"Vræl vræl vræl" - ja sådan startede min dag imorges kl. 06.00, åh skyd mig, tænkte jeg, men ja der er jo ikke meget andet at gøre end at komme ud af sengen og op for at byde den nye dag velkommen. Det var min tur til at tage Esaiah her til morgen, og selvom jeg var træt, havde vi en dejlig morgen. Efter morgenmaden, besluttede vi os og gå en morgentur i lille Ryom, for han larmede lidt for meget til at jeg synes jeg kunne være bekendt og blive hjemme, så vi gav lige de andre i huset en chance for at sove bare lidt længere. Så kl. 06.30 gik vi os en lille tur :) Der var ingen mennesker at se what-so-ever, og da vi stoppede ved Guldbageren, blev mor her da også drillet lidt af den søde bager dame, for jeg bad om en romsnegl - og ALLE ved da at det er en kanel agtig snegl med krymmel på, men nej! Det vidste den søde bagerdame ikke, og hun troede jeg var helt fra den og at jeg mente en romkugle, og da jeg forklarede hende den havde krymmel på, så viste hun mig en hindbærsnitte.. Og til sidst tilbød hun mig bare en ganske almindelig kanelsnegl, men nej tak, så ville jeg bare være helt fri..
Så konkluderede hun også at jeg ikke var fra Ryom, og at jeg nok var fra det farlige København.. haha.. åh men altså.. Jeg kunne ikke andet end smile, selvom jeg synes hele situationen var lidt akavet. For ikke at være gået forgæves, bad jeg så om en tebolle til Esaiah, og til det grinede hun også, for i Ryom hedder det åbenbart en "smørbolle".. Herre jemnini, men vi fik en og så skyndte jeg mig ellers ud derfra ;)
Mor og Esaiah på tur.. YAYYY :)
Senere på formiddagen skulle jeg ned til Martins kusine, Luise. Hun bor lige 10. minutters gang fra svigermor og svigerfar. Så afsted med mor ned til Pomp De Lux Homeparty.. Og uuuh ha hvor var der bare mange fine ting, og jeg fik købt en hel del rigtig flot tøj til Esaiah! (billede følger når jeg modtager tøjet). Han skal jo være lækker når han starter i vuggestue til december.. Martin synes det var lidt meget, men ja.. Det vil en far vidst altid synes, når mor gået amok i børnetøj.. :) Efter jeg havde shoppet og kigget, så kom Martin & Esaiah og hentede mig og sammen gik vi hjem til de gamle igen.
"det er en fin hue mor, men den er altså liiiidt stor" :)
Nå, så blev klokken atter 14.30, og vi skulle hjem mod Sjælland igen. Bilen blev pakket til randen, som sædvanligt, og vi skulle også have Martins bedste ven, Andreas med hjem. Andreas er Esaiahs gudfar, og sammen hyggede de sig på bagsædet, på trods af meget lidt plads :) Vi tog til Århus havn og kom med færgen til Sj. Odde, hvor vi kørte resten af vejen fra.. Det har været en dejlig mini-ferie i det jydske og vi har alle tre nydt det lille afbræk fra hverdagen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar