Der er ingen tvivl om, fra det sundhedsmæssige synspunkt, at amning er det bedste. Det er også det du får af vide gennem hele graviditeten og det du trøster dig selv med når du i den første tid kæmper med ømme bryster, sprukne brystvorter og en unge der behandler dig som en 24-timers buffet!
For mig var det ikke så sukkersødt, jeg havde en hård start på amning og kæmpede en brav kamp med indtil Esaiah Samuel var ca 5 uger - så begyndte jeg at supplere med erstatning og da han var 2,5 måned, stoppede jeg helt med at amme.
Og sikke da nogle reaktioner jeg fik med på vejen: "åh nej hvor ærgerligt, så giver du ham det næstbedste" - "er du nu også sikker på du gjorde alt hvad du kunne" & "læg ham oftere til, det gjorde jeg".. Og jeg siger tak - men nej tak!
Det er sjovt, for når det kommer til vores børn, så har folk omkring os PLUDSELIG en sundhedsplejerske-uddannelse og de har generelt meninger om alt hvad man gør, og tænker ikke rigtig på at man, som nybagt mor, er følsom overfor disse kommentarer, eller som mig, bliver gal i skralden af dem!
Hvad med alle de positive ting ved ikke og amme? Der gik et lys op for mig når jeg talte med en fra min mødregruppe om det og vi kom hurtigt frem til følgende ting der gør det fantastisk ikke og amme længere:
- du behøver ikke tænke over det tøj du tager på, det skal hverken kunne hives op eller ned
- du slipper for ømme bryster, ammebh'er der ikke støtter og indlæg
- du kan give dit barn mad offentligt, hvis du som mig, er uinteresseret i at sidde med buffeten fremme på cafe!
- bedst af alt: far kan tage over og hjælpe mere og mor kan sove længe!! Vigtigt!
Så kære mødre: gør hvad der føles bedst for jer og lad ikke folks kommentarer få jer ned med nakken.
De påvirkede mig meget førhen, men nu har jeg omvendt dem og tænker "de stakkels mennesker ved ikke bedre"...
Og det vigtigste er at du og din baby er glade og tilfredse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar