hygge med mine drenge hver eneste dag de næste to uger, og jeg ved at de begge bliver fyldt til bristepunktet med kærlighed og nærvær!

Mens Esaiah var i vuggestue bagte jeg pizzasnegle og hjemmelavet pizza. Så har vi lidt at tage med på tur til weekendens ekskursioner.




Den bedste leg herhjemme pt. Som i kan se er de landlevende dyr ovenpå skamlerne, og de dyr der lever under vandet er under skamlerne. Det giver vel mening?! :)







onsdag den 22. juli 2015

Når tiden bare går...

Tiden går SÅ stærkt når man er på barsel! Det har jeg hørt utallige folk sige til mig, og ærligt så vidste jeg først hvad de rigtig mente da jeg gik på barsel her anden gang. For første barsel med Esaiah synes jeg ikke gik stærkt. Den gik heller ikke langsomt, den var lige som den skulle være. Jeg havde den mest fantastiske barsel med Esaiah. Jeg elsker at være på barsel, jeg elsker at bruge tid i mit hjem og så elsker jeg selvfølgelig at tilbringe tiden med min lille Anakin. Nærværet er det skruet helt op for og når han sover så er der dømt mor tid! Jeg er blevet meget bedre til at lade opvasken flyde og til at rydde op mens han ligger og lave rygtræning f.eks. Det med at disponere over ens sparsomme tid bliver man bedre til med tiden vil jeg sige. Jeg ved også at det er min sidste barsel lige foreløbig, for jo vi skal have flere børn, men først når jeg har læst færdigt siger min gode mand, så der går i hvert fald 3-4 år endnu - øv bøv! Jeg elsker babyer! :)
For en day dreamer som mig er det godt at have en mand som Martin, der kan få hevet mig ned på jorden igen når jeg får en af mine crazy idéer og uden jeg tænker nærmere over det planlægger at tage Esaiah ud af vuggestue, leje lejligheden ud for så at tage et halvt år til Thailand for at backpacke ligesom vi gjorde inden vi fik børn. Martin griner af mig når jeg får de flips og har heldigvis lært at lave med mig og mine projekter. 
I den her barsel med Anakin skal jeg have ryddet op. Og med det mener jeg ikke i lejligheden, for det er et evighedsprojekt med to små børn, nej jeg skal have ryddet op i mine projekter. Jeg har lige fået sendt et manuskript på en børnebog afsted til et forlag og ud over det har jeg 1 liggende som jeg skal færdiggøre og 1 som jeg skal starte på. Jeg når formentlig ikke det hele i løbet af dette år, men jeg kan måske nå et langt stykke. Jeg skriver bedst når jeg tager på mine "retreats", altså når jeg har helt 100% alenetid. Det kan f.eks. være når jeg sætter mig på en café for at skrive udenfor hjemmets rammer. Når jeg er ude rammes jeg tit af en her-og-nu inspiration og for ikke at glemme det skriver jeg det ned og arbejder videre derfra. Det samme sker når jeg drømmer. Faktisk er store dele af min første bog "Legenden om Det Stille Ocean, Oprøret i Gondiron" baseret på drømme jeg har haft, skriblet ned i min natte tåge og når jeg har læst det næste morgen har jeg ikke kunnet huske at have drømt det. Drømme er noget mærkeligt noget... Jeg skal også have lavet et album til Anakin og også scrapbooks fra vores bryllup samt de sidste par års ferier. Ja jeg ved det hele ligger digitalt, men jeg synes det er noget ganske særligt at kunne kigge tilbage på en stor begivenhed med billeder, udklip, kort, hilsner osv.

Men ak ja, tiden går og det er godt den gør det. Jeg har, imodsætning til mange mødre, ikke brug for at tiden står stille. Jeg elsker at tiden går og jeg elsker at mine drenge bliver større og større. Specielt Esaiah på 2,5 tager et ordentlig ryk i sin udvikling pt. Han snakker som et vandfald, husker ting og begivenheder der skete for 4 måneder siden og hans kærlighed til Anakin er så stor. Jeg elsker at tiden går, jeg elsker at mine drenge udvikler sig som de gør og helt ærligt, det at tiden går gør at jeg husker at stoppe op og nyde det hele meget mere. Jeg nyder mine børn, dufter dem i håret, kysser dem når de sover, går lange ture, giver dem lange bade, planlægger vores lyse fremtid og så husker jeg selvfølgelig også at nyde min elskede mand. Han er min klippe og den der holder hele vores familie sammen. En dag håber jeg på at kunne købe mig en smuk roseguld diamant ring med 3 diamanter på. En skal repræsentere mig og de to andre skal repræsentere Esaiah og Anakin. Og Martin skal repræsenteres ved roseguldet som får hele ringen til at hænge sammen, for det er den betydning han har herhjemme.

Tiden går, børnene vokser, jeg bliver ældre - men ved I hvad.. Det synes jeg faktisk er helt okay... :)










søndag den 19. juli 2015

Min søsters translokation...

I LONDON BABY! Det har jeg slet ikke fået fortalt om! Den 6 juli stod jeg op før fanden fik sko på, for afsted skulle jeg og min endelige destination var London. Min lillesøster Ingrid på 21 år er nu blevet bachelor i Sociologi på Westminster University. En bachelor eksamen er ikke så stor en ting herhjemme, for vi er sådan indrettet at man åbenbart SKAL læse videre eller ha en kandidat for at det duer, og det er noget fis hvis i spørger mig! Men sådan er det ikke i London! Jeg rejste derned med min Daddy, og min mor og stedfar fulgte trop i en senere afgang.. Awkward ville nogen måske tænke, at Ingrid og jeg skulle være alene med vores mor, far og stedfar.. Det skyldtes simpelthen at hun kun måtte ha 4 gæster med ind til ceremonien, og så var det jo kun en 1 nats tur for vi tog hjem igen dagen efter. Martin blev hjemme med begge drenge..
Men først skulle vi jo afsted og afsted kom vi.. Min far er typen der ikke gider vente rundt ude i lufthavnen, så som sædvanligt skulle vi lunte ud til gaten. F-GATEN! Altså den der ligger 100 km ude nærmest - not Nice! Efter lidt forsinkelser var vi endelig i luften og på vej afsted.. Kl var 7 og jeg tror jeg sov meget af turen..
Vi landede omkring kl 8.30 engelsk tid, og da vi ikke havde checket bagage ind var vi fluks på vej til Kings Cross med et tog fra lufthavnen og siden hen til North Acton hvor Ingrid bor. 
Vi nåede kun lige hjem og skifte, stille taskerne og så skulle vi afsted igen.. 
Vi kom frem til Royal Festival Hall som er der ceremonien blev holdt og der var virkelig mange mennesker i den sorte kappe og fine hat. Jeg blev så rørt når jeg så hende! Mine smukke store lillesøster! 


Min mor og Stedfar kom også og så begyndte et orgie af Picture taking, selfies, professionel fotograf osv osv. Det var sjovt.. Ceremonien var laaaang for der var virkelig mange der skulle have deres eksamens bevis og Ingrid var endda en af de første der blev kaldt op!
Efter ceremonien var det drinks tid! Så vi tog ned på All Bar One og drak drinks! Jeg elsker drinks før aftensmad! Da vi alle havde siddet der lidt, fået en lille skid på og hygget os, drog vi hen mod en anden pub der lå lidt tættere på restauranten. Den hed Waxy O'Connor og er uden tvivl den hyggeligste pub ever! Der fik jeg en Pimms! Mmmm !

Kl 19.30 havde vi et bord på Gaucho lige ved Regent Street, og det er en argentinsk restaurant med steaks! Og seriøst de bedste jeg nogensinde har smagt.. Min var så mør at jeg kunne skære den over med min gaffel! Yum!
Efter en dejlig middag drog vi hjemad mod Ingrid hvor min far og jeg skulle overnatte..





Næste morgen kom vi relativt tidlig ud af døren og drog mod Central. Vi stillede vores tunge tasker på Ingrids arbejde som ligger lige ved Bond Street st.. Så gik vi hen mod Chinatown for at spise frokost og det var Så lækkert.. Det var dejligt at have kvalitetstid med Daddy på 
Den måde.. Det har vi ikke haft siden vores forældre blev skilt (for 17 år siden). 
Efter frokost tog vi tuben til Arsenal, for vi skulle da have lidt merchandise til mine fans derhjemme.. Daddy er også inkarneret Arsenal fan og nød at være der.. 
Derefter tog vi lige på en lille pub igen og så var det eller astig afsted mod lufthavnen efter afhentning af tasker.. 
Det har været den bedste tur! Og jeg glæder mig Esaiah og jeg skal afsted i august !

































torsdag den 9. juli 2015

Så blev lillebror også døbt!

Søndag den 28 juni holdt vi barnedåb for familiens yngste. Vi havde en fantastisk herlig dag, og modsat de mange andre gange vi har holdt store fester, så huskede jeg at nyde hvert sekund. Også stressen, for det er en del af det om man vil indse det eller ej. Jeg er gennem årene blevet bedre til at tage imod hjælp, hvor jeg før tænkte "det er er nemmere at jeg selv klarer det for jeg ved præcis hvordan det skal stå/være".. Den sætning har jeg stukket skråt op og dermed taget imod alt den hjælp jeg kunne. At det så har indebåret for tykke rugbrødsskiver, det forkerte pølsefad og varme sodavand, er en helt andet historie ;)
Jeg har takket alle der var med til at hjælpe mig, både i køkkenet, under festen og efterfølgende også med den dejlige oprydning (læs: sarkasme kan forekomme). Jeg har været lidt fjern fra bloggen det sidste stykke tid og det skyldes at jeg simpelthen har brugt al min overskydende tid og energi på at købe ind til og planlægge den her fest. Min mor og stedfar har været hjemme fra Singapore i et par uger og i den anledning havde de lejet et dejligt sommerhus i Vejby, og det er et hus vi kender for de lejede det også sidste år. Festen var ikke kun en barnedåb, men også fejring af Martins 27-års fødselsdag. Vi var ikke mindre end 80 mennesker til festen, og der blev drukket, spist og hygget i aller højeste grad! Både Martin og Anakin fik fantastiske gaver og dagen kunne ikke ha' gået bedre. Anakin blev døbt i Dyssegårdskirken tæt på hvor vi bor og hans fulde navn er nu, 

Anakin Elias Talam-Højby Mehlsen



Anakin & hans smukke gudmor, min søde veninde Anna Stina




Et lille familieportræt




Det overdådige gavebord (og det her er kun Anakins gaver)





Mine forældre, fra venstre: stedfar Tom, far Anders, mig selv, Martin, min mor Cheryl & stedmor Anne.




Min bedste veninde, min secret keeper, min laughing buddy, min obsessed-with-Disney-Harry-Potter-Star-Wars-Lord-of-the-Rings buddy og den pige i verden der kender mig allerbedst, min elskede lillesøster Ingrid :)




Det overdådige buffetbord! Tak til alle der hjalp og bidrog til denne succes!




Den mest vulgære kage jeg nogensinde har bagt. Det var en tre lags chokolade kage. Første lag var med mørk krokant chokolade, andet lag var med oreos og det tredje lag var spækfyldt med hvid chokolade. Imellem lagene var der hindbær frosting og udover kagen smurte jeg nutella - for så at toppe af med fondant pynt. Den smagte godt og det var absolut ikke en slanke kage ;)