lørdag den 2. april 2016

En skjult oase på Østerbro..

Nu gemmer Østerbro generelt på mange skjulte oaser, men i det her indlæg kommer vi mest til at berøre emner ud fra et forældre/barn synspunkt. Jo jo folk uden børn nyder da sikkert også at tage på legeplads, bevares - men jeg håber I ved hvad jeg mener!
Okay, så jeg var til fredagsbar på mit studie igår, av av, men det var hyggeligt så absolut det værd. I dag, lørdag morgen, skulle jeg op til normal tid med unger der står op, før fanden får sko på, og morgen rutinen kører sin gang som den plejer. Bare fordi mor var ude dagen før skulle man da endelig ikke sove til kl. 8 eller 9 for en gangs skyld, nej nej. Martin kommer vi ikke til at se noget til i den her weekend for han er presset med sit speciale som skal afleveres i midten af maj, så han inddrager weekenderne til at skrive også. Når han trækker det kort så VED jeg han er presset, for normalt værner vi meget om vores weekender, de er faktisk hellige og oftest tiltænkt nærvær med hinanden og drengene. Sådan bliver det ikke indtil det sk*** speciale er afleveret, men det er nu okay for så får vi da set lidt mig og drengene og jeg kan allerede nu fornemme at mit Zoo årskort kommer til at tjene sig selv hjem mange gange i den her periode! Faktisk har jeg også lige vundet et årskort til Kattegatcentret i Grenå (via instagram), så det ville da være skønt hvis det bare lå lidt tættere på, men ak. Men det bliver ikke noget problem for Tivoli åbner også lige om lidt, og til de der ikke kan huske det, eller ved det, så er vi tossede med Tivoli! Rasmus Klump er the shit, og han bor jo i Tivoli som I ved, eller..?!
Egentlig var jeg mest på en hjemmedag i dag, en hvor vi spiser lidt god mad, ser fjerner, leger lidt, sover lure og hygger. Det var drengene så ikke lige og det ved jeg fordi Esaiah begynder at lave ballade og bøffe sin lillebror, når det er han keder sig eller føler sig som en "løve i et bur". Sådan har han altid været og jeg tror også at den første sammenhængende sætning nogensinde lærte at sige var "jeg vil uuuuuud!!". Ud kom vi og vi lagde ud med at købe blomster som vi ville lægge på min farmors grav på Holmens Kirkegård. Esaiah kender rutinen efterhånden og er meget opmærksom på alt hvad der sker omkring ham pt. Han har lært at når vi besøger kirkegården så går jeg lidt ind i mig selv og er ikke så på som normalt, og det mestrer han på en eller anden måde at kapere. Jeg har slet ikke bearbejdet min sorg nok endnu over tabet af min farmor (november 2014), og ved egentlig aldrig om jeg nogensinde kommer helt over det. Nå, men efter vi havde lagt blomster og Esaiah havde spurgt "hvad står der der?" til samtlige gravstene var vi omsider på vej ud af kirkegården. Jeg havde ikke nogen konkret plan over hvad vi kunne lave for det skulle være noget der ikke kostede for meget, var for langt væk og noget der kunne underholde både en 1 årig og en 3 årig. Hmm.. Jeg besluttede mig for at benytte Børn I Byens app for at se efter legepladser og dem er der mange af på Østerbro. Jeg ved specielt at den i Fælledparken er fed, men magtede simpelthen ikke at gå helt derhen og overvejede ikke lige at tage en bus. Men så huskede jeg på noget fra min barndom, Classens Have på Classensgade. Min mor havde en lejlighed på Classensgade efter hun og min far gik fra hinanden og der boede vi i en tid når vi var hos hende. Jeg husker tydeligt den lille have som lå midt inde i et kæmpe lejlighedskompleks og huskede svagt også at der var en legeplads. Men jeg kunne ikke huske kvaliteten af legepladsen og blev pludselig også i tvivl om Haven overhovedet fandtes mere? Jeg valgte at slukke for google og bare gå derhen. Esaiah synes det var mægtig sjovt at skulle derhen og jeg krydsede fingre for at det var som jeg huskede det, og gudskelov! Det var præcis som jeg husker det og endda bedre endnu! For legepladsen er blevet renoveret siden og Esaiah havde en fest der i 3 timer tror jeg. I mellemtiden sov Anakin i barnevognen, Esaiah og jeg spiste pizza til frokost og han fik løbet op og ned af bakker, blev beskidt, fik jord under neglene, alt det som han elsker og det var så fedt!

Så jeg kan klart anbefale Classens Have og næste gang tager vi far og Esaiahs løbecykel med :)



Husk at følge mig på instagram: Alyzzasfairytale

Kh. A














søndag den 27. marts 2016

Nyt navn.. Igen...

Ja jeg ved det.. Nyt navn igen, men nu lover jeg at det er sidste gang. En trofast følger vil måske have bemærket at aktiviteten på min blog har været utrolig passiv det sidste halve til hele års tid. Det er der flere grunde til for i første omgang startede jeg min blog da jeg blev mor til Esaiah i 2013. Det har været et barselsprojekt hvor jeg skrev om hverdagen med en baby, de ting vi oplevede, vores rejser og senere hen blev det så om at være mor til to børn og hvordan en familie på 4 fungerer. Jo den har da virket efter hensigten og jeg har fået mange positive bemærkninger fra jer følgere undervejs, men nu hvor begge drenge går i institution, så føler jeg ikke der er "kød" nok på vores hverdag at jeg vil skrive om det her. Som i de fleste andre familier går hverdagen ud på en masse praktisk, og selvom det er hyggeligt, så er det ikke ligefrem spændende at skrive om. Længe har jeg tænkt på om jeg skulle starte en ny blog, en blog om MIG og det der omgiver mig (altså familie, venner, studie, rejser, tanker osv.) og ikke om mig i MOR rollen. Jeg ville have det svært ved at lukke min elskede blog ned, så jeg besluttede mig for skifte domænet fra først MortilEsaiahSamuel, så MortilEsaiahogAnakin og NU hedder den så Alyzzasfairytale, ligesom min instagram profil - smart hva? Det kommer til at være dens faste navn, ligemeget hvor mange børn jeg får. Det andet bliver sgu' for langt ;)

Når det så er sagt kan jeg komme med en lille update på hvad der sker i mit liv lige nu. I starten af året startede Esaiah (3 år) og Anakin (1 år) i børnehave og vuggestue og det har gået så fint. Den 8 februar kunne jeg kalde mig Socialrådgiverstuderende på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg. Det er et studie som jeg faktisk ikke troede var mig da jeg startede, men jeg besluttede mig for at give det en chance, men nu hvor jeg har været igang i snart 2 måneder, kan jeg ikke se mig selv lave noget andet. Egentlig skyldtes første tanke formentlig min egen uvidenhed. Jeg vidste godt hvad en socialrådgiver var for en, men jeg vidste ikke hvor godt man bliver klædt på til at kunne en masse andre ting end at sidde på et kommune kontor eller til at tvangsfjerne folks børn! Det undervisning vi får er SÅ mega spændende og noget der kan bruges til mange ting, specielt når man som mig gerne vil ud i terapeut verdenen. I forlængelse af dette starter jeg den 28 maj på Sexologuddannelsen hos Joan Ørting på Christianshavn. Det er en selvbetalt uddannelse og jeg er helt høj over at skulle starte. Jeg er spændt, jeg er nervøs, jeg er glad, jeg er alting på en gang. Udover alt det så hygger jeg mig pt med min første eksamen på studiet og så ser jeg frem til midten af maj hvor vi skal en tur til Paris med min far, stedmor og alle 3 søstre - det bliver fedt!

Det var alt for i dag tror jeg. Nu hvor emnerne og målgruppen er udvidet lidt, så glæder jeg mig til at skrive meget mere på bloggen om alt og ingenting. Pt holder vi påskeferie herhjemme, så det får i lige et billede af :)




Husk at følge mig på instagram: Alyzzasfairytale

Kh. A






torsdag den 25. februar 2016

Jagten på den perfekte burger!

Okay wow! Bloggen har stået stille i næsten to måneder nu, det må vi lavet om på! I den anledning er jeg nu begyndt et nyt projekt og det hedder "Jagten på den perfekte burger". Jeg er en kæmpe burger lover og jeg har høje forventninger når jeg bestiller en burger, for det er ikke bare den i sig selv. Det drejer sig også om pomfritterne/kartoflerne og evt. andre sideorders der skulle medfølge. Alt skal bare spille.
Jeg vil skrive mine anmeldelser her på bloggen og også lægge billeder på instagram. Når jeg føler jeg har været nok omkring i min jagt på den perfekte burger, så skifter jeg kategori - måske til jagten på den perfekte kaffe latte, jordbærtærte eller pizza? Who knows? 

Nå, men jeg har sat barren højt vil jeg sige, for i dag har jeg spist på Sliders lige ved Dronning Louises Bro i København. Det er en af mine gode venner fra gymnasiet der har været med til at åbne stedet, og ærligt så er det simpelthen for pinligt at jeg ikke har været derinde noget før. Jeg har en masse venner der har åbnet restauranter, madsteder og caféer og jeg har været en lorte veninde fordi jeg ikke har fået besøgt dem alle. Også det må vi lave om på og heldigvis indbyder forår og sommer til en masse café besøg. Men tilbage til Sliders!
Wow siger jeg bare! Jeg var afsted med Martin og Anakin og det var en rigtig god oplevelse. De havde dog ikke nogen børnestole til min lille mand, men til gengæld måtte vi gerne tage barnevognen med op, så det gik fint. Både Martin og jeg bestilte en lunch order med to sliders, pomfritter og mayo - YUM! siger jeg bare.. Jeg fik en nr 1 og en nr 4 og de var bare så lækre. Nr 1 hed noget med triple truffle cheese (tror jeg), der var i hvert fald masser af ost, svampe og trøffel - mums! Nr 4 var klart den bedste og hed Miss Fatty. Chili mayo'en var rigtig god med masser af bid og god stærk! Pomfritterne var en kategori for sig selv for MUMS! hvor var de bare en perfekt kombination af sprøde, bløde, varme og salte. Pigen  baren, Sarah, var også rigtig venlig og imødekommende - generelt en fantastisk oplevelse.

Jeg har i forvejen anbefalet Sliders til alle jeg kender, men nu kan jeg for alvor gøre det fordi jeg selv har spist der og er helt over the moon efter den oplevelse!
Gør dig selv en tjeneste og tag derind - jeg glæder mig helt til jeg skal aflægge besøg hos Sliders igen - måske i weekenden?.

Verdens bedste burger date ;)



Om det er to-go eller to-stay så får du din bestilling på en to-go måde, og det er SÅ smart. Alt er pakket på en praktisk måde og de sparer opvasken af tallerkener og bestik - YAY!




I think I died and went to heaven!




Nr. 1




Nr 4 <3

torsdag den 31. december 2015

Året der gik...

2015 er ved at være slut og wow sikke et år det har været! Vi har fået endnu en dejlig basse dreng og så har vi rejst en masse. Jeg vil lade billederne tale for sig selv og ikke skrive det helt store. Ikke andet end at jeg og min familie ønsker jer et godt og sikkert nytår! Pas på hinanden og hyg jer! See you on the other side :)


Januar

Dette år startede ud i Sydney hvor vi havde holdt jul og nytår. Det er en tur vi betegner som vores livs rejse og vi fik virkelig en på opleveren alle 3!



Hunter Valley, vingårde Australien



Vores Esaiah blev 2 år - her med frugtfad til vuggestuen




Februar

Februar måned skete der ikke det helt store. Vi ventede spændt på lillebrors ankomst i marts samt at pengepungen var ret tørlagt efter vores rejse




Marts

3 blev til 4! Den 16 marts kl. 17.32 blev vi beriget med endnu en lille dreng. Velkommen til verden Anakin Elias.









April

Årets første Tivoli tur



Leg i morfars have med de skøre mostre


Bonding og søskendekærlighed 




Maj

En lun måned med en masse familieture. Her ses blandt andet en tur til Frilandsmuseet i Lyngby.





Den 15 maj ville min elskede farmor være blevet 78 år. Vi lagde blomster og ønskede hende tillykke med fødselsdagen.




Juni

Den 28 juni blev Anakin døbt og vi holdt et brag af en fest med 80 gæster. Det var et stort arbejde, men det hele værd!


Daddy <3


Dåbskage - lavet af moi!




Juli

Min lillesøsters graduation i London. Jeg tog på en endags tur med min daddy og Martin blev hjemme med begge drenge



Vi besøgte Rasmus Klump endnu en gang, ham har vi set meget til og jeg må sige at vores årskort er tjent hjem mange gange!



Pantomine teatret i Tivoli er et stort hit!




August

I august tog vi endeligt afsked med Martins elskede mormor. Det var en hård en at sluge, specielt med alle de dødsfald der har været i vores liv sidste år.



Esaiah og jeg tog også en tur til London for at hygge med min lillesøster. Vi var der i 5 dage og lod Anakin og far blive hjemme.






Vi kom hjem fra London sent om aftenen og næste morgen var det afsted på hygge ferie i Jylland. Vi var en lille uges tid hos farmor og farfar og Esaiah fik råhygget med farmor, og så mødtes vi med min far, stedmor og søstre i Legoland.






September

Ganske spontant kom min lillesøster hjem og var i ca 14 dages tid. Det var SÅ hyggeligt og enormt dejligt at have hende hjemme "uden for sæson", og med det menes der at hun ikke var hjemme i nogen anledning, kun ren og skær hygge.


... kulturel hygge for eksempel.. her til Tolkien udstilling.. 



Martins fætter Michael og hans skønne Katrine blev også gift, så vi var til bryllup og hotel ophold i Vejle - fed fest og smukt bryllup! og se lige min flotte mand!




Oktober

Endnu en gang var min mor og papfar i gavmildt humør. De inviterede os til Singapore for at besøge dem og nyde varmen, og oveni det gav de også en tur til bounty paradiset Boracay i Filippinerne. Det var den vildeste og smukkeste tur, og vores drenge klarede det så flot!





November


Esaiahs første tur i biografen. Vi så "Min første bio" som var noget lavet af Disney Jr.



November var også måneden hvor julenissen rykkede ind. Godt nok på hylden og ikke gulvet, da vi har en lille kravler iblandt os.




December

En tøsetur til London skulle vi da også lige have med inden årets afslutning. Vi havde Anakin med os, og Esaiah tog en tur til Jylland sammen med Martin. Vi pigehyggede med shopping, gode snakke, en masse latter og god mad.





Hele to gange har jeg været inde og se den nye Star Wars og WOW! Jeg er en ultimativ epic nørd og har været det så længe jeg kan huske. Min far introducerede mig for Star Wars universet da jeg var omkring 4 år. Det var stort!


Bio selfie!


Esaiah havde sidste dag i vuggestuen den 18 december, så selvfølgelig havde vi sørget for en fin lille gave til "goggerne". Heldigvis tager Anakin hans plads i det nye år.


Vennerne i vuggestuen skulle selvfølgelig også forkæles lidt...




Jule aften <3



Juletræet med sin pynt venter på vi får begyndt....


Tak for et fantastisk år! Det er svært at tro at 2016 kan toppe året der gik, men jeg vil lade det komme an på en prøve. 

Godt nytår kære læsere!