torsdag den 30. maj 2013

At rejse er at leve...

Og GUD hvor jeg dog glæder mig! Jeg har hele mit liv været vandt til at rejse, opleve nye steder, nye kulturer og konstant have en ny rejse planlagt i nærmeste fremtid. Jeg tror faktisk at nu her med slutningen af graviditeten, samt barsel indtil nu, har været det længste der er gået uden jeg har været udenlands.
Så I kan nok forestille jer hvordan det kribler i maven.. Den 4. juli skal vi nemlig alle tre hen og besøge min mor og stedfar og de bor i SINGAPORE..!! Og ikke nok med vi skal hen til varmen, så skal vi være der i en MÅNED! Kan ikke få armene ned.. :) De har en sød maid som bor hos dem, det er normalt i Asien, så vi glæder os til fuld service og opvartelse :) Sidder nu og planlægger turen, huskelister osv (og ja elsker at lave lister!), og har lige modtaget juniors pas i posten i dag.. This is really happening :D

Jeg har været i Singapore omkring 15. gange, hvis ikke mere, men det gør kun at jeg glæder mig endnu mere, for så ved jeg hvad der er at glæde sig til - se her: 

Musical forestillinger (har set The Lion King og Wicked derovre :)


POOL!! - der hvor de bor er der også en børnepool, er sikker på Esaiah kommer til at elske det!


Vilde dyr


Genforening og masser af kvalitetstid med min søster (som plejede at bo der, men er flyttet til London for at studerer)


Singapore Zoo, hvor de har snetigere!


Grave efter guld i min mors taske samling!


Infinity pool på hotellet, Marina Bay Sands


Den frihed som man kun føler når man er på ferie


Kage ! - de har de lækreste kager hos BakerZin


SUSHI!! - hos Sushi Tei


Universal studios! Jep, bliver som et lille barn i forlystelsesparker :)

tirsdag den 28. maj 2013

Ud og trille med de vilde :)

Min højtelskede Chloé taske (som jeg havde glemt jeg havde) og Esaiah Samuel i barnevognen - så er vi klar til tur hjem til morfar :)


Mit outfit:

- Zebra tee / Malene Birger
- Cardi / Gina Tricot (har selv syet pallietter på)
- bukser / Malene Birger
- sneakers / Nike 




mandag den 27. maj 2013

Mangler du sommerlæsning? Så se lige her :)


Min bog kan købes i de fleste boghandlere, og ellers kan den bestilles online både på saxo, Bog & Idé, Arnold Busck osv. Tak for støtten :)

Shape up!

Nu må det være slut! Havde kørt stilen i 14 dage og også tabt mig vha app'en, Shape up.. Meeen så var der barnedåb, så var mine forældre på besøg osv osv.. Undskyldninger er der nok af ;) men NU er jeg startet igen! Sukker-cravings har jeg haft masser af - men nix!  Sommer kroppen skal tilbage igen og ih hvor jeg glæder mig :) 

lørdag den 25. maj 2013

Amning vs modermælkserstatning ??

Ja det er jo ikke nogen hemmelig at lige præcis DET emne virkelig bliver debatteret meget, og for mange er det et enormt følsomt emne at diskutere. Det kan jeg i for sig godt forstå, men jeg kan ikke forstå at omverdenen skal have så mange meninger om det ..

Der er ingen tvivl om, fra det sundhedsmæssige synspunkt, at amning er det bedste. Det er også det du får af vide gennem hele graviditeten og det du trøster dig selv med når du i den første tid kæmper med ømme bryster, sprukne brystvorter og en unge der behandler dig som en 24-timers buffet! 
For mig var det ikke så sukkersødt, jeg havde en hård start på amning og kæmpede en brav kamp med indtil Esaiah Samuel var ca 5 uger - så begyndte jeg at supplere med erstatning og da han var 2,5 måned, stoppede jeg helt med at amme.

Og sikke da nogle reaktioner jeg fik med på vejen: "åh nej hvor ærgerligt, så giver du ham det næstbedste" - "er du nu også sikker på du gjorde alt hvad du kunne" & "læg ham oftere til, det gjorde jeg".. Og jeg siger tak - men nej tak!

Det er sjovt, for når det kommer til vores børn, så har folk omkring os PLUDSELIG en sundhedsplejerske-uddannelse og de har generelt meninger om alt hvad man gør, og tænker ikke rigtig på at man, som nybagt mor, er følsom overfor disse kommentarer, eller som mig, bliver gal i skralden af dem!

Hvad med alle de positive ting ved ikke og amme? Der gik et lys op for mig når jeg talte med en fra min mødregruppe om det og vi kom hurtigt frem til følgende ting der gør det fantastisk ikke og amme længere:

- du behøver ikke tænke over det tøj du tager på, det skal hverken kunne hives op eller ned

- du slipper for ømme bryster, ammebh'er der ikke støtter og indlæg

- du kan give dit barn mad offentligt, hvis du som mig, er uinteresseret i at sidde med buffeten fremme på cafe!

- bedst af alt: far kan tage over og hjælpe mere og mor kan sove længe!! Vigtigt! 

Så kære mødre: gør hvad der føles bedst for jer og lad ikke folks kommentarer få jer ned med nakken.
De påvirkede mig meget førhen, men nu har jeg omvendt dem og tænker "de stakkels mennesker ved ikke bedre"... 

Og det vigtigste er at du og din baby er glade og tilfredse!



Barnedåb - puuh ha, godt man kun gør det 1. gang pr. barn ;)


For selvom anledningen er god og jeg hygger mig med at planlægge fester, så ender jeg altid med at blive stresset. Og selvom man budgetterer med noget, så ender det altid med at blive dobbelt dyrt, og folk vil altid hjælpe, og selvom de mener det godt, så stresser det mig endnu mere. 
Men når det så er sagt! Så havde vi en fantastisk dag! Og den gik over al forventning. Esaiah klarede det så fint og gæsterne var glade, mætte og fulde - så bliver det da ikke bedre. Og vores gode ven Jomar, havde sin guitar med og vi sang og jammede hele eftermiddagen og det var så skønt - min familie er meget musikalsk :)

Jer der holdt barnedåb, hvordan gik det?? Græd jeres unge i kirken? Min gjorde ikke, men blev nødt til at gå over i sognegården med ham midt i prædiken, for ellers ville det formentlig ende i skrig og skrål. Som det ses på billederne så har vi valgt ikke at iføre ham en dåbskjole, men en dragt - der ikke er specielt beregnet til dåb, men som også kan bruges bagefter. 

Og lige det har vi godt nok hørt meget for, specielt fra de gamle i familien - de forstod ikke hvorfor vi ikke ville bruge den traditionelle dåbskjole vi alle er blevt døbt i?! Men altså - "nye tider, nye traditioner " var mit svar og ærlig talt så rager det da ikke dem.




Dagen efter gik vi os en dejlig lang tur på Langelinie og fik en is - det var det eneste vi magtede efter at ha' ryddet op efter 70. gæster. Fik en is med tre kugler og nød hver en bid af den :)
Fra venstre ses min mor, min stedfar, min kæreste Martin, lillemand i vognen, min lillesøster Ingrid, som bor i London og hendes engelske kæreste, Harry.





Kære mødre: Husk at være gode ved jer selv :)

Det er så nemt som nybagt mor at "glemme" sine egne behov, også selv basis behovene, såsom sult, wc besøg osv., listen er uendelig.
Men husk de små ting der gør det hele lidt bedre - for mig er det nespresso kaffe i min to-go kop og afsted med junior i barnevognen.. Gotta love it ;) - hvad er jeres life saver?? :D


Quote of the day :)


Altid fokusér på de gode ting, ellers bliver vi nemt overrumplet af de dårlige...

Mmmm.. Bad er bare det bedste :)


Den Blå Planet - kan virkelig anbefales :)


Har man ikke aflagt besøg hos Den Blå Planet på Amager, så kan det virkelig anbefales. Jeg elsker dyr, og er specielt fascineret af havet og dyrene der lever der.
DOG! Vil jeg ikke anbefale man har en stor barnevogn med derind, medmindre man aflægger besøg på en hverdag. For i weekenden er der simpelthen så mange mennesker. 

Se, jeg var jo smart, jeg havde forudset ovenstående, så jeg tog Esaiah Samuel med i vores Babybjørn sele, og han sov i de to timer vi gik rundt derinde. Var der sammen med min far, hans kone, mine halvsøstre og manden i mit liv :)


Her ses jeg sammen med min lillesøster, Cecilie :)

So cute!!


Hvor nuttet er det lige?? Bare rolig, det er ikke min baby - og hvis det var ville jeg nok ikke lade ham sove med hundehvalpe ovenpå sig, men det er stadig sødt :D

Det klassiske mor outfit = Jogging bukser, forvasket t-shirt & crocs???

Det fungerer sikkert for nogen, men for mig?! HAH! I don't think so.
Men der er vi jo så forskellige - og ikke for at generalisere, men størstedelen (note: ikke alle) af de mødre jeg kender lever netop op til den "fordom" der findes om nybagte mødre.

Fordomme som: vi ikke længere går op i vores udseende, personlig hygiejne, hårvækst rundt omkring på kroppen, vi finder os i muffin toppen (istedet for at gøre noget ved den) og den klassiske make-up pung, som før fulgte os gennem tykt og tyndt, er lig en fjern by i Rusland...
Det er en irriterende fordom at leve under, og jeg har endda oplevet folk sige at de ikke troede på jeg var nybagt mor. Og jo jo, jeg bliver da glad for at høre det, for det betyder jo at vægttabet går frem af og at de siger det fordi de synes jeg ser godt ud - men helt ærligt? Det er det 21' århundrede, og mødre behøver ikke ligne dropouts som de måske før har gjort.
Selvfølgelig går jeg også i jogging-buks fælden en gang imellem, men oftest om søndagen.

Så er der også de folk der tror, at fordi vi går hjemme på barsel, så har vi al den tid i verden til at hygge-nygge og nusse-pusse. Nogen af os har da, men andre har intet i nærheden af tid til andet end baby. Nu er jeg velsignet med et barn der sover godt, både i løbet af dagen og om natten - og dermed har jeg kæreste tid med Martin, og jeg har tid i løbet af dagen til at lave mine små projekter - dog med afbrydelser.

Så kære mødre: Lad være med at leve op til fordommen om at vi ligner et par omvandrende campister -medmindre det selvfølgelig er det i godt kan lide, så skal I blive ved med det. Herunder har jeg 10. gode råd der har reddet mig på de pressede dage, og det er nogle jeg følger, både for at have det godt med mig selv - og for at jeg ser ud som jeg føler (nemlig ovenud lykkelig).


Glad mor = glad baby :)

1) Selvom det kan virke fristende, så lad være med at gå rundt i nattøj hele dagen - også selvom du ikke skal ud.

2) Tag tøj på sammen med dit barn - så er i begge klar til den nye dag der venter. Hos os tager vi tøj på efter 2. morgenlur, dvs. omkring kl. 09-10.00.

3) Læg tøj frem om aftenen så du ikke skal stå og have en mindre tøj krise med en skrigende baby på armen, det gavner ingen. En baby er ikke født med den største tålmodighed, så sørg for at have så mange ting klar som muligt.

4) Gå i tøj der får dig til at føle dig godt tilpas og føler du dig mest sexet i jeans, men stadig ikke kan passe dine fede Acne eller Tiger of Sweden jeans, så køb et par billige fra H&M eller Gina Tricot - så behøver du ikke føle du har spildt penge når du har tabt dig igen - for selvfølgelig taber du dig ;)

5) Hav faste måltider - på den måde undgår du den nemme løsning med noget usundt eller, i værste fald, ikke at spise noget overhovedet. Her i huset spiser jeg havregrød med rosiner og frugt hver morgen og det mætter i mange timer.

6) Få frisk luft hver dag - om det så er en løbetur med baby i joggeren, cykeltur til stranden eller en gåtur med barnevognen. Hav nogle ruter klar, som enten tager 30. min, en time, to timer osv., så du ikke bare går, men at du har et mål. Jeg elsker at gå tur ved Gentofte sø og fodre ænder, og ture dertil, rundt og tilbage igen kan sagtens tage 1,5-2. timer.

7) Husk at lave ting du elsker, om det så er rengøring, træning eller at lave noget kreativt - selv 10. min. om dagen kan gøre underværker for dit overskud.

8) Husk detaljerne: velplejede negle, på fingre og tæer, med fin neglelak, velplejet hår og forsøg at få lidt makeup på hver dag. Hvis man ikke orker det helt store, så bare lidt farve på kinderne.

9) Kom i bad hver dag! Om det så er om aftenen mens far har baby, eller om morgenen mens baby sover - jeg lover det gør meget, specielt efter en hård nat. Men hvis du nu ikke formår at komme i bad, så sæt håret op

10) Husk og nyd baby og din mand - jeg må minde mig selv om det nogen gange, men når vi alle tre ligger og hygger og griner i dobbeltsengen, ville jeg ønske jeg kunne trykke på pause, og blive i det øjeblik for evigt.




Hvem er jeg?

Hvem er jeg?

Mit navn er Alyzza og jeg er en ung kvinde på 23. år, der den 26. januar 2013 - blev mor til den dejligste lille dreng. Min dreng hedder Esaiah Samuel og jeg bor sammen med ham og hans far i Gentofte. Lige nu går jeg hjemme på barsel og nyder livet, min skønne dreng og alle de ting jeg har ikke så meget tid til i min, før så travle, hverdag.

Mit liv har ændret sig drastisk, min Miu Miu er blevet skiftet ud med en stor Day Birger Et Mikkelsen, mine stiletter er blevet skiftet ud med de praktiske Nike Free Runs og min loyale cykel er blevet erstattet af 1. stk. Scandia (By Rikke Mai) barnevogn. Men det er okay! Jeg nyder i den grad det at være blevet mor og alt hvad der hører under.

Men jeg er mere end alt ovenstående, jeg er mere end "bare" en mor. Jeg er Assistant Manager i Eplehuset København, som er en Apple Premium Reseller.
Jeg er også forfatter og har udgivet én fantasy roman, ved navn "Legenden om Det Stille Ocean, Opgøret i Gondiron" og har flere bøger på vej. 
Jeg designer også smykker og tegner - begge dele arbejder jeg på at få ud i butikker og gallerier. Kort sagt, så elsker jeg at have mange projekter kørende og jeg kan ikke hænge sammen hvis ikke jeg får lov til at bruge mine hænder til kreative formål, om det så er skrift, smykkefremstilling eller og tegne.



For at give et bedre indblik i hvem jeg er som person, får I her min top 5 i forskellige kategorier :)

Top 5 - Mærker:
- By Malene Birger
- Miu Miu
- Chloé
- Balenciaga
- Marc Jacobs

Top 5 - High Street mærker
- Zara
- Vila
- H&M
- Gina Tricot
- Bik Bok

Top 5 - Film:
- Star Wars, episode VI - Return of the Jedi
- Lord of the Rings - The Return of the King
- Robin Hood, Prince of Thieves
- Gladiator
- Narnia - Prince Caspian

Top 5 - Personer jeg ser op til
- J. R. R. Tolkien (forfatter)
- J. K. Rowling (forfatter)
- Stephenie Meyer (forfatter)
- Christopher Paolini (forfatter)
- C. S. Lewis (forfatter)

Top 5 - Mine rejser
- Thailand - 2010
- Villefranche Sur Mer, Frankrig - 2004, 2007 & 2012
- Australien - 2005 & 2009
- Hong Kong & Tioman (Malaysia) - 2006
- Beijing, Kina - 2004

Top 5 - Rejse destinationer jeg stadig ønsker at opleve
- Taj Mahal, Indien
- Angkor Watt, Cambodja
- Iguazu Falls, Argentina
- Ayers Rock, Australien
- Macchu Piccu, Peru

Top 5 - TV-serier
- Sex & the City
- Gossip Girl
-Vampire Diaries
- Spartacus
- Hart of Dixie

Top 5 - Bøger
- Harry Potter 1-7
- Lord of the Rings
- The Hobbit
- Twilight sagaen (Twilight, New Moon, Eclipse & Breaking Dawn)
- Inheritance serien (Eragon, Eldest, Brisingr & Inheritance)

Top 5 - Musicals
- Phantom of the Opera
- Miss Saigon (som jeg endnu ikke har set, men lyttet meget til)
- The Lion King
- Wicked
- Beauty & the Beast

Top 5 - Kulinariske favoritter
- Sushi
- Phad Thai
- Lasagne
- Soft Shell Crab
- Dansk julemad (gås, sovs, kartofler mm.)


Så har I et lille indblik i hvem jeg er som person, og I skal endelig ikke holde jer tilbage med at stille spørgsmål eller andet :)