Som titlen lyder så lider jeg af kronisk udelængsel! Det lyder måske åndssvagt, men når jeg først er på ferie har jeg allerede planlagt den næste inden vi tager hjem. Jeg SKAL have en ferie at se frem til, ellers kan jeg ikk fungere. Det behøver ikke at være noget stort og prangende, men bare det at komme væk fra hverdagen og pligterne for at kunne være 100% nærværende og tilstede - specielt overfor Esaiah! Han er så stor nu og er helt klar over hvornår man er der og hvornår man virkelig er der med ham, om det så er i en leg eller i et spil. Vores næste store rejse bliver en tur til Singapore i oktober. Selvom vi har været der 100 gange, så glæder jeg mig helt vildt til sol, varme, god mad, opvartning og kvalitetstid med min familie. Faktisk er det ikke det eneste vi skal mens vi er afsted, for min mor har bestilt ophold og fly til Boracay. Det er en filippinsk ferie ø kendt for sit hvide sand og Bounty strande! Jo tak mama! Har ikke været på Filippinerne i 10 år, så det var da på tide at komme tilbage til rødderne. Jeg glæder mig så meget og glæder mig også enormt til at have Martin og børnene med afsted!
Min lillesøster og jeg har ikke været vandt til at bo sammen siden hun flyttede med vores Mor til Singapore i 2005. Men et fast holdepunkt har dog altid været sommerferie. Vi har altid været sammen i sommerferien om det så var i Singapore eller Danmark, eller måske begge dele! Planen var så ikke sådan i år, for hun har kun et kort ophold i Danmarl den her sommer, og det er i forbindelse med Anakins dåb - dvs planlægning af stor fest, afholdelse af stor fest, oprydning af stor fest og så er hun afsted igen. Minus oprydning måske hvis jeg kender hende ret :P
det var jeg faktisk ret ked af, men så slog min kære mand til og sagde at penge til at besøge hende skulle der bare være, så Esaiah og jeg skal besøge Ingrid i London i august! Det bliver en forlænget weekend og jeg kan ikke få armene ned! Vi kommer sådan til at hygge os og lave en masse fede ting nu hvor Esaiah har en "sjov" alder!
Den her sommer bliver fantastisk, og ej forglem sommerhus tur i Vejby, hvor vi skal holde dåb og ferie i en uge. Og også ferie hos svigerne i Jylland, hvor vi også altid bliver forkælet med god mad og dejligt selskab! :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar